Meld dig som lægdommer

Kunne du tænke dig at være med til at afgøre straffesager?
Så meld dig som interesseret i at blive lægdommer.

Hvad laver en lægdommer?

Som lægdommer er du med til at træffe afgørelser i straffesager sammen med de juridiske dommere.

Du lytter til sagen, hører forklaringerne og er med til at vurdere, om den tiltalte skal dømmes eller frifindes.

Du behøver ikke have juridisk erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage del i en vigtig samfundsopgave.

Hvor meget tid kræver det?

Bliver du udpeget som lægdommer, vil du typisk blive indkaldt omkring fire gange om året.

De fleste retssager varer én dag, men nogle kan strække sig over flere dage.

Får jeg penge for at være lægdommer?

Du får et honorar for din deltagelse. Det lyder på 1.100 kr. pr. retsdag.

Derudover får du dækket dine transportudgifter.

Du har desuden krav på at få fri fra din arbejdsgiver, så du skal ikke bruge ferie, hvis du bliver indkaldt som lægdommer.

Meld dig som lægdommer

Har du lyst til at komme i betragtning til opgaven som lægdommer, kan du melde dig frem til 30. september 2026.

Skriv dig op som lægdommer

Selvom du har meldt dig, er det ikke sikkert, at du ender med at blive en af de udvalgte.

Listen over interesserede bliver nemlig gennemgået to gange:

  1. Grundlisteudvalget i Herning Kommune sammensætter i første omgang en liste ud fra alle interesserede. Listen skal afspejle det danske samfund både på alder, uddannelsesniveau og etnicitet. Det samme gør alle landets kommuner.
  2. De mange lister over interesserede bliver nu gennemgået af Vestre Landsret, som udvælger de borgere, der skal være lægdommere i perioden 2028-2031.

Hvis du er en af de heldige, der bliver udpege som lægdommer, får du direkte besked via digital post.

Hvilke krav skal jeg opfylde?

Du kan komme i betragtning som lægdommer, hvis du:

  • er fyldt 18 år
  • har valgret til Folketinget
  • bor i Herning Kommune
  • taler og forstår dansk
  • kan se og høre
  • ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.

Har du spørgsmål?

Maria Kringelholt Nielsen
Jurist

Tlf.: 96 28 23 16
Mail: aoumk@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?