Færdsel i gågaden
Når butikkerne er åbne, er gågaden for fodgængere. Når butikkerne ikke er åbne må der køre cykler og taxaer i gågaden i bestemte tidsperioder.
Cykler
Cykelkørsel er tilladt i gågaden:
- På hverdage fra kl. 19.00 til 09.00
- På lørdage fra kl. 15.00
- Søndage hele døgnet.
Taxa
Taxakørsel er tilladt i gågaden fra kl. 19.00 om aftenen til klokken 9.00 om morgenen.
I de tilstødende gader, der ikke er gågader, bliver trafikken reguleret efter de almindelige færdselsregler (Færdselsloven og Lov om Offentlig Vej).
Hvem må køre bil i gågaden?
Du må altid køre bil i gågaden, hvis du:
- kører ambulance, sygetransport, brandbil eller politibil.
- rydder sne, fejer, spreder salt og lignende.
- tømmer postkasser.
- skal reparere skader på ledninger, kloakker, belægninger og lignende.
- opstiller eller fjerner scener, lys- og lydanlæg og lignende i forbindelse med events.
Når du leverer varer
Varer skal, hvis det er muligt, afleveres på den side af bygningen, der vender væk fra gågaden. Hvis dette ikke er muligt, må du køre i gågaden indtil klokken 11.00 om formiddagen.
Bemærk at din bil højst må veje 3500 kg.
Hvis du er torvehandler
Som torvehandler må du køre i gågaden en time før og en time efter torvehandlens åbningstid.
Kontaktinfo
Aase Andersen
Specialist
Tlf.: 96 28 86 39
Mobil: 22 45 06 91
Mail: bekaa@herning.dk
Tove Brandt Overgaard
Assistent
Tlf.: 96 28 80 10
Mail: tove.overgaard@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.