Kvalitetsstandard for §116 i serviceloven
KVALITETSSTANDARD
Emne | Indhold |
---|---|
Lovgrundlag | § 116, stk. 1 i Lov om Social Service |
Hvilke behov skal ydelsen dække? | Der ydes hjælp til indretning af bolig til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at dække behov for at kunne færdes i egen bolig samt udføre aktiviteter af væsentlig betydning. |
Hvad er formålet med ydelsen? |
Formålet er:
|
Modtagere af ydelsen |
Der ydes boligindretninger til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når boligindretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Hjælpen anses for nødvendig, når en boligindretning set i forhold til ansøgerens funktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem. Det skal sikres, at de behandlings- og træningsmæssige muligheder samt alternative hjælpemidler er udtømte, inden ovennævnte iværksættes. |
Visitation | Hjælpemiddelenheden |
Hvad kan indgå i ydelsen? |
Boligindretninger omhandler typisk mindre ændringer som fx fjernelse af dørtrin (nagelfaste), men kan også indeholde om- og tilbygninger. Der, hvor det er hensigtsmæssigt, kan anden bolig tilbydes. |
Hvad indgår ikke i ydelsen? |
Modernisering og vedligeholdelse. Kommunen reetablerer som hovedregel ikke boligindretninger. Dog indgås der aftale om reetablering i lejebolig, når udlejer stiller krav om dette. |
Ydelsens omfang |
Afhængig af behovet og boligindretningens art. Ved bekostelige indretninger undersøges det, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene evt. kan tilvejebringes ved flytning. Borgeren kan vælge andre materialer og anden håndværker mod selv at betale merprisen. Det er et krav, at boligindretningen fortsat lever op til de opstillede funktionelle krav og kan godkendes. Medfører den bevilgede boligindretning en ikke ubetydelig værdiforøgelse af boligen, bevilges den vurderede værdiforøgelse som et rente og afdragsfrit lån. Lånet forfalder til betaling ved ejerskifte. Som sikkerhed for lånet tinglyses pantebrev i ejendommen. |
Tidsfrister |
Ved akut behov - fx for fjernelse af dørtrin ved faldrisiko, eller hvor der er opstået behov for at anvende kørestol eller rollator - skal ydelsen være leveret hurtigst muligt, dog inden 5 dage efter henvendelse. Øvrige afgørelser om boligændringer foreligger typisk inden for 2 måneder efter henvendelse. Ved større boligændringer kan tidsfristen dog være op til 6 måneder. |
Klageadgang |
Klage skal ske til Hjælpemiddelenheden inden 4 uger efter modtagelsen af afgørelsen. Fastholdes afgørelsen sendes klagen sammen med sagens akter til Ankestyrelsen. |
Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 28. november 2006.
Godkendt i Byrådet den 26. maj 2015.