Pligt til godkendelse af virksomheder

Virksomheder, der skal have en miljøgodkendelse er nævnt på en liste. Disse virksomheder kaldes også listevirksomheder.

I bilag 1 og 2 i godkendelsesbekendtgørelsen kan du se, om en virksomhed er en listevirksomhed.

Ansøgningen skal indsendes via BYG og MILJØ.

Vær opmærksom på, at det er vigtigt, at du vælger det rigtige listepunkt fra starten, da dit valg af listepunkt afgør, hvilke oplysninger du skal give i ansøgningen. Hvis du er i tvivl, så kontakt kommunen inden du går i gang.

Skal du samtidig søge om spildevandstilladelse og VVM-anmelde din virksomhed, skal du også gøre dette i BYG og MILJØ.

Brugerbetaling

Der er brugerbetaling på kommunens arbejde med godkendelser og tilladelser. Det betyder, at du skal betale for den tid kommunen anvender i forbindelse med sagsbehandling af en ansøgning.

Herning Kommune opkræver brugerbetalingen hvert år i november. Regningen dækker forbrugt tid i perioden fra 1. november det forrige år til 1. november i indeværende år.

Taksten reguleres årligt og kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Den Digitale Hotline

Brug for hjælp til digital selvbetjening? DDH logo

Ring 70200000 - dag, aften og weekend

Åbningstider:

Kontaktinfo

Miljø og Klima - Virksomhedsgruppen
Torvet 5, indgang C
7400 Herning

Mail: virksomheder@herning.dk

Sådan sender du sikker mail

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.