Beredskabsplan for vold og overgreb mod børn og unge

Beredskabsplanen har til formål at understøtte kommunens ansatte i at forebygge, op­spore og behandle sager om overgreb mod børn og unge i alderen 0-17 år. Beredskabs­planen henvender sig til alle ansatte i Herning Kommune, der arbejder med børn og unge under 18 år.

Beredskabsplanen er tænkt som et praktisk og anvendeligt opslagsværk, som kan bru­ges, hvis du mistænker eller har viden om, at et barn er udsat for overgreb.

Hvad er overgreb?

Overgreb kan opdeles i fysisk vold, psykisk vold samt seksuelle overgreb. Det er vigtigt at understrege, at definitioner aldrig er fyldestgørende. Det betyder, at der ofte vil være behov for at foretage individuelle faglige vurderinger i den enkelte sag. Både i forhold til, hvorvidt der er tale om et overgreb, samt hvordan der skal handles.

Ligesom der er forskellige typer af overgreb, kan overgreb også begås af forskellige personer og finde sted forskellige steder. Overgreb kan begås af nære omsorgsperso­ner som eksempelvis forældre, af andre børn og unge, af ansatte i kommunen samt af ukendte personer. Overgreb kan finde sted både i de fysiske omgivelser, som børn og unge befinder sig i - eksempelvis i hjemmet, skolen, fritidsordningen eller foreningen – samt på de sociale medier.

Fysisk vold

Fysisk vold i nære relationer er en handling eller hændelse, hvor forælderen, den pri­mære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet er over­ladt, smerter eller skader barnet, og krænker dets integritet fysisk og psykisk. Volden kan komme til udtryk ved handlinger som fx at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet. Volden kan være overlagt og planlagt eller ske i en til­stand af ophidselse. Der kan være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder.

Psykisk vold

Psykisk vold i nære relationer er et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er vær­diløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket, eller uønsket. Psykisk vold kan komme til ud­tryk gennem verbale og ikke verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der ud­nytter og opfordrer til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner el­ler frivillige, i hvis varetægt barnet befinder sig.

Seksuelle overgreb

Et seksuelt overgreb er en handling rettet mod et barn, hvor en voksen, et andet barn eller en ung i kraft af magt, ansvar eller ved at have opnået en tillidsfuld relation udnytter barnet til at indgå i seksuelle aktiviteter. Seksuelle overgreb skader barnet og bringer dets udvikling og sundhed i fare. Desuden skades barnets evne til at indgå tillidsfuldt i relationer og danne et positivt selvbillede.

Skærpet underretningspligt

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, har skærpet underretningspligt, hvis de under udførelsen af deres arbejde får mistanke eller viden om, at et barn har behov for særlig støtte (Serviceloven §153 stk. 1/Barnets Lov §133).

Vigtige telefonnumre:

Fremskudt Team: 96 28 63 05

Sundhedsplejen: 20 99 16 88

I dette afsnit beskrives underretnings­pligten samt forskellen på bekymring, mistanke og viden. Derudover kan du læse om, hvad dit an­svar er som henholdsvis medarbejder eller leder, i sager hvor der er mistanke eller viden om vold og overgreb. I bilag 1 kan du læse gode råd, når der skal sendes en underretning.

Underretningspligt

Man skelner mellem almindelig under­retningspligt for borgere og skærpet un­derretningspligt for fagpersoner, der ar­bejder med børn og unge.

Almindelig underretningspligt

Af Servicelovens §154/Barnets Lov §135 fremgår det, at alle borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de har kendskab til, at et barn udsættes for vanrøgt eller mishandling. Det gælder eksempelvis, hvis man bliver bekendt med, at barnet udsættes for vold eller seksuelle overgreb.

Skærpet underretningspligt

Serviceloven §153 stk. 1/Barnets Lov §133

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage at et barn eller ung under 18 år

• Kan have behov for særlig støtte
• Umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
• Kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
• Har været udsat for overgreb.

Forskellige grader af bekym­ring og viden

Graden af viden vil have betydning for, hvordan du skal handle, når der opstår mistanke eller viden om vold og over­greb. Man skelner mellem tre typer vi­den:

1. Bekymring

En bekymring er en oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller dets fa­milie. Bekymringen kan være opstået på baggrund af et barns generelle mistriv­sel eller adfærdsæn­dringer, som man ikke kender grunden til. Bekymringen kan i første omgang føre til observation af barnet i en periode og eventuelt sam­tale med forældrene. Det er dog vigtigt, ikke at tale med forældrene, hvis bekym­ringen går på, om forældrene begår overgreb mod barnet.

I nogle tilfælde kan det være relevant at udarbejde en underretning på baggrund af en bekymring. Det afhænger af, hvor alvorlig bekymringen er, samt hvor plud­seligt bekymringen er opstået.

2. Mistanke

Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken kan eksempelvis opstå på baggrund af en nærmere ob­servation af barnet eller på baggrund af udsagn fra barnet, barnets særlige opta­gethed eller en anderledes adfærd.

Når der opstår mistanke om overgreb, skal der altid udarbejdes en underret­ning.

3. Viden

Konkret viden handler om de situationer, hvor det bliver kendt, at et barn har væ­ret udsat for vold eller overgreb. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, fra vidner eller fra tilståelse fra per­sonen, som har begået overgrebet.

Når der opstår viden om, at et barn har været udsat for overgreb, skal der altid udarbejdes en underretning. Her vil der som hovedregel være tale om en akut underretning. Det kan derfor være en fordel med telefonisk kontakt til myndig­hedsafdelingen.

Hvad er dit ansvar som med­arbejder og leder?

Medarbejderens ansvar

Hvis du som fagperson har bekymring, mistanke eller viden om, at et barn ud­sættes for vold eller overgreb:

• Kan du drøfte mistanken med andre fagpersoner, der kender barnet, f.eks. pædagoger på stuen eller læ­rere i teamet.
• Skal du nedskrive, hvad der konkret har ført til bekymring eller mistanke (f.eks. noget barnet har tegnet, sagt eller gjort) så dette kan fastholdes til senere brug.
• Skal du orientere din leder om de overvejelser, der er, og baggrunden for disse. Lederen har det overord­nede ansvar for institutionens hånd­tering af mistanke om overgreb. En orientering til lederen fritager dog ikke den enkelte fagperson for an­svar, da underretningspligten er per­sonlig.
• Når der opstår mistanke eller viden om overgreb mod børn, skal der altid handles. Det betyder, at der skal sendes en underretning til myndig­hedsafdelingen. Afklar med din le­der, hvem der sender underretnin­gen.
• Afklar med din leder, hvem der skal være i kontakt og dialog med myn­dighedsafdelingen.

Lederens ansvar

Lederen har ansvaret for den overord­nede håndtering af mistanke eller viden om overgreb, herunder:

• At vurdere de oplysninger, der ligger til grund for en mistanke om overgreb
• Tage stilling til, om der er brug for at observere barnet yderligere eller tale mere med barnet
• Vurdere om der er behov for tværfag­lig sparring
• Tage stilling til, om der er grundlag for at sende en underretning til myn­dighedsafdelingen med det samme.
• Aftale, hvem der er ansvarlig for at sende underretningen og være i dia­log med myndighedsrådgiveren.
• Hvis du som leder vurderer, at der ikke er grundlag for at sende en un­derretning til myndighedsafdelingen, er det vigtigt at gøre medarbejderen opmærksom på den personlige un­derretningspligt.

Som leder er det vigtigt at holde fagper­soner, der har præsenteret en mistanke eller viden om overgreb, orienteret om, hvad forventningerne er til vedkom­mende fremadrettet i sagen. Vær op­mærksom på, at sager om overgreb kan påvirke fagpersoner. Der kan derfor være behov for støtte til at rumme sa­gen, mens udredningen foregår.

Der er forskellige handleveje i sager om overgreb mod børn, alt efter hvem der mistænkes for overgrebet. Man skelner mellem forskellige kategorier:

• En voksen
• En eller begge forældre - herun­der bonusforældre.
• Andre i barnets netværk eller en ukendt
• Et andet barn eller ung
• En ansat

Handleveje hvis mistanken retter sig mod en voksen

• Barnet fortæller om overgreb, eller du har mistanke om et overgreb
• Barnets udsagn eller din mistanke drøftes altid med nærmeste leder samme dag
• Efter drøftelse med lederen kan du/I kontakte Fremskudt Team ved tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring. Fremskudt Team kan kontaktes på telefon 96286305 inden for kommunens normale åbningstid. Uden for kommunen åbningstid kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi
• Er mistanken rettet mod forældrene/andre i forældres sted (eks. bonusmor/far)?
  • NEJ: Forældrene orienteres om mistanken
  • JA: Forældrene/andre i forældres sted må IKKE orienteres om mistanken
  • Der sendes en skriftlig underretning til Fremskudt Team via skabelon på Herning Kommunens hjemmeside:
  • Link til side hvor du kan melde din bekymring om udsatte børn og unge.
  • Barnet og den unge orienteres om underretningen i respekt for barnets alder og modenhed. Læs i bilag 1 nedenfor om gode råd ved skriftlig underretning.
• Fremskudt Team træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle samarbejdspartnere. Læs i bilag 3 nedenfor om sagsgangen når Fremskudt Team modtager en underretning.
• Fasthold en normal hverdag for barnet med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Læs i bilag 2 nedenfor om redskaber til lærere og pædagoger, mens der er en aktiv sag.

Handleveje hvis mistanken retter sig mod et andet barn

• Barnet fortæller om overgreb, eller du har mistanke om et overgreb
• Barnets udsagn eller din mistanke drøftes altid med nærmeste leder samme dag
• Efter drøftelse med lederen kan du/I kontakte Fremskudt Team ved tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring. Fremskudt Team kan kontaktes på telefon 96286305 inden for kommunens normale åbningstid. Uden for kommunen åbningstid kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi
• Samme dag orienteres de involverede børns forældre. Hvis der er mistanke om, at et af børnene har været udsat for overgreb i hjemmet, orienteres dette barns forældre IKKE
• Samme dag, som mistanken opstår, orienteres Skolechefen/Dagtilbudschefen. Chefen tager stilling til, om koordinationsudvalget skal indkaldes. Læs i bilag 4 nedenfor om koordinationsudvalget.
• Der sendes en individuel underretning på de involverede børn til Fremskudt Team via skabelon på Herning Kommunens hjemmeside:
• Link til hjemmeside hvor du kan melde din bekymring om et barn.
• Barnet og den unge orienteres om underretningen i respekt for barnets alder og modenhed. Læs i bilag 1 nedenfor om gode råd ved skriftlig underretning.
• Fremskudt Team træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle samarbejdspartnere. Læs i bilag 3 nedenfor om sagsgangen når Fremskudt Team modtager en underretning.
• Fasthold en normal hverdag for barnet med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Læs i bilag 2 nedenfor om redskaber til lærere og pædagoger, mens der er en aktiv sag.

Handleveje hvis mistanken retter sig mod en medarbejder

• Barnet fortæller om overgreb, eller du har mistanke om et overgreb
• Barnets udsagn eller din mistanke drøftes altid med nærmeste leder samme dag. Hvis mistanken retter sig mod lederen, kontaktes områdechefen.
• Lederen kan kontakte Fremskudt Team ved tvivlsspørgsmål eller behov for faglig sparring inden for kommunens åbningstid på telefon 96286305. Uden for kommunens åbningstid kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi.
• Lederen kontakter - uanset om mistanken vurderes at være begrundet eller ej - områdechefen, der kontakter HR-afdelingen og informerer dem om mistanken.
• Hvis det vurderes, at mistanken er begrundet, indkalder områdechefen koordinationsudvalget til møde samme dag. Der koordineres handlinger og evt. presseberedskab. Læs i bilag 4 nedenfor om koordinationsudvalget.
• Skole– eller dagtilbudslederen sender en skriftlig underretning til Fremskudt Team.
• Efter aftale i koordinationsudvalget er skole– eller dagtilbudslederen ansvarlig for at orientere den person, der har rejst mistanken, om hvorvidt mistanken har givet anledning til en underretning
• Forældrene til det barn/børn, som underretningen drejer sig om, orienteres om mistanken samt underretningen
• Fremskudt Team træffer beslutning om det videre forløb og samarbejder med evt. tværsektorielle samarbejdspartnere.
• Hvis der træffes afgørelse om en politianmeldelse aftaler Koordinationsudvalget den personaleretlige proces i samarbejde med Politiet og HR.
• Skole- eller dagtilbudschefen er i fællesskab med dagtilbuds– eller skolelederen opmærksom på det øvrige personale samt de øvrige forældre og behovet for at genoprette tilliden.
• Fasthold en normal hverdag for barnet med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Læs i bilag 2 nedenfor om redskaber til lærere og pædagoger, mens der er en aktiv sag.

Det forebyggende arbejde består blandt andet i at opsætte rammer, der beskytter børnene mod overgreb, og understøtte børnenes personlige udvikling.

Herning Kommune har flere initiativer og indsatser, som kan bidrage til at fore­bygge overgreb mod børn. Herunder Samarbejdsmodellen, der er en organi­satorisk ramme, der bidrager til et tæt tværfagligt samarbejde og sparring i de situationer, hvor børn og/eller familier er i en form for udsat position. Som en del af Samarbejdsmodellen sidder en soci­alrådgiver på daginstitutioner og skoler i en fast kadence, hvor de kan bidrage med sparring og vejledning.

På de næste sider kan du læse gode råd og finde inspiration til, hvordan I kan ar­bejde med forebyggelse.

Forebyggelse af vold og seksuelle overgreb

Det forebyggende arbejde foregår ofte i det direkte pædagogiske arbejde med børn og unge. Der skelnes mellem to former for forebyggelse: ydre forebyg­gelse og indre forebyggelse.

Ydre forebyggelse handler om de ram­mer, som institutionen eller skolen sæt­ter for at forebygge og beskytte barnet mod overgreb. Der kan være behov for forskellige rammer og regler alt efter børnenes alder. Det er vigtigt, at ram­merne er klare, så alle forstår dem.

Retningslinjer:

En måde at sikre klare rammer og regler er ved at vedtage fælles retningslinjer. Retningslinjerne kan bidrage til at tyde­liggøre rammerne for samvær mellem voksne og børn på dagtilbuddet, skolen eller anbringelsesstedet. Herudover kan det være med til at sætte fokus på nor­mer og situationer, der begrænser eller øger risikoen for overgreb.

Retningslinjerne kan eksempelvis ved­røre samværs- eller omgangsformer, brug af digitale og sociale medier eller en seksualpolitik. Retningslinjerne kan løbende drøftes i forældrebestyrelsen og medarbejdergruppen med henblik på behov for justeringer.

Rammerne skal beskytte børnene mod overgreb, men det er samtidig vigtigt, at de ikke er så stramme, at de begrænser børnenes mulighed for at gøre sig deres egne erfaringer. Derfor bør man også have fokus på indre forebyggelse.

Indre forebyggelse fokuserer på bar­nets personlige udvikling og handler om det pædagogiske arbejde, hvor børnene eksempelvis støttes i at forstå sociale spilleregler, at løse konflikter på en hen­sigtsmæssig måde og at mærke og re­spektere egne og andres grænser.

Forslag til emner I kan have fokus på i det forebyggende arbejde

► Konflikthåndtering

► Grænser: egne og andres grænser

► Retten til egen krop

► Gode og dårlige hemmeligheder

► Adfærd, samværsformer og sprog

► Digital adfærd

► Seksualundervisning/vejledning

Indsatser og tilbud i kommunen

I Herning Kommune har vi flere indsatser og tilbud, som den enkelte institution eller skole kan gøre brug af i det forebyggende arbejde. Derudover har vi også tiltag, der henvender sig direkte til børn eller familier, som kan have brug for råd og vejledning. Nedenfor er eksempler på nogle af disse tilbud og indsatser. 

SSP

SSP er et samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, som har til formål at koordinere og facilitere samarbejdet omkring den forebyggende indsats i kommunen.

SSP har samlet en læseplan med fokus på forebyggelse generelt. Denne kan fungere som inspiration til undervisningen for 0. - 9. klasse. Læseplanen kan findes på SSPs hjemmeside eller ved at klikke her.

SSP har et formidlerteam, som er med til at sikre og styrke den forebyggende undervisning på skolerne. Formidlerteamet understøtter skolerne i forhold til specifikke indsatser og indsatsområder og kan rekvireres både til planlagte undervisningsforløb og i tilfælde, med behov for øjeblikkelig indsats.

Du kan læse mere om SSP på deres hjemmeside. Alternativt kan de kontaktes på tlf.: 96 28 76 54 eller e-mail: ung@herning.dk

Sundhedsplejen

Dagtilbud

Sundhedsplejen tilbyder konsulentbesøg til dagtilbud. Her tilbydes eksempelvis vejledning omkring barnets normale seksuelle udvikling og adfærd.

Skole

Sundhedsplejersken tilbyder individuelle sundhedssamtaler til alle elever på udvalgte klassetrin. Derudover tilbyder Sundhedsplejen klasseundervisning om pubertet og seksualundervisning.

Sundhedsplejen står til rådighed for faglig sparring.

De kan kontaktes alle hverdage kl. 08.00-09.00 på Tlf.: 20 99 16 88

Derudover kan du se, hvilken sundhedsplejerske, som er tilknyttet den enkelte skole og distrikt på følgende link:

Se kort over sundhedsplejersker (herning.dk).

UngMod

UngMod tilbyder anonym rådgivning til børn og unge. UngMod består af et team af ungerådgivere. Teamet har erfaring i at arbejde med unge med forskellige problemer. Ungerådgiverne lytter og spørger ind til den unges problemstilling og giver råd og vejledning i forhold til den situation, som den unge står i, herunder også vold og overgreb.

Du kan læse mere om UngMod på deres hjemmeside eller kontakte dem direkte på Tlf.: 51 83 65 98 eller email: 24-7@herning.dk

Åben Anonym Rådgivning

Børn og Forebyggelse tilbyder åben, anonym og gratis rådgivning til familier med børn og unge, der bor i Herning Kommune. Her kan familien henvende sig med spørgsmål om børneopdragelse, samvær, trivselsvanskeligheder, mobning, sammenbragte familier, konflikter i parforholdet m.m.

Du kan læse mere om Åben Anonym Rådgivning på Herning Kommunes hjemmeside. Åben Rådgivning kan kontaktes på telefonnr. 30 44 10 93.

Fælles Elevråd 2022 blev inddraget, da beredskabsplanen skulle revideres. De­res vigtigste råd og udsagn i forhold til forebyggelse er inddelt i nedenstående anbe­falinger. Disse kan bruges til inspiration til forebyggelsesinitiativer på jeres skole, dagtilbud eller institution.  

Alle børn og unge bør oplyses og undervises

1. Oplysning om rettigheder

Fælles Elevråd påpeger, at det er vigtigt at oplyse børn om deres rettigheder.  De anbefaler, at man fortæller børn i en tid­lig alder, at man skal sige fra overfor overgreb f.eks. ved hjælp af rollespil i skolen.

2. Mere undervisning om emnet

Fælles Elevråd efterspørger information og undervisning til børn og unge om grænsesætning, overgreb, samtykke og grooming som en del af skolens læse­plan. De anbefaler, at man forklarer bør­nene, i en tidlig alder, hvad vold, over­greb og grænsesætning er, og hvad man kan gøre mod det. De påpeger blandt andet, at det er vigtigt at starte undervis­ningen i den alder, hvor børnene begyn­der at bruge sociale medier.

Alle har et ansvar i at være opmærksomme på hinanden og hjælpe hinanden…

3. En voksen at snakke med
   Det er meget vigtigt, at lærere og pæda­goger har en sund relation til børnene. Fælles Elevråd mener, at alle børn i dag­institution og skole bør have en voksen, som de stoler på og som de altid kan komme til.
4. Hjælp fra familie og venner

Fælles Elevråd opfordrer familier og ven­ner til at støtte op om barnet. De opfor­drer blandt andet familiemedlemmer til at fortælle barnet i en tidlig alder, at de altid kan komme til dem.

Når der er en mistanke, er der behov for…

5. Handlekraftige voksne

Det er vigtigt, at de voksne identificerer problemet og kontakter kommunen og andre voksne, når de er bekymret for om et barn bliver udsat for et overgreb.

6. Inddragelse af barnet

Det er vigtigt, at de voksne snakker med barnet, når de mistænker, at barnet har været udsat for et overgreb. Fælles Elev­råd fremhæver, at man skal spørge ind til barnet og snakke med barnet om proble­met. Man skal spørge ind til barnet selvom han eller hun måske ikke selv vil indrømme det.

Den professionelle tvivl

Det er ikke altid muligt at få be- eller af­kræftet en mistanke om overgreb mod børn. Derfor vil man ofte være i tvivl om, hvad der i virkeligheden er sket. Det kan føre til usikkerhed, tvivl og i værste fald handlingslammelse. Det er derfor vigtigt, at man i disse tilfælde drøfter situationen med sine nærmeste kolleger og leder. Man kan også kontakte Fremskudt Team eller Sundhedsplejen, hvis man har behov for faglig sparring.

Når man søger faglig sparring, er det vigtigt, at man er opmærksom på tavs­hedspligten. Ved sparring på egen ar­bejdsplads kan man drøfte børn med le­der og med de kollegaer, der har opga­ver i forhold til barnet (f.eks. stueperso­nalet i dagtilbuddet, lærerteamet i sko­len). Hvis der er tale om sparring med tværfaglige samarbejdspartnere, drøfter man barnets forhold anonymt eller med samtykke fra forældrene.

Børns tegn og reaktioner

Børns tegn og reaktioner på overgreb er komplekse og flertydige. Det er derfor ikke muligt at udarbejde en facitliste, der rummer alle tegn og reaktioner, som kan bruges som tjekliste, når man har en mistanke om overgreb.

Punkterne nedenfor beskriver der­for mulige tegn og reaktioner på over­greb mod børn og unge, som kan bi­drage til at skærpe opmærksomheden omkring disse.

Beskrivelsen af mulige tegn og reaktio­ner hos barnet skal altid læses som op­mærksomhedspunkter, og de skal sæt­tes i forhold til den viden, man i øvrigt har om det konkrete barn og dets fami­lie.

• Hvor gammelt er barnet?
• Hvor modent er barnet?
• Hvordan er barnets livsvilkår, og i hvilken kontekst kommer barnets mistrivsel eller bekymrede adfærd til udtryk?
• Hvad er konkret observeret, og hvad har barnet eventuelt selv givet udtryk for?

Det er meget få tegn og reaktioner, som er helt specifikke for de tre overgrebsfor­mer. Og børn kan opleve overgreb uden at udvise tegn og reaktioner, eller reak­tionerne kan vise sig måneder eller år ef­ter de traumatiske hændelser.

Fysiske tegn

• Mærker efter slag
• Brandmærker
• Mærker efter kvælningsforsøg
• Knoglebrud
• Shaken baby-syndrom
• Hyppige skadestuebesøg
• Psykosomatiske smerter
• Søvnvanskeligheder
• Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde
• Fysisk og adfærdsmæssige udviklingsforsin­kelse
• Rødme, kløe, rifter ved kønsdele
• Sår/revner i mund og mundvige og sår/skader i mundhulen
• Underlivslidelser
• Manglende kontrol over afføring og vandladning
• Mave- og fordøjelsesproblemer
• Søvnvanskeligheder
• Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed
• Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
• Påfaldende kropslugt, eksempelvis af sæd
• Tidlig seksuel aktivitet
• Tidlig graviditet og abort
• Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling
• Vanskeligheder med at synke, samt bestemte fødevarer kan vække ubehag

Psykiske tegn

• Tristhed/tavshed
• Indadvendthed/isolation
• Øget oplevelse af utryghed
• Mistillid til andre
• Dissociation, og barnet kan være virkelighedsfjernt
• Lav selvfølelse/selvværd
• Hjælpeløshed, magtesløshed
• Depressionssymptomer
• Angstsymptomer
• Vanskeligheder ved at løsrive sig fra forældre/eller barnet løsriver sig for hurtigt
• PTSD-symptomer
• Svingende humør
• Selvdestruktiv adfærd, herunder spiseforstyrrelser og stofmisbrug
• Let vakt frustration eller tristhed
• Mareridt
• Skyldfølelse
• Skamfølelse
• Forvirring omkring identitet
• Oplevet mangel på sammenhæng i barnets fortællinger

Adfærdsmæssige tegn

• Ændring i adfærd
• Udadreagerende og/eller aggressiv adfærd
• Koncentrations-/indlæringsvanskeligheder
• Regredierende adfærd og tab af kompetencer
• Seksualiseret adfærd, herunder usædvanlig optagethed eller interesse og viden om seksualitet
• Vanskeligheder ved at aflæse grænser i det sociale felt
• Dominerende i leg eller situationer med andre børn, selvom de andre børn udtrykker ubehag
• Overdreven/tvangspræget onani
• Lege, som viser seksuel aktivitet, der ligger ud over det forventelige af et barn på det givne alderstrin eller men­tale stadie
• Overtilpasset adfærd – ”lille voksen”
• Hyperaktiv/urolig
• Let vakt frustration eller tristhed
• Selvdestruktiv adfærd, spiseforstyrrelser, misbrug
• Frygt/modvilje mod bestemte personer/steder
• Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart, påklædning
• Selvmordstanker
• Undgår situationer, hvor blå mærker kan ses
• Udfordringer med impulshæmning
• Øget risikoadfærd
• Undgåelse eller tilbagetrækning
• Ændringer i kontaktbehov – enten afviser fysisk berøring og omsorg eller bliver mere opsøgende i fysisk kontakt

Hvordan kan man tale med barnet om overgreb?

Hvis man som fagperson bliver betroet en ’hemmelighed’ fra et barn, kan man være usikker på, hvad man må snakke med barnet om. Man kan være af den opfattelse, at man ikke må snakke med barnet inden det er videoafhørt af poli­tiet. Men jo, det må man godt! Det er en væsentlig del af opsporingsprocessen at tale med barnet.

Børn, der har været udsat for overgreb, kan føle skyld og skam, de kan være bange for konsekvenserne af at fortælle om overgrebet eller være præget af loy­alitet eller ambivalente følelser for den, der har begået overgrebet. Der kan der­for være brug for, at de voksne tager ini­tiativ til at tale med barnet, hvis der op­står mistanke om, at barnet har været udsat for overgreb.

Det er vigtigt at rumme barnets udsagn, hvis barnet selv tager initiativ til at for­tælle om et overgreb. Det vil sige at lytte til barnets udsagn uden at give udtryk for de følelser, man kan blive ramt af, og uden at placere ansvar eller skyld for det, der er sket.

Når man taler med barnet, er det vigtigt, at man ikke ’afhører’ barnet eller opta­ger, hvad barnet fortæller. Det er i stedet vigtigt at man stiller nysgerrige, un­drende og åbne spørgsmål.

Hvis barnet fx fortæller at ”far/mor/bo­nusfar har rørt ved min tissemand”, er man nødt til at spørge barnet ind til, hvad der er sket. Dette for at klarlægge, om der fx er tale om en uskyldig badesitua­tion eller om der er reel grund til bekym­ring for, at barnet har været udsat for overgreb.

Det er vigtigt, at man bruger åbne spørgsmål som eksempelvis:

• Hvad sker der? Hvem gør det?
• Hvordan gør han/hun det?
• Hvor har du set/hørt det?
• Kan du vise mig, hvad der skete?
• Kan du sige lidt mere om det?

Disse spørgsmål har til formål at be- el­ler afkræfte, om der er grund til at være bekymret for barnet, og om der er grund­lag for handling. Ledende spørgsmål kan skabe tvivl om, hvad der reelt var barnets oplevelse, og så tvivl om barnets troværdighed

Efter en samtale om overgreb med et barn er det vigtigt at runde samtalen af, bekræfte barnet i, at det har handlet rig­tigt, og at det kan forvente hjælp fra den voksne. Derudover er det vigtigt, at man skriver samtalen ned så hurtigt og præ­cist som muligt. Gerne i ’direkte tale’ og med brug af barnets egne ord.

Grooming

Som fagperson er det vigtigt at kende til begrebet grooming, så man har mulig­hed for at få øje på eventuelle grooming processer og reagere på dem. Groo­ming kan særligt finde sted over de so­ciale medier, hvor børn og unge i sti­gende grad færdes.

Grooming er betegnelsen for en proces, hvor den voksne opbygger en relation til barnet ved at anvende manipulation, løgne, smiger og ros og påføre barnet ansvar og skyldfølelse. Derved nedbry­des barnets grænser gradvist, og det en­der med at medvirke, tilsyneladende fri­villigt, i seksuelle aktiviteter. Relationen kan fastholdes over tid ved at bruge trus­ler og tvang. Netop fordi relationen byg­ger på tillid, tryghed og oplevelsen af at have fundet en allieret/en beskytter, vil det være vanskeligt for barnet at fortælle hemmeligheden.

Alle børn og unge kan være i risiko for at blive manipuleret i en groomingproces, men sårbare børn, herunder børn med handicap, er i særlig risiko for dette, fordi de kan have vanskeligt ved at mærke og give udtryk for egne grænser, og fordi de kan savne kontakt og opmærksomhed.

Særligt udsatte grupper af børn

Udover at være opmærksom på tegn og reaktioner på overgreb er det væsentligt at kende til faktorer, der gør børn særligt sårbare i relation til vold og seksuelle overgreb.

Forskningen viser, at tre grupper af børn er i særlig risiko for at blive udsat for vold

og seksuelle overgreb. Det drejer sig om:  

• Børn med funktionsnedsættelser
• Anbragte børn
• Socialt udsatte børn

Børn med funktionsnedsættelser har i markant højere grad end jævnaldrende uden funktionsnedsættelser oplevet vold eller seksuelle overgreb. Det gæl­der både børn med funktionsnedsættel­ser, som bor hjemme, og som er anbragt uden for hjemmet [1]. Barnets handicap kan udgøre en særlig faglig udfordring, når det gælder opsporing af vold eller seksuelle overgreb. Det skyldes, at det kan være vanskeligt for barnet at kom­munikere med omverdenen, og som fagperson kan man derfor være i tvivl om, hvorvidt en bekymrende adfærd skyldes barnets handicap eller over­greb. Du kan læse mere om denne gruppe børn og unge i Socialstyrelsens  ’Håndbog om vold og seksuelle over­greb mod børn med handicap’.  

Undersøgelser viser også, at anbragte børn og unge oftere er udsat for vold og seksuelle overgreb end andre børn og unge. Volden og overgrebene finder sted både forud for og under anbringel­sen, i anbringelsen og uden for anbrin­gelsen [2].

Slutteligt viser undersøgelser, at socialt udsatte unge oftere oplever fysisk vold i og uden for hjemmet end andre unge. Social udsathed dækker eksempelvis over, at de unge har dårligere trivsel og lavere fagligt niveau i skolen end jævn­aldrende, og at de unges forældre har et lavere uddannelsesniveau og svagere arbejdsmarkedstilknytning end jævnald­rendes forældre[ 3].

[1] Socialstyrelsen (2020): Kommunale beredskaber til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge – en guide til kommuner.

[2] Laustsen, Mette m.fl. (2015): Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer - del II. VIVE.

[3] Oldrup, Helene m.fl. (2011): Vold mod børn og unge. SFI.

Først og fremmest må du som fagperson aldrig tøve med at ringe til Fremskudt Team og få faglig sparring, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal skrive en underretning. Frem­skudt Team kan kontaktes inden for kommunens normale åbningstid. Uden for åbnings­tiden kan Socialvagten kontaktes via henvendelse til Herning Politi. 

Telefonnumre:

Fremskudt Team: 96 28 63 05
Politiet: 114

Når du laver en underretning, bygger det du ved på dine iagttagelser. Det er derfor vigtigt, at du beskriver dine iagttagelser og bekymringer så præcist som muligt i under­retningen.  Det vil sige, at du skal skrive, hvad du ser, og ikke hvad du har på fornem­melsen. Grundige og præcise detaljer er vigtige. Brug derfor gerne direkte citater i un­derretningen. Forældrene til barnet du underretter om, har ret til at se underretningen.

Nedenstående er en liste over, hvad underretningen skal indeholde og nogle spørgs­mål, der kan hjælpe dig med at skrive underretningen:

• Underretningen skal beskrive barnets/den unges adfærd, som bekymrer.
• Hvordan kommer barnets / den unges vanskeligheder til udtryk? - Hvornår? Hvor ofte? Hvordan?
• Hvem er berørt af dette? Hvordan?
• Hvordan opleves barnet/den unge påvirket af disse handlinger?
• Underretningen skal beskrive konkret, hvad der bekymrer ved barnets handlinger
• Underretningen skal udtrykke den alvor, som de professionelle ser i situationen
• Beskrivelsen må gerne være med sætninger, som skaber tydelige billeder hos modtageren. Brug gerne direkte citater fra barnet eller forældre i underretningen
• Hvilken handling ville du forvente i situationen i stedet?

Det er vigtigt at undgå generelle vendinger som for eksempel: ”han er udadreagerende”. Dette kræver en tolkning hos modtageren. Brug i stedet sætninger, der beskriver hand­linger og som skaber tydelige billeder hos modtageren.

Beskriv hvordan du oplever, at barnet er udadreagerende - slår han eksempelvis de andre børn, eller er det primært verbalt? Hvornår oplever du, at barnet er udadreagerende - er der bestemte situationer, der trigger adfærden?  Hvor ofte oplever du adfærden, - hver dag, nogle gange om ugen, efter skiftedage?

Hvor længe har adfærden stået på – er det sket gradvist eller opstået mere pludseligt? Hvem er berørt af adfærden – er det primært barnet selv, eller også andre børn og eventuelt personale? Hvordan er de berørt af dette? Hvor bekymret er du for adfærden og dens påvirkning for barnet?

Når du som medarbejder laver en underretning, skal du benytte Herning Kommu­nes skabelon for underretninger, som findes på Herning Kommunes hjemmeside. Du skal underskrive underretningen med skolen/institutionens navn samt dit eget navn.

Link til hjemmeside hvor du kan melde din bekymring om udsatte børn og unge.

Når en underretning drejer sig om vold eller seksuelle overgreb, er der en række sagstrin, der begynder: der skal afholdes en samtale med barnet, det vurderes, om der skal foretages en politianmeldelse, og der skal laves en sikkerhedsplan, hvor det vurderes, om det er sikkert for barnet at bo hjemme, mens sagen behandles og efterforskes. Dette kan være voldsomt for et barn.

Det er derfor en vigtig opgave at forsøge at fastholde en normal og kendt hverdag for barnet. Dette skaber genkendelighed og tryghed.

Det vil primært være fagpersoner fra skole eller dagtilbud, som har daglig kontakt med barnet, der vil have en vigtig rolle i at yde støtte og omsorg for barnet, mens sagen behandles. Dette kan være en vanskelig opgave, da man som fagperson ikke ved, hvad der sker i sagen, mens den undersøges. Dette skyldes, at der lovgivningsmæssigt er begrænsede muligheder for at myndighedsrådgiveren kan videregive oplysninger om, hvad der helt konkret sker i barnets liv.

Nedenfor er en række råd til, hvordan man kan sikre støtte, omsorg og tryghed for barnet, mens sagen behandles:

• Tal med barnet om dagligdagsting
• Understøt barnet ind i samvær med andre børn
• Vær opmærksom på at skabe tryghed i barnets hverdag. Det kan være tryghed i de fysiske rammer og indhold i dagen, men det kan også være i form af psykisk tryghed – aftalt f.eks. hvem der er særlig opmærksom på barnet, og hvem barnet kan gå til?
• Tilbyd eventuelt mere kontakt og vær tilgængelige og opmærksomme på barnets trivsel og behov.

• Fremskudt Team modtager en underretning
• Underretningen læses og vurderes inden for 24 timer. Underretningens alvorsgrad vurderes og der handles på baggrund af dette.
• Senest seks dage efter modtagelse af underretningen sendes en kvittering for modtagelse til den, der har sendt underretningen.
• Underretningen drøftes med politiet og der laves en plan for børnesamtale og underretningssamtale.

Hvis der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb fra forældre eller andre i forældres sted kontaktes forældrene ikke.

• Skolen eller institutionen kontaktes i forhold til planlægning af børnesamtale og denne afholdes. Der træffes beslutning om, hvorvidt sagen skal politianmeldes.
• Der afholdes forældresamtale
• Der laves en sikkerhedsplan for barnet med forældre, hvis disse ikke er mistænkte, eller med andre i netværket.
• Muligvis politiafhøring af barnet/den unge med eventuel deltagelse af en socialrådgiver samt en tryghedsperson for barnet (evt. lærer, pædagog mv.).
• Der træffes beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats samt hvilken.
• Den der har underrettet efter §153 i Serviceloven//Barnets Lov §133 skal orienteres om, hvorvidt underretningen har ført til iværksættelse af en undersøgelse eller foranstaltning. Derudover kan der orienteres om, hvilken type foranstaltning der er iværksat og varigheden heraf, hvis oplysningen herom kan have væsentlig betydning for den støtte, som den pågældende under udøvelse af hvervet eller tjenesten kan yde barnet eller den unge.

Koordinationsudvalget mødes i tilfælde, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod børn og unge i Herning Kommune, og hvor der er behov for at koordinere handlin­ger. Dette vil typisk være relevant i sager, hvor mistanken er rettet mod en ansat i kom­munen, eller i tilfælde, hvor overgrebet er begået af et andet barn eller ung i skolen eller daginstitutionen.

Koordinationen kan eksempelvis vedrøre presseberedskab, oriente­ring til forældre og øvrige medarbejdere, krisestøtte til medarbejdere samt ansættelses­retlige konsekvenser.

Medlemmer i koordinationsudvalget

• Chefen for Børn og Forebyggelse
• Skolechefen
• Dagtilbudschefen
• Skole- eller dagtilbudslederen i den konkrete sag
• Lederen for myndighed og ambulante indsatser
• Lederen for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
• Repræsentant fra HR og Organisation
• Eventuel repræsentant fra Kommunikation

Indkaldelse og dagsorden til møde i koordinationsudvalget

Koordinationsudvalget mødes ikke med et fast interval, men træder sammen, når der opstår en aktuel sag, der kræver en koordinerende indsats. Områdechefen har ansvaret for at indkalde til møde efter orientering om sagen fra dagtilbuds- eller skolelederen. Det første møde afholdes samme dag, som områdechefen orienteres om mistanken. Her­efter afholdes opfølgende møder efter behov.  

Dagsorden til koordinationsudvalgsmøder

Nedenfor er beskrevet en række dagsordenspunkter for møder i udvalget. Det vil ikke være alle punkter, der er relevante i alle sager. Dette afhænger af sagens karakter, herunder hvem mistanken retter sig mod.

1. Underretning og kontakt til Fremskudt Team

Det aftales, hvem der kontakter Fremskudt Team og sender den skriftlige underretning. Fremskudt Team sparrer med politiets visitationsenhed og af­holder eventuel børnesamtale.

2. Politianmeldelse

Fremskudt Team træffer i samarbejde med koordinationsudval­get beslutning om politianmeldelse.

3. Information til den mistænkte medar­bejder og eventuelle ansættelsesretlige konsekvenser

Der tages stilling til, hvordan den mistænkte medarbejder ori­enteres. Her er det vigtigt at være i kontakt med politiet i for­hold til, hvad de kan godkende, at medarbejderen oplyses om af hensyn til politiets arbejde.

Yderligere tages der stilling til eventuelle ansættelsesmæssige konsekvenser, som sagen måtte medføre. Dette kan både være under sagen, ved eventuel frifindelse eller i det tilfælde, at medarbejderen dømmes.

4. Information til foræl­dre til involverede børn

Der tages stilling til, hvordan de involverede børns forældre ori­enteres om mistanken og underretningen.

5. Information til øvrigt personale

Der tages stilling til, hvordan det øvrige personale informeres om sagen.

6. Krisestøtte til øvrigt personale

Der tages stilling til, hvorvidt der er behov for krisestøtte til øv­rigt personale.

7. Information til øvrig forældregruppe

Der tages stilling til, hvordan den øvrige forældregruppe skal orienteres om sagen, herunder afklares det:

• Hvem er den øvrige forældregruppe? Forældre til børn på samme stue/klasse? Forældre til børn på samme årgang? Forældre til børn på samme skole eller institution?
• Hvordan skal forældrene orienteres?

Hvem udformer og sender orienteringen eller deltager i et eventuelt møde? Skole- eller dagtilbudslederen, område­chefen, begge?

8. Information til børne­gruppen

Der tages stilling til, hvordan og hvorvidt den øvrige børne­gruppe orienteres om sagen.

9. Presseberedskab

Det aftales, hvem der har ansvaret for at udtale sig til pressen. Det anbefales, at der under hele forløbet kun er én person, der har ansvaret for kontakten til pressen.