Vedligeholdende træning efter serviceloven §86, stk 2

Kvalitetsstandard

Vedligeholdende træning
Emne Indhold
Lovgrundlag

Servicelovens § 86, stk. 2:

"Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor."

Hvem kan få tilbud om træning (målgruppen)

Du kan få tilbud om vedligeholdende træning hvis du:

  • Har nedsat fysisk og eller psykisk funktionsevne
  • Har brug for en individuel tilrettelagt træningsindsats for at kunne vedligeholde fysiske og/eller psykiske færdigheder.
  • Har risiko for yderligere funktionstab, hvis der ikke sættes ind med træning.
  • Har behov for motivation og for terapeutfaglig indsats/støtte.
  • Ikke kan benytte almene træningstilbud i offentlig, privat, frivillig eller klubregi.
Formålet med træningen? Vedligeholdelsestræning sigter mod fastholdelse af det nuværende funktionsniveau. 
Hvordan opfylder vi formålet?

Ved en målrettet indsats der tager udgangspunkt i de forudsætninger du har i relation til din alder, sygdom, motivation og/eller skade.

Indholdet i den konkrete indsats tilpasses individuelt og du inddrages i tilrettelæggelsen af træningen i det omfang, det er muligt

Hvad kan indsatsen indeholde?

Vedligeholdende træning af færdigheder eksempelvis i forbindelse med:

  • Personlige daglige færdigheder: eksempelvis personlig hygiejne, påklædning, færden i og udenfor hjemmet.
  • Hjemlige gøremål: eksempelvis madlavning, rengøring, tøjvask og indkøb.

Et individuelt tilrettelagt træningsforløb:

  • Kortlægning af ressourcer/mestringskapacitet
  • Instruktion i træning
  • Træningsprogram og træningsplan der kan indeholde:
    • Fysisk træning
    • Kognitiv træning

Selve træningen foregår i udgangspunktet sammen med andre på et af kommunes trænings- og aktivitetscentre. Instruktion og træning kan om nødvendigt foregå i dit eget hjem.

Hvad indeholder indsatsen ikke
  • Støtte til vedligeholdelse af fysiske, psykiske eller sociale færdigheder i situationer, hvor træningen jf. serviceloven ligger implicit i den daglige pleje/omsorg.
  • Manuel behandling, massage, ultralyd o.l.
  • Hjælp og støtte til omklædning, bad og toiletbesøg i forbindelse med træning på center.
  • Vejledning, instruktion rettet mod personalets arbejdsvilkår og arbejdsmiljø i hjemmet.
  • Der kan ikke bevilges vedligeholdende træning hvis det i forvejen er bevilget efter anden lovgivning - eksempelvis vederlagsfri - til den samme specifikke problemstilling.
Indsatsens omfang

Typisk 1-2 gange ugentligt i op til 3 måneder, hvorefter dit behov for en eventuel fremtidig vedligeholdende træningsindsats afdækkes.

Træningsperioden kan efter en faglig vurdering afsluttes, når målet med træningen er nået, eller der ikke længere er et træningspotentiale.

Transportmuligheder efter individuel vurdering og gældende takst.

Hvordan får jeg tilbud om træning

Tilbud om vedligeholdende træning udarbejdes på baggrund af en visitation - dvs. en myndigheds vurdering af dit behov og om du falder indenfor målgruppen til træning.

Træning og Aktivitet (TAK) er den afdeling i Sundhed og Ældre i Herning Kommune der er ansvarlig for visitation til træning.

En ergo- eller fysioterapeut fra TAK vil i samarbejde med dig vurdere, hvordan du klarer din hverdag og hvilke færdigheder, du har behov for at vedligeholde. Der iværksættes efterfølgende en træningsplan i samarbejde dig.

Efterfølgende udarbejder terapeuten en skriftlig afgørelse, der beskriver, hvad der kan tilbydes træning i. Afgørelsen træffes indenfor 8 hverdage.

Dit træningsbehov vurderes løbende med henblik på justering eller afslutning.

Ønsker du at klage skal det ske indenfor 4 uger efter den dato, hvor du har modtaget afgørelsen.

Kontaktoplysninger til TAK:

·          Område Øst: Tlf.: 96285454

·          Område Nord Tlf.: 22355706

·          Område Syd: Tlf.: 96285664

·          Område Vest: Tlf.: 40105119

Hvad skal jeg betale? Træningen er gratis, men der kan være udgifter til personlige træningsrekvisitter/hjælpemidler, som du skal afholde. Ligeledes skal du selv afholde eventuelle udgifter til mad og drikke samt transport.

Godkendt i Social og Sundhedsudvalget den 15. juni 2022