Erhvervskonference

Herning Kommune og Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brande inviterer årligt til erhvervskonference for erhvervsdrivende i Herning kommune.

Erhvervskonferencen 30. september 2026

Tid: Onsdag den 30. september kl. 15:00 til 18:00. Der er mulighed for netværk fra kl. 14:30. 
Sted: Håndværkskollegiet, Svanekevej 29, 7400 Herning
Tilmeld dig her: Erhvervskonferencen 2026
Tilmeldingsfrist: D. 16. september

I Herning nøjes vi ikke med at tænke og tale. Vi handler og skaber. Det er vores DNA.

Vi gør det af lyst, men også fordi intet kommer af sig selv – og slet ikke i en tid, hvor forandringerne sker hurtigere end nogensinde.

Der er stadig brug for modige beslutninger, hårdt arbejde og entreprenørånd. Vi skal bygge videre på det stærke fundament, der er skabt. Derfor er årets tema Made in Herning.

Vi ser på de styrker, der har bragt os hertil, og på de muligheder, der ligger foran os. For det, der skabes i Herning, rækker langt ud over kommunegrænsen.

Og hvem ved – måske starter den næste succes med en samtale på erhvervskonferencen.

-----------------------

De er Made in Herning. Glæd dig til at møde blandt andre:  

Rasmus Ankersen, der er internationalt kendt inden for talentudvikling, ledelse og high performance. Han er også bestsellerforfatter, foredragsholder og CEO for Sport Republic, der bl.a. ejer den engelske fodboldklub Southampton.

KVIK revolutionerede køkkenbranchen med dansk design, kvalitet og hurtig levering til skarpe priser. Rødderne er stadig plantet i Vildbjerg og spreder sig til 13 lande og tæt på 200 butikker. Hør hvor KVIK skal hen fra adm. direktør Claus Flyger Pejstrup.

André Lundberg Pedersen vil revolutionere fragtbranchen med FreightSolution. Virksomheden har i løbet af de første seks år haft massivt vokseværk – både når det kommer til kunder og medarbejdere – og med HEARTLAND som investor er næste kapitel ved at blive skrevet.

Iris Arevad Fagerlund og Matilde Fonnesbæk er næste generation af talentfulde iværksættere fra Herningsholm. Deres startup MI GRACE udvikler ny teknologi, der skal hjælpe kvinder med at håndtere hedeture i overgangsalderen.

Dette er blot et udpluk af dagens program.

Vi glæder os til at se dig til Erhvervskonferencen.

Tilmeld dig her: Erhvervskonferencen 2026
Tilmeldingsfrist: D. 16. september

Oplev stemningen fra erhvervskonferencen 2025

  • 2
  • 4
  • 5
  • 7
  • 8

Har du spørgsmål?

Amalie Finnemann
Udviklingskonsulent
Telefon: 93 59 50 77
@: bekafn@herning.dk

Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?