Spørgsmål og svar om trafiksikkerhed
Her på siden har vi samlet svar på de oftest stillede spørgsmål vedrørende trafiksikkerhed. Finder du ikke svar på siden, så prøv søgefeltet. Svaret ligger måske på et andet sted på Herning.dk.
Nabohjælpskilte er en god idé
Herning Kommune bifalder projektet "Nabohjælp" fuldt ud. Vi syntes det er et rigtigt godt kriminalpræventivt tiltag.
Desværre kan vi ikke tillade at du sætter "Nabohjælpskilte" op på offentlig vejareal. Du må gerne sætte skiltene på privat grund, så sæt dem endelig så de kan ses fra vejen.
Grunden til at skiltene ikke må sættes op på offentligt areal er, at det så vil danne præcedens for andre private skilte. Dine medborgere vil så kunne bruge dette til at henholde sig til ligelighedsprincippet.
Trafikspejle giver falsk tryghed
Herning Kommune anbefaler ikke at sætte trafikspejle op. Vores erfaring med disse spejle er at de giver falsk tryghed.
Trafikspejle giver falsk tryghed
Grunden til dette er at et trafikspejl er et konveks spejl. Konveks betyder at spejlet er udadvendt buet, og derfor fortegner billedet meget. Det du ser i spejlet er tilsyneladende langt væk, men kan faktisk være så tæt på som 5 meter. Det er en afstand du, selv med lav hastighed, ikke kan nå at standse på.
Trafikspejle har i øvrigt tendens til at dugge til i natte- og morgentimerne. Dette gør at de i perioden er helt uanvendelige.
Herning Kommune sætter derfor ikke trafikspejle op på offentlige vejarealer. Vi bidrager heller ikke økonomisk til, at du kan sætte et spejl op på privat grund.
Legende børn - private skilte giver falsk tryghed
Herning Kommune giver ikke tilladelse til opsætning af private skilte på offentligt areal.
Du kan lovligt stille forskellig typer af skilte på privat grund, men nogle typer skilte anbefaler vi ikke. Det gælder fx skilt med "Legende børn", Pas på mig eller lignende.
Falsk tryghed
Skilte som "Legende børn", "Pas på mig" eller lignende er eksempler på skilte der tilkendegiver, at det er de kørende, der skal passe på børn på vejen. Dette kan giver børnene det indtryk, at det er i orden at lege på vejen. Skiltene er derved med til at give børn og voksne falsk tryghed.
2 minus 1 vej - hvad er det?
Formålet med en "2 minus 1 vej" er, at gøre vejen mere tryg for bløde trafikanter, idet det visuelle indtryk af vejen vil være en smallere vej. Der vil samtidig være plads til bløde trafikanter langs vejen, hvor striberne skaber afstand til den kørende trafik.
Hvordan skal du kører på en 2-1 vej?
Motoriseret trafik skal køre midt på vejen mellem striberne. Når du møder en modkørende kan du trække ud over den brede stiplede linje. Dette skal ske under hensyn til eventuelle cyklende og gående uden for linjen. Når den modkørende og du har passeret hinanden kører du igen tilbage til midten af vejen mellem linjerne.
Cykelgade - cyklerne bestemmer farten
Frølundvej i Hammerum er omdannet til cykelgade. Det gælder på strækningen fra Hammerum Hovedgade til vejen ind til Lindbjergskolen.
I videoen under dette link kan du se, hvordan du skal køre i en cykelgade.
Hvilke færdselsregler gælder i en cykelgade:
- Kørebanen er reserveret til cykel og lille knallert.
- Tilladelse til kørsel med andre køretøjer i området kan gives. I så fald skal kørsel ske under iagttagelse af bestemmelserne i punkterne 4-7.
- Eventuel tilladelse til kørsel angives på undertavle som anført i § 16, stk. 3, punkterne 2-5. Desuden kan anvendes undertavlen »Kørsel tilladt« eller andre undertavler, der tillader kørsel med bestemte færdselsarter. Tilladelse på undertavle kan afgrænses tidsmæssigt, jf. § 9, tavle U 3.
- Kørsel på kørebanen må kun ske med en hastighed svarende til hastighed for cyklister og førere af lille knallert.
- De kørende skal udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for hinanden.
- Kørende må ikke unødigt hindre de øvrige kørende i at komme frem.
- Parkering i en cykelgade må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser.