Skærpet opmærksomhed ved identifikation af borgere
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Svarene er genereret af AI og er baseret på indhold fra vores hjemmeside.
Her kan du læse om Digital Post for virksomheder og foreninger.
Som virksomhed, forening eller organisation i Danmark modtager I jeres post fra offentlige myndigheder digitalt. Både postkassen og beskederne hedder Digital Post og sikrer en sikker digital kommunikation mellem jer og myndighederne. Sikkerheden er vigtig, fordi der ofte udveksles fortrolige oplysninger.
Alle danske virksomheder eller foreninger skal som udgangspunkt have en digital postkasse, medmindre virksomheden har søgt om fritagelse.
På virk.dk kan du finde svar på en masse spørgsmål samt få support, hvis du har brug for hjælp.
Det er muligt at søge om fritagelse fra Digital Post. En fritagelse kræver dog, at virksomheden eller foreningen ikke kan få en bredbåndsforbindelse på 512 k/bit. I praksis betyder det, at kun meget få virksomheder kan blive fritaget.
Det er muligt at søge om fritagelse digitalt. Kan du ikke udfylde anmodningen digitalt, skal du i stedet kontakte Borgerservice i den kommune, hvor din virksomhed ligger. Det sker ved personligt fremmøde. Husk at bestille en tid i forvejen, hvis du skal besøge Borgerservice - det er obligatorisk.
Du skal huske gyldigt pas, kørekort og/eller sundhedskort. Det er vigtigt, at du også medbringer dokumentation på virksomhedens SE-nummer.
Du skal logge på med en medarbejdersignatur eller et NemID for at kunne tilgå din virksomheds digitale postkasse.
Vi anbefaler, at du bestiller en tid og springer køen over.
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Skriv via Virk.dk (Virksomhed)