Nyt om solcelleanlæg ved Kronborgvej nord for Aulum

Publiceret 11-12-2025

Planlægning for solcelleanlæg ved Kronborgvej nord for Aulum sættes på pause frem til 2027.

Forvaltningen har, i dialog med lodsejernes rådgiver, besluttet at sætte planlægningen for solcelleanlæg ved Kronborgvej på pause frem til begyndelsen af 2027.

Dette skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke er mulighed for at blive tilkoblet elnettet.

Solcelleanlægget ved Kronborgvej nord for Aulum forventes at blive tilkoblet en ny transformerstation ved Simmelkær.

Denne station forventes færdigetableret i 2030, hvorefter solcelleanlægget ved Kronborgvej kan tilkobles. 

Politisk orientering og beslutning om indkomne ideer og forslag til debatoplæg

Byplan- og Bosætningsudvalget blev på mødet den 3. november 2025 orienteret om de indkomne høringssvar i forbindelse med debatfasen for solcelleanlæg ved Kronborgvej nord for Aulum.

Det var ligeledes debatoplæggets mål at få ideer og forslag til anvendelsen af et areal på 13 hektar, som i debatoplægget blev medtaget som alternativt forslag til planlægningens afgrænsning.

Det blev på mødet besluttet, at de 13 hektar skal indgå i den videre planlægning, under forudsætning af, at der etableres et skovrejsningsprojekt (ca. 4,5 ha) på en del af udvidelsesområdet.

De resterende ca. 8,5 hektar kan anvendes til solceller.

Du kan læse hele sagsfremstillingen her

Har du spørgsmål?

Christian Bjerrum
Planlægger

Mobil: 29 36 65 47
@: bekcbp@herning.dk

Sander Stenderup Glahn
Planlægger

Mobil: 93 59 47 13
@: bekssg@herning.dk

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?