Fritvalg - Hjemmehjælp
Virksomheder, der ønsker at levere hjemmehjælp i Herning Kommune, kan søge om at blive godkendt som leverandør.
Sådan søger du om at blive godkendt
Virksomheder, der ønsker at søge om at blive godkendt som leverandører af hjemmehjælpsydelser i Herning Kommune, skal i første omgang udfylde formularen "Søg godkendelse" nederst på denne side. Herefter sender vi en såkaldt godkendelsesanmodning, som du skal returnere via mail eller digital post.
Når du modtager godkendelsesanmodningen skal vi have relevant dokumentation sendt til:
Visitationsenheden i Herning Kommune
sua.sec@herning.dk
Skriv "Anmodning om godkendelse - Frit valg" i emnefeltet.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Godkendelsesprocessen
Visitationsenheden i Sundhed og Ældre har ansvaret for godkendelsen af alle leverandører på hjemmehjælpsområdet.
Efter modtagelse af anmodningen om godkendelse, vil den pågældende virksomhed blive indkaldt til et møde, hvor anmodningen vil blive gennemgået med henblik på at få afklaret, om vi kan godkende leverandøren, hvorefter vi kan indgå en kontrakt. Hvis ansøgeren ikke bliver godkendt, har ansøger krav på en skriftlig begrundelse for afslaget.
Godkendelsesprocessen er at betragte som en tilbudsproces. Den angivne anmodning er at betragte som et tilbud, med de forpligtelser der gælder ved en sædvanlig udbudsforretning.
De potentielle leverandørers anmodning om godkendelse er bindende i 3 måneder gældende fra indleveringen af anmodningen.
Der vil blive udsendt bekræftelse på modtagelse af anmodninger.
Godkendelsesproceduren gælder også for potentielle leverandører, som i forvejen er godkendt i en anden kommune. Vi skal sikre os, at de leverandører, som vi indgår kontrakt med, kan leve op til de krav, der gælder for leverandører i Herning Kommune.
Hvis din virksomhed er godkendt
For leverandører, som allerede er godkendt og har indgået kontrakt med Herning Kommune, vil der blive tilrettelagt en forenklet proces for godkendelse i forbindelse med, at leverandører for eksempel ønsker, at blive godkendt til levering af opgaver indenfor flere ydelseskategorier.
Ved kontraktudløb vil der ligeledes blive tilrettelagt en forenklet godkendelse for leverandører, som allerede har været godkendt tidligere.
Kontaktinfo
Tina Klejs Skøtt
Udviklingskonsulent
Tlf.: 96 28 40 94
Mobil: 51 30 65 31
Mail: tina.klejs@herning.dk
Birgitte Nystrup Andersen
Chef for Visitationsenheden
Tlf.: 96 28 44 76
Mobil: 51 31 57 89
Mail: vieba@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.