Reparation og leje af hjælpemidler
Se i den mørke boks, hvor og hvornår, du kan komme i kontakt med depotet.
Få information om afhentning, levering og leje af hjælpemidler herunder.
Hvornår og hvordan kan du søge om hjælpemiddel?
Har du en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan du søge om hjælpemidler. Det er altid en individuel vurdering, om du er berettiget til hjælpemidlet. Vurderingen foretages af hjælpemiddelterapeuterne.
Har du brug for råd og vejledning i forhold til hjælpemidler generelt, ansøgning om hjælpemidler, anvendelsen af hjælpemidler eller lignende, kan du kontakte hjælpemiddelterapeuterne. De kan vise dig nogle hjælpemidler og rådgive dig om valg af hjælpemiddel.
Du skal ved ansøgningen forklare, hvordan din nedsatte funktionsevne begrænser dig i hverdagen. Altså fortælle, hvad det er, du har svært ved.
Der kan være mulighed for en grad af frit valg på de hjælpemidler, du evt. bevilges. Oplysninger herom fås hos hjælpemiddelterapeuterne
og ved bevilling af hjælpemidler.
Du skal ansøge hos Herning Kommunes hjælpemiddelterapeuter på tlf. 9628 4333 eller på e-mail vhs@herning.dk.
Er du indlagt på hospitalet, vil kontakten som regel gå gennem din kontaktperson på hospitalet.
Regler for midlertidigt hjælpemiddel
Har du har brug for et midlertidigt hjælpemiddel til behandling/træning?
Hvis du har været indlagt på hospitalet, kan der være behov for hjælpemidler som led i din behandling.
Kommunen skal hjælpe dig med de hjælpemidler, du skal bruge til din genoptræning. Har du en genoptræningsplan fra hospitalet, vurderer terapeuterne, hvilke hjælpemidler der skal understøtte din træning, og disse stilles til rådighed for dig.
Hjælpemidler, som ikke er direkte relateret til din behandling/træning, har du selv ansvar for at skaffe. Det kan være hjælpemidler, der kan hjælpe dig med at bevare dit hverdagsliv i eget hjem. Det kan fx være en toiletstol ved sengen, en badebænk eller en forhøjer til toilettet.
Du har mulighed for at leje visse hjælpemidler hos Herning Kommune.
Hjælpemiddel til at forebygge skader
Generelt skal du selv stå for de hjælpemidler, der kan forebygge fald og ulykker, og også for andre forebyggende tiltag i din dagligdag.
For at undgå, at du falder, når personalet skal hjælpe dig i badet, skal du være forberedt på selv at skulle indkøbe en forsvarlig badebænk og eventuelt få monteret et greb i badeområdet.
Terapeuterne vil tilbyde dig råd og vejledning i forhold til valg af produkter og placering af greb. De vil også vejlede dig med hensyn til, hvad du selv kan gøre for at sikre dig bedst muligt imod fald.
Leje af hjælpemidler
Herning Kommune udlejer nedenstående hjælpemidler.
Henvendelse vedrørende leje af hjælpemidler skal ske til hjælpemiddeldepotet, på tlf. 9628 4086 eller personligt i åbningstiden.
Hjælpemiddel |
Dag/ |
Uge |
Måned |
Efterfølgende måned |
---|---|---|---|---|
Folderampe | 150 | 300 | 800 | + 400 |
Kørestol | 200 | 600 | 800 | + 400 |
Seng | 300 | 800 | 1000 | + 500 |
Bade-/toiletstol med hjul |
200 | 300 | 600 | + 300 |
Badetaburet | 100 | 200 | 400 | + 200 |
Personløfter | 200 | 600 | 1000 | + 500 |
Rollator, gangbuk | 150 | 300 | 600 | + 300 |
Sengegalge | 100 | 200 | 300 | + 150 |
Toiletforhøjer | 100 | 150 | 300 | + 150 |
El. køretøj | 300 | 800 | 1500 | + 750 |
Sengebord m/høj fod | 50 | 100 | 300 | + 150 |
Arbejdsstol | 200 | 600 | 800 | + 400 |
Cykel | 200 | 600 | 1000 | + 500 |
Fritstående toiletstol | 150 | 300 | 600 | + 300 |
Fragtpriser
Kørsel af seng koster 200 kr. inkl. opstilling i ryddet lokale og 200 kr. for afhentning.
Andre hjælpemidler koster 100 kr. pr. leverance/afhentning.
Kontakt
Hjælpemiddelterapeuterne, Tlf. 96 28 43 33
Mandag-fredag: Kl. 8.00-11.00, E-mail: vhs@herning.dk
Hjælpemiddeldepotet, Tlf. 96 28 40 86
Dueoddevej 4, 7400 Herning
Mandag-fredag: Kl. 8.00-12.00.
I weekender, på helligdage og evt. visse dage mellem jul og nytår er depotet lukket.
Afhentning og udbringning
Afhentning af hjælpemidler på depotet
Ved personlig afhentning af hjælpemidler på depotet, skal hjælpemidlet - som udgangspunkt - være bestilt gennem terapeuterne, og det vil da stå klar til afhentning i udleveringsområdet.
Udbringning af hjælpemidler
Er du ikke i stand til at afhente på vores hjælpemiddeldepot, kan vi fragte hjælpemidlerne ud til din adresse.
Kørsel i områderne:
1) Nord og Vest: mandage og onsdage.
2) Syd og Øst: tirsdage og torsdage.
3) Kørsel på fredage er udelukkende akut kørsel, som skal ske inden weekenden.
Kørsel skal være bestilt hos depotet eller hjælpemiddelterapeuterne senest kl. 11.00 på kørselsdagen, også de akutte.
Der kan ikke oplyses et bestemt afleveringstidspunkt, så du må påregne at være hjemme hele dagen.
Hjælpemidler bliver leveret til dit hjem. Er der mod forventning ingen hjemme, stilles det ved hoveddøren - dog ikke senge, der tages med retur.
Ved levering af seng forventer vi, at lokalet er ryddet, det vil sige at møbler og lignende er flyttet. Det kan være vigtigt, at du har aftale med pårørende, vicevært eller andre, hvis du ikke selv er i stand til at gøre plads til sengen.
Montering og indstilling
Depotet sørger for montering af toiletforhøjer ved levering. Andre monteringer og indstillinger foretages af den lokale terapeut.
Drift og vedligehold
Drift
Du er som bruger af et hjælpemiddel forpligtet til selv at sørge for drift og almindelig vedligeholdelse af hjælpemidlet.
Almindelig vedligeholdelse omfatter bl.a. udskiftning af dæk, slanger, sikringer, mindre polstring og ombetrækning, bremser og lys.
Dog ydes der hjælp til udskiftning af dæk og slanger, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning. Gem derfor regningerne på disse udskiftninger.
Reparation af hjælpemidler
Reparationer bestilles på depotet på 9628 4086.
- Almindelige reparationer, hvor vi har reservedele og kompetencen på lager/depotet, udføres inden for 5 arbejdsdage.
- Akut reparation, hvor vi har reservedele og kompetencen på lager/depotet, udføres inden for 2 arbejdsdage.
- Ved særlige reservedele, som ikke findes på lager, vil reparationstiden være ovenstående efter modtagelse af reservedelen.
- Klargøring af cykler eller drivende køretøjer udføres ligeledes inden for 5 arbejdsdage.
Oven i reparationstiden skal lægges tid til udbringning.
Depotet kan evt. udlevere et erstatningshjælpemiddel i reparationstiden, men det afhænger af den ulempe, som afsavnet vil betyde for dig.
Aflevering af hjælpemidler
Når du ikke bruger dit hjælpemiddel, skal du aflevere det på depotet eller bestille afhentning hos depotet eller terapeuterne.
Du kan ikke forvente afhentning på udkørselsdage, da det afhænger af plads på bilen.
Kontaktinfo
Hjælpemiddeldepotet
Dueoddevej 4
Tlf. 96 28 40 86
Telefontider
Mandag – fredag: 8 – 12
Personligt fremmøde
Mandag – fredag: 8 – 14