Naturpolitik

Herning Kommune har haft en naturpolitik siden 2008, og det har skabt resultater.

Vi har målrettet bekæmpet kæmpebjørneklo, og det har virket. De kommunale skove er blevet certificeret - de drives nu som såkaldt naturnær skov, hvor naturen i højere grad får lov at passe sig selv. Af kommuneplanen fremgår det nu, hvor vi gerne vil have natur - det er det, vi kalder for den grønne struktur.

Naturpolitikken er revideret i 2013, og det betyder enkelte ændringer. Arbejdet med at øge den biologiske mangfoldighed - det, man kalder for biodiversiteten - får sit eget mål.

Friluftslivet og formidlingen får et løft, og der sættes nye mål for kulturarven.

I Herning Kommune er der stadig ambitioner om at gøre noget særligt for området omkring Skjern Å. Idéen med at gøre området til nationalpark blev skrinlagt af Folketinget i 2011, men det ændrer ikke ved, at området rummer et kæmpe potentiale for naturoplevelser, friluftsliv og turisme.

Naturpolitikken spiller sammen med det arbejde, der gøres i Herning Kommune omkring sundhed og sundhedsfremme, turisme og oplevelser. Naturpolitik handler ikke kun om naturbeskyttelse, men også om benyttelse, formidling af naturoplevelser, friluftsfaciliteter samt kulturhistorien i Herning Kommune.

For at nå målene i naturpolitikken skal Herning Kommune samarbejde med de lodsejere, der ejer naturarealer. Det er nemlig på den måde, vi når længst.

Finn Stengel Petersen, daværende formand for Teknik og Miljøudvalget.

Naturpolitikken har fokus på såvel beskyttelse som benyttelse af naturen. Den prioriterede rækkefølge er: Bevare, beskytte, genoprette, udvikle og understøtte brugen af naturen.

Naturen betragtes som del af en helhed, hvor landskab, natur og kulturhistorie tilsammen rummer fortællinger om egnens udvikling. Fortællinger, som er med til at tegne billedet af Herning Kommune.

Globalt, nationalt og også i Herning Kommune står vi over for en stor natur- og miljømæssig udfordring. Mangfoldigheden af arter, natur og landskaber er truet. EU har sat et mål om at standse tabet af biodiversitet og nedbrydelse af økosystemer i EU inden udgangen af 2020. Herning Kommune har med sit medlemskab i sammenslutningen Green Cities tilsluttet sig et endnu mere ambitiøst mål om at øge den biologiske mangfoldighed.

Byrådets langsigtede vision er:

Vi vil sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse.

Den største udfordring bliver at skabe plads til natur, landskaber og arter. Får naturen mere plads, vil den bedre kunne modstå presset fra invasive - altså aggressive og ødelæggende - arter, forurening samt ændringer i vort klima. Fordobling af antallet af arter kræver en tidobling af arealet.

Derfor skal vi skabe sammenhæng mellem naturområderne, så de tilsammen danner et netværk. Vi skal forbedre forholdene for særligt truede ansvarsarter - altså de dyr og planter, vi har et særligt ansvar for i Danmark. Naturkvalitet måles blandt andet på, hvordan ansvarsarterne har det.

Vi har sat følgende mål:

• Kommunens natur udvikles og benyttes ud fra principper, der skaber mere natur, størst mulig sammenhæng og bæredygtig udvikling
• Kvaliteten af naturen på beskyttede arealer forbedres, og den beskyttede naturs andel af det samlede areal øges væsentligt

Herning Kommune rummer storslået natur og markante landskaber: Åbne vidder på heden og brede ådale, hvor åerne bugter sig omgivet af våde enge og store skove og plantager. Vi vil værne om dette særpræg og sikre variation i naturtyper, flora og fauna.

Ansvarsarter er dyre- og plantearter, som Herning Kommune har et særligt ansvar for. Det kan være fordi arten er sjælden enten i Danmark eller i resten af verden. Derfor skal vi tage os særligt af disse arter.

Herning Kommunes liste over ansvarsarter

Hvis vi skal bevare de sjældne arter, skal der sættes præcist ind. De rette levesteder skal sikres, og trusler fra fremmede arter og klimaets ændringer skal tages alvorligt. Kan tilbagegangen af det samlede naturareal stoppes, og kvaliteten samtidig øges, kan det måske lykkes at bevare flest mulige arter.

Ansvarsarterne indgår i arbejdet mange steder. På heden, i ådalen, i skoven og i den bynære natur findes der ansvarsarter og det er på deres  levesteder, at indsatsen for at forbedre deres levevilkår skal ske.

Byrådet har valgt 10 fokusområder, som skal styrkes. Det skal ske ved, at vi løbende sætter nye aktiviteter og projekter i gang.

De 10 fokusområder er:

1. Biodiversitet
2. Vandløb og søer
3. Ådale, enge og moser
4. Skove
5. Heder og overdrev
6. Agerlandet
7. Bynær natur
8. Kulturarv
9. Friluftsliv
10. Formidling

Biodiversitet

Biodiversitet er variationen i den levende natur. Biodiversitet omfatter både mangfoldigheden af arter, den genetiske mangfoldighed samt økosystemer som f.eks. skov, heder, enge eller søer. Biodiversitet kaldes også for biologisk mangfoldighed.

Selv om mange ting er forsøgt, er det ikke lykkedes noget land at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Derfor vedtog FN i 2010 at den negative udvikling for klodens natur skal vendes. Manglende plads og opsplitning af naturen er de største trusler mod målet om at øge biodiversiteten.

Sikring af de kommunale ansvarsarter vil give en positiv effekt for de enkelte arter og derved være med til at sikre biodiversiteten generelt. Simpelthen fordi man udover traditionel naturpleje er nødt til at forholde sig til en række konkrete betingelser, som de enkelte arter stiller til deres
levesteder.

Hedepleje drejer sig f.eks. ikke bare om at sikre et flot lyngtæppe. Plejen skal ske, så den gavner for eksempel mariehøneedderkop, guldblomme og stor tornskade. Ligeledes drejer vandløbsgenopretning sig ikke alene om
genslyngning af åer. Der skal både være grusbanker, hvor laksen kan gyde, sandbanker til guldsmeden grøn kølleguldsmed, levesteder for odderen og voksesteder for f.eks. planten flodklaseskærm.

Det gør vi

• Der skabes mere plads og bedre sammenhænge i naturen
• Der sikres bedre forhold for vores ansvarsarter
• Der udvikles et kort, som viser hvor i kommunen den største biodiversitet findes
• Når en ansvarsart udvælges til at være i fokus, udarbejdes en beskrivelse af de særlige forhold, der skal være til stede for at arten trives. Herefter iværksættes en målrettet indsats.

Vandløb og søger

Mange af vores vandområder kan forbedres. I en række vandløb er de mål, der er sat om, hvilken miljøtilstand der ønskes, ikke opfyldt.

Herning Kommune har i mange år arbejdet for at forbedre forholdene i vandløbene. Det nye er, at Vandplanerne stiller krav om, at vi skal sikre natur- og miljømæssige forbedringer, så målene nås inden for en given tidsramme.

Planerne indeholder en række indsatser for vores vandløb, hvor ændringer af vedligeholdelsen og fjernelse af spærringer for fisk og smådyr skal sikre en god tilstand.

Miljøtilstanden er utilfredsstillende i cirka halvdelen af de større søer. Det skyldes, at søerne tilføres næringsstoffer fra landbrugsarealer, at der udledes overfladevand fra byerne, og at søerne modtager urenset spildevand fra spredt bebyggelse.

Der kan ikke forventes en generel forbedring af miljøtilstanden i søerne, med mindre næringsstoftilførslen til søerne reduceres væsentligt.

Det gør vi

• Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og Natura 2000-planerne
• Mindst 25 km vandløb sikres målopfyldelse hvert år i overensstemmelse med Vandplanerne
• Der oprenses eller nyanlægges mindst tre paddevandhuller om året
• Hvert år laves én oplysningskampagne om ansvarsarterne i ådalene

Ådale, enge og moser

Herning Kommune rummer flere store ådale, som er karakteristiske for det vestjyske landskab: Storåen, Idom Å, Rind Å, Skjern Å, Haderis Å og Karup Å.

De ligger som brede korridorer, hvor åløbet igennem årtusinder har skåret sig ned i det omkringliggende landskab. I dalbunden løber vandløbet omgivet af enge, moser, mindre søer og krat. Trusler mod disse naturtyper er bl.a. næringsstofbelastning, opdeling af naturarealer og grundvandsindvinding.

De våde naturtyper i ådalene er hjemsted for mange plante- og dyrearter, og derfor er der risiko for, at de vil forsvinde, hvis deres levesteder forringes.

Moserne og engene er i dag mange steder ved at gro til med pil og høje stauder. Det skyldes manglende græsning og høslet, og udtørring af arealerne fordi vandet ledes væk i grøfter og dræn. Ådalene og engene vil få en øget naturværdi hvis de udnyttes til ekstensiv landbrugsdrift, f.eks. græsning og høslet. Vandet kan ledes tilbage til de fugtige naturtyper for at genskabe den naturlige vandstand i moserne.

Ved at målrette indsatsen i forhold til engene og mosernes fugtighed, kan tilgroningen mindskes, hvilket vil være til gavn for en lang række af vores ansvarsarter som engblomme, orkideer, padder og krybdyr.

Det gør vi

• 5-10 ha enge og mosearealer ryddes årligt og arealerne græsses af
• Der arbejdes for at genskabe naturlig vandstand i særligt udvalgte moser
• I prioriteringen af indsatsen sættes særlig værdifuld natur og levesteder for ansvarsarter højest

Skove

Herning Kommunes egne skovarealer skal beskyttes, benyttes og udvikles.
For at understøtte naturpolitikken er Herning Kommunes skove certificeret efter PEFC og FSC-ordningerne. De enkelte skoves særkende og potentiale skal danne grundlag for skovens bæredygtige udvikling.

Kommunen gør en aktiv indsats for at bevare og øge den biologiske mangfoldighed på egne skovarealer. Konkret sker det ved at kommunen kortlægger, overvåger og derved beskytter skovens værdifulde natur. Indsatserne i skovene vil øge naturkvaliteten og være til gavn for en lang
række ansvarsarter som flagermus og sortspætte.

Konflikter mellem skovens mange forskellige brugere skal undgås gennem dialog og planlægning, der prioriterer udnyttelsen på de enkelte skovarealer. For at udvikle løsninger i fællesskab inddrages borgere og interesseorganisationer i videst mulig omfang i planlægningen af
ekstraordinære arbejder og projekter.

Det gør vi

• 20 procent af skovarealet udlægges til biodiversitetsskov og urørt skov
• Den kommunale skov omlægges til naturnær skov hurtigst muligt
• Inden 2025 øges kommunens eget skovareal med 2,2 procent
• Der efterlades mindst 5 kubikmeter dødt træ pr. ha i form af stammer
• Der afmærkes og beskyttes 5 evighedstræer pr. ha
• Der arbejdes for at skabe eller genskabe våde naturtyper i skovene

Heder og overdrev

Heden er karakteriseret ved at være en næringsfattig naturtype. Her lever en række af vores ansvarsarter, såsom ulvefodsplanterne, den rødryggede tornskade og mariehøneedderkoppen.

Heden er et resultat af udpining af jorden og er efterfølgende bevaret som naturtype i århundreder ved græsning, slåning, gravning af hedetørv og afbrænding som dele af driften. Uden denne drift, eller pleje, som vi kalder det i dag, vil heden ret hurtigt springe i skov.

I dag er hederne desuden påvirket af nedfald af kvælstof fra luften og er derfor i større risiko for at gro til eller udvikle sig til græsdominerede heder end nogensinde før. En yderligere trussel mod hederne er angreb af lyngens bladbille. Overdrevene er næringsfattige, tørre græsningsarealer, som ofte har været svære at opdyrke. Historisk set har de derfor været brugt til græssende husdyr. Denne påvirkning fremmer en helt særlig artsrig plantesammensætning på disse arealer. For at bevare denne mangfoldighed er det altafgørende, at græsningen fortsættes. Uden afgræsning vil højtvoksende planter, træer og buske overtage magten og på sigt skygge de lyskrævende og mere følsomme plantearter væk.

Det gør vi

• Naturtilstanden på beskyttede hedearealer forbedres på 50 ha om året
• Hedeplejen gennemføres med fokus på at sikre så høj en biodiversitet som muligt for naturtypen

Agerlandet

Med naturpolitikken vil Herning Kommune mere end det, lovgivningen forpligter til. Derfor må indsatsen for naturen også ske på baggrund af interesse og velvillighed fra bl.a. lodsejerne, dvs. på frivillig basis.

Derfor opfordres borgere og lodsejere til at medvirke til at sikre og forbedre egnens natur, landskab, kulturhistorie og friluftsliv. Det er et arbejde, man kan få støtte til på flere måder. Herning Kommune ønsker at støtte projekter med henblik på pleje og genskabelse af særligt værdifulde naturarealer.

Landbruget er vor største og vigtigste arealforvalter og samarbejdspartner. Private lodsejere har i modsætning til offentlige ejere ikke samme pligt til at pleje eller fastholde naturarealer med henblik på at bevare en god naturtilstand. Hvis der ikke gøres noget, vil meget natur gro til og miste
sin værdi.

Det gør vi

• Kommune og lodsejere laver i samarbejde naturplejeprojekter, som støttes af kommunens naturplejepulje
• Lodsejere informeres om naturplejepuljen mindst en gang årligt

Bynær natur

Den bynære natur er meget benyttet til rekreative aktiviteter. Nærhed og god tilgængelighed gør naturområderne særligt attraktive.

Der udpeges løbende bynær natur med særlige naturværdier, som kræver en særlig pleje. I disse områder tilrettelægges driften, så den giver grobund for øget biodiversitet og flere muligheder for naturoplevelser i tilknytning til byerne. Det kan f.eks. være offentlige arealer, der søges afgræsset i stedet for klippet, eller områder, hvor naturen i større grad får lov at gro vildt.

Derudover kan de bynære naturområder bruges i skolernes undervisning, hvilket kan være med til at skabe en større forståelse for naturen.

Det gør vi

• Der udpeges løbende bynær natur med særlige værdier, som får lov at udvikle sig naturligt
• Der arbejdes for at der kan oprettes mere bynær natur, bl.a. ved skovrejsning

Kulturarv

Overalt i Herning Kommune finder man kulturhistoriske spor, som fortæller om tidligere generationers livssyn, traditioner, infrastruktur, økonomiske forhold og ikke mindst deres forhold til naturen.

Eksempler på kulturarven er gravhøje og kirker, som fortæller om det religiøse liv op gennem tiden. På samme måde kan gamle vejforløb, degnestier, vadesteder og milepæle fortælle om tidligere tiders transportveje. Gårde, landsbyer, byer, brunkulslejer, diger, engvandingsanlæg og kanaler fortæller historien om områdets udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund.

Det gør vi

• Hvert år laves der nye aftaler om pleje af ca. 20 fredede fortidsminder på private arealer. Det er typisk gravhøje, der ryddes for træer og buske
• For at bevare og formidle vores fælles kulturarv vil Herning Kommune styrke borgernes bevidsthed og kendskab til kulturarven
• Der sættes fokus på at øge adgangsmulighederne til vores fælles kulturarv

Friluftsliv

Herning Kommunes arealer, lysåbne som skov, skal understøtte forskellige former for friluftsaktiviteter og oplevelser i naturen. Friluftslivet bidrager til borgernes sundhed med plads til motion, trivsel og fordybelse.

I al sin enkelthed handler friluftsliv om, at man kommer ud, ikke så meget om hvordan det foregår. En bedre tilgængelighed til mange forskellige naturoplevelser understøtter friluftslivet og fremmer sundheden. Ved at komme ud i naturen får man glæde, motion, oplevelser, ro og balance - alt sammen vigtige elementer i bestræbelserne på at koble af og skabe "det gode liv".

I Herning Kommune findes der allerede rigtig mange tilbud om friluftsliv. Derfor vælger kommunen at sætte fokus på at gøre disse tilbud mere kendte blandt borgerne og samtidig sørge for at kvaliteten af alle friluftselementerne opretholdes.

Naturpolitikken tager primært sigte på udvikling af tilbud og faciliteter for det uorganiserede friluftsliv som udfoldes uden for organiserede klubber, foreninger og lign.

Det gør vi

• Over de kommende år skal der udvikles en plan for friluftsliv i Herning Kommune. Planen skal beskrive kommunens overordnede planlægning af friluftsliv

Formidling

Herning Kommune rummer storslået natur og markante landskaber. Kommunen lægger vægt på, at kendskabet til naturen øges, så borgerne bliver interesserede i naturen og dens historie og derfor ønsker at passe på den. Omdrejningspunktet i formidlingen er hjemmesiden www.herning.dk, hvor intentionen er et webbaseret friluftskort, der løbende holdes opdateret.

I formidlingen lægges der vægt på lokal forankring. Kommunen prioriter formidling på højt plan i samarbejde med andre interessenter højt. Dette kan f.eks. være som private lodsejere, lokale borgerforeninger og andre organisationer.

Naturen og landskabet rummer store muligheder i forhold til borgernes fysiske og psykiske sundhed. Borgernes øjne skal bare åbnes for de mange tilbud, der gratis kan benyttes i form af vandre- og cykelruter, motions- og fitnessredskaber m.m. Derfor er formidling hele tiden i centrum.

Det gør vi

• Tilgængeligheden til naturen forbedres
• Information og vejledning om kommunens naturarealer via hjemmeside, foldere og skiltning udbygges løbende