Planlagt aflastningsophold

KVALITETSSTANDARD

Planlagt aflastningsophold §84, stk 1
Emne Indhold
Lovgrundlag  § 84 stk. 1 i Serviceloven.
Hvilke behov skal ydelsen dække? Behov for aflastning af pårørende, der passer en person med væsentligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen? At aflaste pårørende og dermed være medvirkende til at sikre, at den plejekrævende borger med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau kan blive boende i eget hjem længst muligt.
Betingelser for bevilling af ydelsen

Ydelsen tildeles på baggrund af den pårørendes belastningsgrad, efter en individuel vurdering.

Ydelsen tildeles ægtefæller, forældre eller andre nære pårørende, der passer en plejekrævende person.

Den plejekrævende borger har typisk en længerevarende nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er en forudsætning for tildeling af ydelsen, at den plejekrævende borger ikke kan opholde sig alene i eget hjem med øvrige tilbud.

Den plejekrævende borger vil typisk være beskrevet i funktionsniveau 3 og 4 i Fælles Sprog III, og plejen vil typisk foregå i samarbejde med hjemmeplejen.

Visitation Visitation via Visitationsenheden i Sundhed og Ældre, Herning Kommune. 
Hvad kan indgå i ydelsen?

Efter en individuel vurdering kan indgå

  • Pleje /omsorg
  • Sociale aktiviteter
  • ADL-træning (Almindelig Daglig Livsførelse)
  • Vedligeholdelsestræning
  • Hverdagsrehabilitering
Hvad indgår ikke i ydelsen?

Transport til/fra hjemmet.

Ydelsens omfang

Der bevilges typisk aflastningsophold i 3 uger pr. år.

Opholdet kan fordeles over året, fortrinsvis i hele uger fra mandag til søndag, efter nærmere aftale med Visitationsenheden.

I helt særlige tilfælde kan bevilges 2 ugers ekstra aflastningsdage.
Hvor tilbydes opholdet

De konkrete tilbud oplyses ved henvendelse til Visitationsenheden, Sundhed og Ældre, Herning Kommune.

Rehabiliteringscentret benyttes ikke til aflastningsophold.

Hvad koster opholdet

Der er fastlagt en egenbetaling for opholdet.

Se venligst det materiale, som udleveres på opholdsstedet.

Forplejning, rengøringsmidler/-artikler, TV-pakke, tøjvask og leje/vask af linned - afregnes efter gældende takster - se det udleverede materiale.

Taksterne er politisk godkendte og reguleres årligt.

Særlige forhold, der skal tages hensyn til

Borgeren medbringer selv tøj, toiletartikler, medicin, evt. doseringsæske, medicinliste, inkontinenshjælpemidler mv.

Borgeren/pårørende skal selv sørge for vask af tøj under opholdet. Ydelsen kan evt. købes på stedet til gældende priser.

Kvalitetsmål

I akutte sager træffes afgørelse indenfor få dage sammen med bevilling af plejeydelser.

I almindelige sager, træffes afgørelse indenfor 2-4 uger, da bevilling bygger på besøg hos borger.

Klageadgang

Klage skal ske til Visitationsenheden, Herning Kommune, inden for 4 uger efter den dato, hvor borgeren har modtaget afgørelsen.

På baggrund af klagen revurderes tidligere afgørelse. Ved revurderingen undersøges, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen. Såfremt klageren ikke gives medhold, videresendes klagen til Ankestyrelsen.

Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 16. juni 2021.