Daghjem

Hvad siger brugerne om Daghjem:

I forbindelse med tilsyn har brugerne i Daghjemmene i Herning Kommune sagt følgende:

”Jeg glæder mig hver gang jeg skal herned”

”Hvis vi gerne vil spise her, så kan vi det”

”Det er givende at være sammen med andre mennesker”.

”Da jeg kom her, vidste personalet, hvad jeg havde brug for – det er rart”

”Det er dejligt vi drikker kaffe på samme tid hver dag – så ved man, hvad man skal”

Om Daghjem

Daghjem er for dig, som har brug for hjælp og støtte i dagligdagen. Det kan være på grund af for eksempel demens eller anden sygdom.

Daghjem er for dig, der har en pårørende, som har brug for at blive aflastet og kan få et frirum, mens du hygger dig i daghjem.

Daghjem er for dig, der gerne vil være i et fællesskab med andre. Vi drikker kaffe sammen og laver forskellige aktiviteter, som du som bruger er med til at planlægge sammen med personalet. Aktiviteterne kan f.eks. være quiz, gåture, motion og bevægelse, sang og snak om livet og verden omkring os.

Daghjemmet har åbent i dagtimerne på hverdage. Personalet er opmærksomme på det du kan selv, støtter dig i at bibeholde disse funktioner og hjælper dig, når du har brug for det for at kunne deltage i aktiviteter og det sociale samvær.

Daghjem er et tilbud, du skal visiteres til. Det er Visitationen hos Sundhed og Ældre, der står for at visitere. Det sker efter en individuel vurdering.

Når du er bevilget Daghjem, så bliver du kontaktet af personalet i det daghjem du hører til. I aftaler i fællesskab, hvordan dit daghjemstilbud skal være ud fra dine ønsker og behov. Du kan bevilges op til fire hele dage og en halv dag pr. uge. Her vil du også blive orienteret om betaling for forplejning og kørsel.

Hvis du har brug for transport for at komme til daghjemmet, så bestiller personalet kørsel til de dage, der er aftalt du skal være i daghjemmet. Der er en mindre egenbetaling på kørsel.

Hvor er der daghjem?

Oversigt over daghjemspladser i Herning Kommune
Aktivitetscenter Antal daghjemspladser
pr. 1. januar 2020
Aktiv Centret, Herning 10
Engholmcentret i Sdr. Felding  5
Fuglsangsø Centret, Tjørring 15
Lind Aktivitetscenter, Lind 10
Sunds Aktiv Center, Sunds 10
Toftebo Aktivitetscenter, Hammerum 10
Ågården, Vildbjerg 10

Kvalitetsstandard

Se kvalitetsstand for daghjem

Kontaktinfo

Visitationsenheden
i Sundhed og Ældre
Bethaniagade 3 B
7400 Herning
Tlf.: 96 28 44 60

Åbningstider
Mandag - torsdag:
8-10 og 12.30-14
Fredag: 8-12

Udenfor Rådhusets åbningstid besvarer Rehabiliteringscentret opkaldene (kun ved akut behov).

Post sendes til Torvet 5,
7400 Herning

Mail: visitator.sec@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.