Retningslinjer for finansiel styring

De finansielle retningslinjer fastlægger de overordnede rammer for håndteringen af Herning Kommunes finansielle portefølje.

De finansielle retningslinjer er udarbejdet med en lang strategisk tidshorisont.

Retningslinjerne forelægges byrådet for hver ny valgperiode og kan i øvrigt løbende opdateres under hensyntagen til udviklingen i de finansielle markeder.

1.1 Formål

Formålet med retningslinjerne for finansiel styring er at søge at opnå:

• minimering af kommunens finansieringsomkostninger
• håndtering af risici

for så vidt angår passivsiden, samt:

• maksimering af afkast/risiko forholdet
• minimering af omkostningerne
• sikring af ønsket bæredygtig og ansvarlig tilgang

for de likvide aktiver tilhørende Herning Kommune.

Herudover fastlægger retningslinjerne rammerne for forvaltningens administration indenfor den finansielle styring.

1.2 Kompetenceforhold

Forvaltningen bemyndiges indenfor Retningslinjerne for den finansielle styring og tilhørende bilag, at administrere området.

Hvis der opstår situationer der ikke kan løses/administreres indenfor disse rammebetingelser, udarbejder forvaltningen en sag til Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget.

1.3 Afgrænsning

Retningslinjerne for finansiel styring afgrænses til at omfatte retningslinjer for lånefinansiering, likviditetsplacering, løbende optimering af afkast/omkostninger, leasing samt styring af renterisici.

Gæld til ældreboliger er ikke omfattet af den finansielle styring, da kommunen ikke har nogen direkte indflydelse på hvilke lån, der optages.

1.4 Rapportering

Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget skal årligt have forelagt en samlet rapportering omkring udviklingen på det finansielle område.

Rapporteringen skal udarbejdes af Direktionens Stab og fremlægges til Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget til orientering senest 3 måneder efter årets afslutning. Rapporten skal som minimum indeholde en beskrivelse af følgende:

• Oversigt over årets afkast i forhold til den gennemsnitlige likviditet
• Oversigt over den årlige finansieringsrente på den samlede låneportefølje
• Oversigt over placering af likviditet
• Oversigt over den samlede låneoptagelse med vurdering af kursrisiko
• Oversigt over anvendelse af kompetence vedr. leasingaftaler

Følgende aktiver er omfattet af den finansielle styring af aktivsiden:

• Bankbeholdning og
• Beholdning af værdipapirer

Investeringer underlagt retningslinjerne skal til enhver tid ske i overensstemmelse med de gældende placeringsregler for kommuner givet i Den kommunale styrelseslov §44 samt heraf i Anbringelsesbekendtgørelsen for Fonde.

2.1 Værdipapirer

Herning Kommunes værdipapirbeholdning forvaltes af eksterne kapitalforvaltere via fuldmagtsaftaler. Retningslinjerne for finansiel styring har til formål at instruere disse kapitalforvaltere. Målet er at maksimere afkastet ud fra kommunens investeringsrammer samt krav til bæredygtig og ansvarlig investering.

Forvaltningen foretager løbende en vurdering af kommunens kapitalforvaltere. En ekstern kapitalforvalter vurderes første gang efter minimum et fuldt finansår.

2.2 Kassekredit/REPO

For at håndtere kommunens likviditet mest hensigtsmæssigt, er der mulighed for at anvende en kassekredit samt en REPO-facilitet.

Kassekredit er et redskab, der benyttes ved midlertidige likviditetsunderskud i kommunen. Træk på kassekredit er et alternativ til salg af en del af kommunens obligationsbeholdning. Det er vigtigt at have denne mulighed for at undgå at skulle sælge ud af kommunens obligationsbeholdning på et tidspunkt, hvor kurserne ikke er gunstige.

REPO er et likviditetsværktøj, som tager toppen af udsvingene på kassekreditten. Gennemførelsen af REPO-forretninger har således til formål at opnå en rentegevinst ved at udnytte forskelle mellem lånerenten og placeringsrenten i obligationer, ved at udlåne obligationer mod likviditet i en aftalt periode og placere likviditeten på kommunens kassekredit og derved opnå en rentebesparelse.

2.3 Bæredygtig og ansvarlig investering

Herning Kommune ønsker at investere sine midler bæredygtigt, ansvarligt og i overensstemmelse med kommunens værdier. Investeringer, uanset afkastets størrelse, må ikke ske på bekostning af dette.

Kommunen stiller derfor krav til de kapitalforvaltere der håndterer investeringerne samt omkring hvilke lande og selskaber, der må investeres i.  

Kapitalforvaltere

Det en forudsætning, at Herning Kommunes kapitalforvaltere har tiltrådt og underskrevet FN´s principper i ”UN Principles of Responsible Investment” (UN PRI).

Kapitalforvalteren skal bekræfte over for Herning Kommune, at disse principper er indarbejdet i kapitalforvalterens arbejdsrutiner. Desuden ønsker Herning Kommune, at kapitalforvalteren i sine investeringsvalg inddrager i hvor høj grad virksomhederne i porteføljen indarbejder FN’s Global Compact principper i deres CSR-politikker.

Kommunens kapitalforvaltere skal sikre, at investeringerne overholder kommunens ønsker bæredygtig og ansvarlig investering.
Forvalterne skal derfor minimum to gange om året fremsende en rapport, som bekræfter dette og som screener kommunens værdipapirportefølje.

Herning Kommune ønsker derudover at modtage jævnlige afrapporteringer fra forvalterne, der beskriver og underretter om, hvilke tiltag kapitalforvalteren foretager i forbindelse med engagement ved ESG screenede virksomheder (Environmental, Social and Governance). Desuden vil Herning Kommune løbende efterspørge afrapportering omkring porteføljens ”grønne udvikling”.

Herning Kommunes investerede midler må ikke administreres af kapitalforvaltere, investeringsforeninger og andre lignende selskaber, som benytter, bidrager til eller vejleder om skatteunddragelse.

Lande og selskaber

Det forventes, at Herning Kommunes kapitalforvaltere er bekendt med, og efterlever, EU’s og Danmarks sanktionsliste over lande, som der ikke må investeres i. De lande som der ikke kan investeres i, følger til enhver tid EU’s og Danmarks sanktionsliste over lande, hvor investeringer frarådes eller ikke tillades.

Herning Kommune ønsker ikke at investere i selskaber, der overtræder internationale normer, herunder FN-konventioner, der beskæftiger sig med menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, anti-korruption og miljøbeskyttelse, sådan som der blandt andet kommer til udtryk i de ti principper i FNs Global Compact. De ti principper opstiller generelle principper for virksomheders arbejde med samfundsansvar. De bygger på anerkendte konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerforhold, miljø og antikorruption jf. bilag 4.

Det er en målsætning for Herning Kommune, at virksomheder, der investeres i, ikke har nogen omsætning inden for følgende sektorer:

• Tobak
• Våben
• Alkohol
• Voksenunderholdning
• Spil
• Fossile brændstoffer

Af operationelle grunde anerkendes det, at visse virksomheder kan have en minimal omsætning inden for de ovennævnte uønskede sektorer. Derfor accepteres der en tærskelværdi på 5 pct. forstået således, at op til 5 pct. af en virksomheds omsætning kan stamme fra de uønskede sektorer. Dette skal forstås som en operationel maksimalgrænse, der ikke ønskes udnyttet.

Omkring fossile brændstoffer defineres investeringer således, at det er en målsætning der ikke investeres i kulproducenter, kulforbrugende virksomheder og kontroversiel olieudvinding. Ved kulforbrugende virksomheder menes der forsyningsvirksomheder og her kan der eventuelt accepteres en højere tærskelværdi vedrørende, hvilke forsyningsvirksomheder, der skal udelukkes fra investeringsporteføljen.

Herning Kommune ønsker ikke at investere i virksomheder, der medvirker til skatteunddragelse. Derfor opfordrer Herning Kommune sine kapitalforvaltere til ikke at investere i selskaber, der medvirker til skatteunddragelse. Herning Kommune ønsker, at kommunens kapitalforvaltere i videst muligt omfang undgår investeringer i de lande EU definerer som ”skattely stater”.

Principles of Responsible Investment og FN’s Global Compact er angivet i bilag 4.

2.4 Risikoprofil og investeringsrammer

De finansielle retningslinjer fastlægger en lav til moderat risikoprofil på kommunens investeringer. Dette afspejles i vægtningen mellem de forskellige investeringstyper og i valget af aktiver indenfor de enkelte investeringstyper. Der er indlagt øvre grænser for de mere risikobetonede investeringstyper, som erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer. Det er kommunens strategi, at disse skal udgøre en lav andel af de samlede investeringer.

De likvide midler investeres indenfor nedenstående rammer.

Ved investering i obligationer bruges varigheden som mål for risikoen. Kommunens strategi er at have forholdsvis lav til moderat risiko på porteføljen, således at porteføljen skal have en gennemsnitlig korrigeret varighed på minimum 1 år og maksimalt 6 år.

I aftale med eksterne formueforvaltere, kan der ske anvendelse af finansielle instrumenter (bilag 3), som alternativ til køb og salg af værdipapirer.

Følgende passiver er omfattet af den finansielle styring.

• Lån
• Leje og leasingaftaler

3.1 Optagelse af nye lån

Procedure for låneoptagelse og lånomlægning

Udgangspunktet for optagelse af nye lån er, at KommuneKredit er bedste og billigste tilbudsgiver. Såfremt kreditvurderingen eller øvrige forhold for KommuneKredit ændrer sig, således KommuneKredit ikke længere er den bedste og billigste tilbudsgiver, vil optagelse af nye lån bero på indhentning af tilbud fra øvrige långivere.

Det skal endvidere besluttes, om det skal være med fast eller variabel rente og om det eventuel skal optages i fremmed valuta.

Lånetype

Ved valget af lånetype er der flere parametre, der har betydning såsom løbetider og finansieringsvaluta, men hovedprincippet for valg af lån vil som udgangspunkt være lavest mulig rente under hensyntagen til risikoen.

Herning Kommune vil benytte sig af såvel fast, som variabelt forrentede lån. I forbindelse med gældsplejen er der behov for at fastlægge de rammer, som der kan ageres indenfor. Risikoprofilen angiver indenfor hvilke rammer, gælden må optages.

Af nedenstående tabel fremgår de overordnede rammer for fordelingen mellem fast og variabel rente.

En rentebinding på 2 år og derunder, anses for at være variabel.

Lån i fremmed valuta

I forbindelse med låneoptagelsen vurderes det, om lånet skal optages i danske kroner (DDK) eller euro (EUR). Såfremt lånet ønskes optaget i anden valuta, kræver det særskilt godkendelse af Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget.

For at begrænse kursrisikoen samt holde en høj grad af budgetsikkerhed, er det fastsat, at minimum 25 pct. af den samlede låneportefølje skal være optaget i danske kroner.

For at imødegå kursrisikoen kan der alene optages lån i fremmed valuta, såfremt der er en væsentlig rentebesparelse i forbindelse med låneoptagelsen.

Lån i Euro

Gæld optages som udgangspunkt i danske kroner. Skønnes et lån i euro at være mere fordelagtigt er dette en mulighed, dog kun under den forudsætning, at rentebesparelsen er minimum 0,50 procentpoint for den valgte renteperiode. Såfremt lånet ønskes optaget i euro, kræver det særskilt godkendelse af Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget.

Ifølge bekendtgørelsen om kommuners låntagning skal en kommunal finansiering endegyldigt altid være i danske kroner eller euro, hvilket ubetinget skal respekteres.

Beslutning om optagelse af lån i fremmed valuta skal udover vurdering af renteforskellen også indeholde en vurdering af forventninger til kursudviklingen og renteudviklingen på valutaen.

Ligeledes fremgår det, at lån i DKK skal udgøre mellem 25 % og 100 % af den samlede gæld.

Jfr. Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelse (Lånebekendtgørelsen) om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier, skal indgåelse af ny lejeaftale godkendes i Byrådet.

4.1 Lejeaftaler

Når Herning Kommune som lejer indgår lejeaftaler, der kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal kommunen deponere et beløb svarende til det lejedes værdi.

Hovedregel

Alle nye lejeaftaler med eksterne udlejere skal forelægges byrådet, uanset lejens beløb eller løbetid

Undtagelse

Ændringer i en allerede indgået lejeaftale, f.eks. forlængelse af en aftale, der ikke medfører ændringer i det lejedes værdi og ikke påvirker deponering, kan godkendes af Underdirektøren for Direktionens Stab.

4.2 Leasing

Anvendelse af leasing

Leasing der kan sidestilles med kommunal anlægsopgave skal godkendes politisk, idet det bevirker deponering.

Leasing af driftsudstyr kan som hovedregel kun anvendes, hvor der kan dokumenteres en driftsøkonomisk besparelse ved arrangementet.

Godkendelse og bemyndigelse fastlægges ud fra følgende beløbsgrænse:

Samtidig må aftalens løbetid ikke overstige den økonomiske levetid på det leasede aktiv.

Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle aktiver.

Uddrag fra: Lov om kommuners styrelse

§ 44. Midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, skal indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, i hvilke fondes midler kan anbringes.

Uddrag fra: Bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler

§ 5. Højst 75 pct. af midlerne kan, medmindre andet er bestemt i §§ 7-13, anbringes i

1. erhvervsobligationer og konvertible obligationer omfattet af § 7,
2. UCITS, afdelinger eller andelsklasser af sådanne omfattet af § 8,
3. sparekassers beviser for garantkapital og andelskassers beviser for andelskapital omfattet af § 10,
4. aktier omfattet af §§ 11 og 12, og
5. alternative investeringsfonde omfattet af § 13, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Højst 15 pct. af alle midlerne må anbringes i alternative investeringsfonde.

§ 6. Højst 15 pct. af alle midlerne kan anbringes i aktier, erhvervsobligationer og konvertible obligationer udstedt af samme selskab eller selskaber i samme koncern, jf. dog § 12, stk. 2. Tilsvarende gælder ved anbringelse i erhvervsobligationer, konvertible obligationer og beviser for garantkapital eller andelskapital udstedt af samme sparekasse henholdsvis andelskasse.

§ 7. Alle midlerne kan anbringes i rentebærende obligationer, hvis disse bliver handlet på et reguleret marked, jf. stk. 2, og er udstedt i et af de i stk. 2, nævnte landes møntenhed. Rentebærende forstås som obligationer med en rente på 0 pct. eller derover.

Stk. 2. Befinder markedet sig inden for et EU/EØS-land, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 56 i direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU. Befinder markedet sig uden for et EU/EØS-land, skal markedet være medlem af The World Federation of Exchanges og befinde sig i et land, der er fuldt medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

Stk. 3. Alle midlerne kan anbringes i rentebærende erhvervsobligationer, der ved kreditvurdering fra et kreditvurderingsbureau, jf. sidste pkt., har opnået en rating svarende til mindst investment grade. Såfremt flere kreditvurderingsbureauer har kreditvurderet samme erhvervsobligation, skal betingelsen i 1. pkt., være opfyldt for så vidt angår samtlige vurderinger. Såfremt tre af sådanne kreditvurderingsbureauer alle har vurderet en erhvervsobligation som investment grade, lægges denne rating til grund. Kreditvurderingsbureauet skal være registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer.

Stk. 4. Reglen i § 12, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved anbringelse i erhvervsobligationer og konvertible obligationer.

§ 8. Anbringelse kan ske i udloddende UCITS, afdelinger eller andelsklasser af sådanne, der er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. eller andre nationale gennemførelsesforanstaltninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet). Det er en betingelse, at UCITS’ens vedtægter ikke indeholder bestemmelser om

1. at UCITS’en kan give et årligt bidrag af formuen til humanitære eller almennyttige organisationer,
2. at UCITS’en må udlodde af sin formue i de år, hvor investeringsafkastet ikke modsvarer indtjeningsbehovet, eller
3. at indløsning ikke kan finde sted i en forud fastlagt periode.

Stk. 2. UCITS mv. nævnt i stk. 1 kan anvende afledte finansielle instrumenter omfattet af § 14.

…..

§ 14. Fonde kan anvende afledte finansielle instrumenter omfattet af bilag 5, nr. 4-11, i lov om finansiel virksomhed på dækket basis, jf. stk. 2, og som handles OTC (Over The Counter), som fastsat i lov om investeringsforeninger m.v. § 142, stk. 2.

Stk. 2. Anvendelse af afledte finansielle instrumenter er på dækket basis, når anvendelsen heraf sker til afdækning af risici forbundet med fondens investeringer efter reglerne i §§ 5-13 og ikke forøger den samlede eksponering.

Stk. 3. Såfremt en fond anvender afledte finansielle instrumenter, skal fondens modpart være et kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en clearingcentral.

Love og bekendtgørelser om kommunens finansielle passiver (gæld) findes i Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier med videre.

Cap

En cap er et rentesikringsinstrument, der kan anvendes i tilknytning til et variabelt forrentet lån. En Cap lægger et ”loft” over den rente, der skal betales på lånet. En caps er med andre ord en forsikring mod stigende renter.

CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate)

Den rente, hvortil banker tilbyder indskud i andre banker på interbankmarkedet i København. CIBOR fastsættes for forskellige løbetider. CIBOR er referencerente for en lang række finansielle aftaler.

Erhvervsobligationer

Erhvervsobligationer udstedes primært af virksomheder, der ønsker at finansiere en investering ved udstedelse af obligationer. Erhvervsobligationer har en højere risiko end danske stats- og realkreditobligationer. Risikoen ved investering i erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Virksomhedernes kreditvurdering er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Jo dårligere kreditvurdering, jo større vil investorernes afkastkrav være, og des mere skal udstederen betale for at låne. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed, vil man altså forvente en højere forrentning. Til gengæld vil risikoen for, at virksomheden går konkurs være større.

ETF

Electronic Traded Funds: Dette er typisk en investeringsforening, som følger et indeks i det finansielle marked og derfor forvaltes investorernes kapital ikke aktivt. Der foregår altså ikke nogen handler, hvor investeringsforeningen forsøger at opnå et bedre afkast end det gennemsnitlige marked giver. Derfor har en ETF en meget lavere omkostningsprocent end en konventionel investeringsforening. Navnet betyder at fonden er handlet på børsen ligesom investeringsforeninger typisk er.

Højrenteobligationer / High Yield

I Danmark forstås kategorien ”Højrenteobligationer” oftest som obligationer, der er udstedt i ”Emerging markets” lande, hvilket er lande der typisk har en højere økonomisk vækst end de etablerede industrilande. Kun i få tilfælde finder man et ”Emerging market” land blandt OECD-landene. Den højere økonomiske vækst i ”Emerging markets” lande indeholder en større risiko for økonomiske ubalancer med deraf følgende korrekturer som konsekvens. Desuden er ”Emerging markets” lande oftest mere sårbare over for pludselige udviklinger i verdensøkonomien. Dette betyder, at investeringer i disse er forbundet med en højere risiko, men indeholder derfor også muligheden for et højere afkast.

Investeringsforening

Den kan beskrives som en fond, der samler en lang række investorers penge i en pulje som bruges til, på forhånd, beskrevne investeringer i eksempelvis aktier eller obligationer. Investorerne deler i forening omkostninger, tab og avance ligeligt afhængig af deres indskudsstørrelse. En investeringsforening er normalt ”aktivt forvaltet”, hvilket betyder at foreningen har ansat personer til at beslutte sig for køb og salg på foreningens vegne med den ambition at slå afkastet på et referenceafkast, som er fastlagt på forhånd. Dette er i modsætning til den typiske ETF, som blot følger det fastlagte referenceafkast.

Renteswap

En renteswap er en aftale mellem 2 parter om at bytte en fast rente mod en variabel rente eller omvendt i samme periode. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente. De kontraktlige betingelser og risici ændres ikke på det underliggende lån.

En typisk situation, hvor en kommune benytter en renteswap, er ved ny låntagning. I mange tilfælde er det billigere at optage et variabelt forrentet lån, hvor kommunen ved optagelsen af lånet, helt eller delvis kan vælge at indgå en aftale om en fast rente, hvilket er en renteswap.

Repo / ”Sell & Buy back”

En repo-forretning er en alm. brugt metode til at mindske en kreditrisiko mellem 2 parter. Et typisk eksempel kan være en Kommune, der har overskudslikviditet i en periode, som skal placeres i en bank. For at sikre Kommunen mod tab i tilfælde af bankens konkurs kan banken tilbyde at stille sikkerhed i form af obligationer, som Kommunen får pant i. På den måde er udlåner, i dette tilfælde Kommunen, sikker på at få sine penge tilbage. En ”Sell & Buy back” aftale er principielt det samme, hvor den største forskel er rettighederne til rentebetalingerne fra obligationerne i aftaleperioden. I en ”Sell & Buy back” aftale er alle periodens betalinger indregnet i den slutrente, som udbetales ved aftaleperiodens afslutning. Der er derfor ingen yderligere bogføringer i aftaleperioden, bl.a. derfor benyttes ”Sell & Buy back” primært i Danmark. Det skal bemærkes, at når de likvide midler og obligationerne overføres mellem Kommunen og banken, så er der en afviklingsrisiko i tilfælde af konkurs på dette tidspunkt.

Varighed (generelt)

Begrebet er et udtryk for den reelle forventede løbetid, som en fordring (f.eks. et lån eller en obligation) har. Populært kan man sige, at det er den gennemsnitlige løbetid, som en fordring har, og for en portefølje af flere lån eller obligationer vil varigheden udtrykke den vægtede gennemsnitlige løbetid. I de følgende afsnit er varighed nærmere beskrevet for obligationer (aktiver) og for lån (passiver).

Varighed – Aktiver

For investeringer i obligationer er det et udtryk for den renterisiko man som investor har, men varigheden kan dog forklares på flere måder. Varigheden angiver den tid investor i gennemsnit skal beholde sin obligation før investeringen er tilbagebetalt, hvorfor varigheden bliver angivet i år. Som et eksempel har et stående lån (en fordring uden amortisering / tilbagebetaling i løbetiden) med en løbetid på 10 år og nul pct. i rente en varighed på 10 år. Hvis den samme fordring (stadig med en løbetid på 10 år) har en afdragsprofil og rentebetaling, så får investoren nogle penge tilbagebetalt løbende. Derfor får investoren sin investering tilbage tidligere, hvilket betyder at varigheden dermed er lavere.

Konverterbare obligationer bliver ofte indfriet ved rentefald, hvorfor der bør tages højde for det i beregningen af varigheden. Deraf kommer udtrykket ”korrigeret varighed” som bruges ved konverterbare obligationer. Konverterbare obligationer indgår med en lavere varighed end tilsvarende papirer uden konverteringsret på grund af sandsynligheden for førtidig indfrielse. Korrigeret varighed og modificeret varighed udtrykker det samme.

Man kan også sige, at varigheden udtrykker prisfølsomheden for en obligation eller en portefølje af obligationer. Det vil sige, hvor meget kursen ændre sig ved en ændring i den effektive rente på 1 %. En kort varighed betyder derfor, at porteføljen er mindre kursfølsom ved renteændringer.

Varighed – Passiver

Varigheden beskriver i enkle termer lånets gennemsnitlige løbetid, og for en portefølje af lån, den vægtede gennemsnitlige løbetid. Varigheden for passiver beskriver bl.a. i hvor lang en periode, at Kommunen er afsikret mod rentestigninger. Det er et af flere risikomål, som kan bruges, når man vurderer Kommunens finansielle risici. Det skal nævnes, at man ikke udelukkende kan bruge varighed til Kommunens risikostyring, men det hjælper med til at give et overblik. Nedenfor er to grafiske eksempler på, hvordan varighed giver et indtryk af en låneportefølje (begge eksempler er tænkte og derfor ikke repræsentative for Kommunen).

Principles for Responsible Investment – Principper for ansvarlige investeringer:

1. Investoren vil indarbejde miljø og sociale forhold i investeringsanalysen og beslutningsprocessen
2. Investoren vil være aktive ejere og indarbejde miljø og sociale forhold i vores politikker vedr. ejerskab og i den praktiske håndtering af investeringerne
3. Investoren vil søge at opnå åbenhed om miljø, sociale forhold og aktivt ejerskab fra de enheder, vi investerer i
4. Investoren vil fremme accept og implementering af principperne inden for den finansielle industri
5. Investoren vil samarbejde med henblik på at øge effektiviteten i implementeringen af principperne
6. Investoren vil rapportere om aktiviteter og fremskridt i omkring implementeringen af principperne

UN Global compact - FN's Global Compacts 10 principper:

1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde
5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold
7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse