Emne |
Indhold |
Lovgrundlag |
Lov om almene boliger §§ 5 stk. 2, 54, 57 og 58a.
Lov om friplejeboliger. |
Hvilke behov skal ydelsen dække |
Behov for tilsyn, pleje og støtte hele døgnet og behov for hjælp på uforudsete tidspunkter, hvor det er vanskeligt at tilgodese borgerens plejebehov i eget hjem. |
Hvad er formålet med ydelsen |
At borgere med varigt behov for pleje døgnet rundt kan tilbydes relevant pleje og støtte, samtidig med at borgerens funktionsniveau både fysisk og psykisk bevares/forbedres mest muligt.
|
Modtagere af ydelsen |
Almen plejebolig
- Borgere med markant nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau sammenholdt med den sociale situation.
- Borgere med omfattende og ustabilt behov for pleje, hvor det er vanskeligt at tilbyde relevant pleje og praktisk hjælp i eget hjem med hjælpeforanstaltninger som f.eks. hjælpemidler, nødkald, udvidelse af hjemmehjælp, sygepleje, daghjem, planlagt aflastningsophold.
- Borgere, som ønsker plejebolig på plejecenter, er berettiget til dette, hvis prisen for plejeydelser i hjemmet overstiger prisen for plejeydelser i en plejebolig.
Borgeren vil typisk være beskrevet inden for funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog III.
Skærmet plejebolig
- Borgere der i udstrakt grad har behov for særlig fysisk indretning og et miljø, hvor der kan saneres og tilpasses i forhold til den enkelte borger.
- Borgere med uhensigtsmæssig og svære adfærdsforstyrrelser samt med behov for tæt personale støtte, individuel tilgang, skærmning og beskyttelse i miljøet således borger og andre ikke udsættes for fare eller gene.
|
Visitation |
Visitationsenheden, Sundhed og Ældre, Herning Kommune. Ansøgningsskemaet kan rekvireres på www.borger.dk, kommunens hjemmeside eller ved kontakt til Visitationsenheden.
|
Hvad kan indgå i ydelsen |
Omfattende pleje og omsorg i døgnets 24 timer.
|
Hvad indgår ikke i ydelsen |
Social pædagogisk støtte efter Servicelovens § 85. Hjælp til flytning og styring af økonomi. Tøjvask og måltider kan købes til gældende priser ifølge takstblad.
|
Ydelsens omfang |
Mulighed for praktisk hjælp, pleje, psykisk støtte og struktur, fordelt over hele døgnet. Mulighed for samvær og aktiviteter.
|
Hvor tilbydes opholdet |
De konkrete placeringer af boligerne kan ses på www.plejecenter.herning.dk eller oplyses ved henvendelse til Visitationsenheden.
|
Hvad koster opholdet |
Der skrives lejekontrakt og betales indskud. Husleje kan søges nedbragt ved ansøgning om boligstøtte hos Udbetaling Danmark via www.borger.dk Varme, el og vand betales separat efter forbrug (der er måler til hver bolig).
|
Særlige forhold, der skal tages hensyn til |
Tilbud om plejebolig forudsætter, at borger giver habilt informeret samtykke til flytning. Hvis borger ikke kan give sit samtykke, må der iværksættes værgemål, hvilket kan forlænge sagsbehandlingstiden.
I boliger egnet til to vil længstlevende af samlevende tilbydes anden bolig.
|
Kvalitetsmål |
Sagsbehandlingstiden er op til 4 uger. Ved at benytte plejeboliggarantien tilbydes relevant boligtype indenfor 2 måneder efter optagelse på venteliste. Denne 2 måneders frist gælder dog ikke, hvis der vælges et bestemt plejecenter. Skærmet plejebolig findes ikke på alle Plejecentre. Tildelingen af plejebolig sker ud fra følgende:
- Borgere med størst behov for bolig tilbydes bolig først.
- Borgerens konkrete ønske om boligens beliggenhed søges efterlevet, hvilket dog kan forlænge ventetiden.
- Borgeren på et midlertidigt venteophold, kan om nødvendigt anvises plejebolig et andet sted end ønsket, indtil der kan tilbydes en bolig det ønskede sted eller komme tilbage til egen bolig i ventetiden med tilbud om personlig og praktisk hjælp.
|
Klageadgang |
Klage skal ske til Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune, inden for 4 uger efter den dato, hvor borgeren har modtaget afgørelsen. På baggrund af klagen revurderes tidligere afgørelse. Ved revurderingen undersøges, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. Såfremt klageren ikke gives medhold, videresendes klagen til Ankestyrelsen.
|