Rygestop - bliv røgfri

Du kan få forskellige gratis tilbud om rygestoprådgivning - både individuelt og i grupper. Deltager du i et forløb, har du mulighed for at få gratis nikotinerstatning i op til 4 uger.

Luk alle
Åben alle

Nikotinstop for unge

Vil du gerne slippe af med nikotintrangen og spare penge?

SÅ skal du med på holdforløbet for unge. Vi mødes hos UNG-HERNING på Gl. skolevej om torsdagen fra kl. 15.00-16.30. Måske har du en ven der vil med?

Der er også mulighed for et individuelt forløb.

Har du spørgsmål, så ring eller sms til Line og Charlotte på tlf. 22 45 88 64, eller udfyld formularen.

Tilmeld dig forløbet her

Når du har udfyldt formularen, ringer vores vejleder til dig, og først derefter vil du være tilmeldt forløbet.

Emner undervejs:

  • Motivation og bekymringer.
  • Nikotinens effekt på kroppen og gevinster ved at trappe ned eller stoppe helt. 
  • Abstinenser – hvad kan du forvente og hvordan kan du håndtere det?
  • Strategier til at trappe ned.
  • Kostens effekt på nikotintrang.
  • I deler erfaringer med hinanden. Det kan være om svære situationer og sejre.
  • Hvordan bliver du på sporet i fremtiden?

Gruppeforløb

Her får du værktøjer til at komme lettere igennem dit rygestop. Du og gruppen arbejder sammen om at holde fast i beslutningen om at være røgfri.

Der vil deltage 4 - 12 personer sammen med en uddannet rygestoprådgiver.
Et gruppeforløb består typisk af fem til otte møder á en til to timer.

Individuelt forløb

Her finder du sammen med din rådgiver frem til, hvad der skal til for, at du kan blive røgfri.

Et individuelt forløb er fleksibelt og består typisk af fem møder, hvor det første møde varer knap en time og næste en halv time.

Kontakt os på tlf. 96 28 40 91 på hverdage mellem kl. 8.00 og 11.00.

Eller send en mail på rygestop@herning.dk.

Forebyg at unge starter med rygning

Er du forældre til en teenager, så kan du gøre en stor forskel i forhold til, at din barn ikke starter med rygning.

Se mere på kampagne hjemmesiden But Why.

Gratis rygestopmedicin

Som en ekstra mulighed kan du få gratis rygestopmedicin i op til fire uger, når du deltager i et rygestoptilbud.

Det gælder for dig, der ryger mere end 15 cigaretter dagligt.

Chancen for at blive røgfri er op til ti gange større, hvis du både får rådgivning og rygestopmedicin.