Vandløbsprojekter
Hvorfor laver vi vandløbsprojekter?
Formålet med vandløbsprojekter er at sikre renere vand og at skabe bedre leveforhold for både dyre- og planteliv i vandløbene. Samtidig er disse projekter vigtige i forhold til at nå målene i de statslige vandområdeplaner.
Vandområdeplaner
De statslige vandområdeplaner er en samlet plan for, hvordan vi forbedrer vandmiljøet i Danmark, og herved indfrier EU's målsætning om at beskytte og forbedre vandet i hele EU. Målet er at opnå en "god tilstand" i både søer, vandløb, kystvande og grundvande over hele EU.
Derudover skaber vores vandløb rum for mange gode naturoplevelser. Når vi passer godt på plante- og dyreliv, bidrager det til at gøre vores oplevelser så rige som muligt.
Vandløbsprojekter
Aktive projekter
Vandløbsprojekt i Rødding Å
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. på et stræk af Rødding Å omkring Vildbjerg.
I Rødding Å er der lavet en forundersøgelse, der peger på forskellige muligheder for at lave fysiske forbedringer i vandløbet. Der har efterfølgende været arbejdet på at gennemføre projektet, men dette arbejde er pr. udsat. Vi afventer forundersøgelser af andre vandløb ved Vildbjerg og en samlet plan for vandløbene.
Spørgsmål til projektet kan sendes til vandognatur@herning.dk
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Hodsager Lilleå
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. et stræk på den nedre del af Hodsager Lilleå ved Hodsager.
I Hodsager Lilleå har vi i foråret 2022 afsluttet en forundersøgelse, som skulle undersøge hvordan okkerkoncentrationen kan sænkes i vandløbet. Undersøgelsen blev lavet af rådgivningsfirmaet EnviDan.
Undersøgelsen viste at der udledes betydelige mængde okker fra tre tilløb og at det kræver en omfattende indsats med etablering af tre okkeranlæg i de tre tilløb for at sænke okkerkoncentration til et acceptabelt niveau. Og selv med denne indsats vil effekten af okkerrensningen kun resultere i okkerkoncentrationer under 0,5 mg/l på den nedre del af den udpegede strækning nedstrøms det sidste okkeranlæg.
Den øvre del af Hodsager Lilleå er udpeget til at gennemgå samme undersøgelse inden 2027. Herning Kommune vil afvente resultaterne af denne undersøgelse inden der gøres mere, så der kan laves en samlet plan for okkerindsatsen i vandløbet.
Projektstrækning, tilløb og forslag til placering af okkeranlæg
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Halebæk / Vejvad Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. nogle stræk i Hale Bæk og den øvre del af Vejvad Bæk omkring Vejvad.
Der er lavet en forundersøgelse i vandløbene og der har været arbejdet på et projekt med udlægning af gydebanker og skjulesten. Det er dog ikke lykkes at finde en løsning som både lodsejere og kommune er enige om, så gennemførsel af projektet er pt. sat på hold
Projektstrækning
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Idom Å
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. den del af Idom Å, som ligger på grænsen mellem Herning og Holstebro kommuner.
Herning Kommune har i samarbejde med Holstebro Kommune gennemført en forundersøgelse i 2021. Den viste at der ikke er ret mange fisk i vandløbet. Der blev derfor udarbejdet et projektforslag, der skal forbedre gydemulighederne og øge antallet af skjule- og standpladser for fisk i vandløbet.
Herning Kommune har efterfølgende modtaget tilskud til at gennemføre projektet, og anlægsarbejdet er udført i efteråret i 2023. I efteråret 2024 laves en opfølgning for at om der skal laves tilpasninger eller evt. flere tiltag.
Projektstrækning
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Mølsted Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Mølsted Bæk ved Havnstrup.
I Mølsted Bæk blev der i 2021 gennemført en forundersøgelse af muligheder for at forbedre tilstanden i vandløbet. Forundersøgelsen indeholder et forslag til restaurering af vandløbet med genslyngning og udlægning af gydebanker og skjul for at forbedre fiskebestanden. Forundersøgelsen blev lavet af rådgivningsfirmaet WSP og i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune, da en del af den udpegede strækning løber på kommunegrænsen.
Herning Kommune har siden modtaget tilskud til gennemførsel af projektforslaget og vi forventer at kunne udføre anlægsarbejdet i 2024-202
Projektstrækning
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Gindeskov Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Gindeskov Bæk syd for Haderup.
I Gindeskov Bæk er der i 2021-2022 gennemført en forundersøgelse i vandløbet. Forundersøgelsen indeholder et forslag til restaurering af vandløbet med genslyngning og udlægning af gydebanker og skjul for at forbedre fiskebestanden. Forundersøgelsen blev lavet af rådgivningsfirmaet COWI.
Gennemførslen af projektet er ikke igangsat endnu.
Projektstrækning
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Pårup Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Pårup Bæk ved Troldhede.
I Pårup Bæk er der i 2023 afsluttet en forundersøgelse af de fysiske forhold og okker. Undersøgelsen viste at det bliver svært at sænke okkerkoncentrationen tilstrækkeligt med den normale metode som består i at lave en okkeranlæg. Der afsøges derfor andre muligheder hvor bunden i stedet kan hæves, og det kan evt. løses ved at gennemføre et vådområdeprojekt i stedet for et vandløbsprojekt. Dette forventes afklares i løbet af 2024-2025.
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Ronnum Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Ronnum Bæk nord for Karstoft.
I Ronnum Bæk blev der i 2021 gennemført en forundersøgelse, som skulle undersøge om og hvordan koncentrationen af okker i vandløbet kan sænkes.
Undersøgelsen blev lavet af rådgivningsvirksomheden WSP i samarbejde med Herning Kommune. Den viste at en stor del af okkeret tilføres diffust igennem store dele af vandløbet og det er derfor svært at få sænket udledningen med traditionelle tiltag som okkeranlæg. Det var ikke muligt at tilføje flere tilskudsmidler til en udvidelse af undersøgelsen på daværende tidspunkt, så den endte uden en konkret løsning.
Yderligere tiltag er udsat indtil Herning Kommune har diskuteret problematikken for Miljøstyrelsen.
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt i Søby Å
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Søby Å vest for Søby.
Herning Kommune har gennemført en forundersøgelse i vandløbet og udarbejdet et projektforslag med udlægning af grus, sten og træ for at skabe bedre gydemuligheder og skjul for fisk. Der er efterfølgende modtaget tilskud til gennemførsel af projektet og dette arbejder forventes at blive gennemført i 2024 eller 2025.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet
Vandløbsprojekt i Østerbjerge Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Østerbjerge Bæk ved Sdr. Felding.
Herning Kommune har gennemført en forundersøgelse i vandløbet og udarbejdet et projektforslag med geneslyngning af nogle stræk og udlægning af grus, sten og træ for at skabe bedre gydemuligheder og skjul for fisk. Undersøgelsen er afsluttet i 2024. Der er endnu ikke søgt om tilskud til gennemførsel af projektet.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet
Vandløbsprojekt i Døvling Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Døvling Bæk øst for Sdr. Felding.
Herning Kommune har gennemført en forundersøgelse i vandløbet og udarbejdet et projektforslag med geneslyngning af nogle stræk og udlægning af grus, sten og træ for at skabe bedre gydemuligheder og skjul for fisk. Undersøgelsen er afsluttet i 2023.
Der er endnu ikke søgt om tilskud til gennemførsel af projektet. Der skal først laves en undersøgelse af en spærring på den nedre del af vandløbet, som blev udpeget, mens den anden undersøgelse var i gang og derfor ikke blev medtaget. Når den undersøgelse er færdig, gennemføres et samlet projekt i vandløbet.
Vandløbsprojekt i Bærkær Bæk
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Bærkær Bæk ved Vind.
Herning Kommune har tidligere gennemført en forundersøgelse i Bærkær Bæk ved Vind, som resulterede i et forslag til restaurering af vandløbet ved udlægning af gydebanker, genskabelse af vandløbsprofil og omlægning af en rørbro. Herning Kommune har efterfølgende modtaget tilskud til at gennemføre projektet, og anlægsarbejdet er udført i efteråret i 2023. I efteråret 2024 laves en opfølgning for at om der skal laves tilpasninger eller evt. flere tiltag.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet
Vandløbsprojekt i Råsted Lilleå
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. Råsted Lilleå ved Vind og Stråsø.
Herning Kommune har tidligere gennemført en forundersøgelse i Råsted Lilleå ved Stråsø, som skulle undersøge hvordan forholdene kunne forbedres for laks og ørred i vandløbet. Undersøgelsen resulterede i et forslag til restaurering af vandløbet ved udlægning af gydebanker og skjulesten.
Herning Kommune har efterfølgende modtaget tilskud til at gennemføre projektet. Dette arbejde er dog ikke igangsat endnu, men forventes at blive udført i 2025.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet.
Vandløbsprojekt i Rødding Å - øvre del
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Dette gælder bl.a. i den øvre del af Rødding Å og Pogager Bæk nordvest for Vildbjerg.
Herning Kommune her i 2024 igangsat en forundersøgelse, der skal afklare årsagerne til den manglende målopfyldelse i vandløbene og fremlægge et forslag til hvordan forholdene kan forbedres. Det forventes at forundersøgelse bliver afsluttet i 2024.
Projektet er finansieret af Miljøministeriet.
Rind Å spærring
I Vandområdeplan 2021-2027 er der udpeget flere vandløb i Herning Kommune, hvor der skal gennemføres fysiske forbedringer for at opnå en god natur- og miljøtilstand i vandløbene. Der er også udpeget spærringer, som skal fjernes, så fisk og smådyr frit kan vandre op og ned ad vandløbet. Dette gælder bl.a. et bygningsværk, som spærrer for adgangen til Rind Å ved Arnborg. Spærringen er også kendt som ”Skjern Å-forvirringen".
Der er tidligere lavet forskellige undersøgelser og forslag til løsninger. Herning Kommune har i 2024 modtaget tilskud til at lave et detailprojekt og gennemføre projektet. Dette arbejde startes op i 2024 og forventes at tage 1-2 år.
Projektet er finansieret af 70 pct. EU-midler via Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og 30 pct. Nationale midler.
Gennemførte projekter
Vandløbsprojekt i Vognstrup Bæk
Som et led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger for at opnå en god naturtilstand i vandløbene.
I Vognstrup Bæk syd for Sørvad har Herning Kommune i august 2019 gennemført et projekt på strækket opstrøms Løgagervej. Strækket er vist på kortet nedenfor.
Der er fjernet en rørlægning samt udlagt gydebanker, skjulesten og træ for at skabe bedre forhold for fisk og smådyr.
Projektet er finansieret af
Genopretning af Fuglkjær Å
For at indfri målene i de statslige vandområdeplaner har Herning Kommune genoprettet de fysiske forhold i Fuglkjær i vinteren 2019 og vinter 2021.
Fuglkjær Å ligger denne i den nordvestlige del af Herning Kommune, nord for byen Ørnhøj, og er et tilløb til Storå ved Vemb.
Vandløbet er cirka 7 km langt på den strækning hvor der er lavet fysiske forbedringer. Inden indsatsen var der få fisk i vandløbet, men nu er forholdene atter til stede, for at fiskene kan stortrives.
Levesteder er genoprettet
De naturlige levesteder for mange forskellige smådyr og fisk er genoprettet. Der er udlagt småsten, grus og større sten i vandløbet, og derved er den naturligt varierede bund genskabt. Der er etableret nye gydebanker, som er ynglepladser for større fisk som ørred og laks.
Hvilken effekt har genopretningen?
Efter genopretningen er der observeret gydende havørreder og laks flere steder i projektområdet. Herning Kommune forventer, at der fortsat vil etablere sig en god tilstand af fisk og smådyr i Fuglkjær Å, og at der vil ske målopfyldelse af en "god økologisk tilstand" i vandløbet
Projektet er finansieret af
Naturgenopretning ved Staulund Dambrug - Feldborg Bæk og Staulund Å
Med fokus på biodiversitet og vild natur
I foråret 2021 har Herning Kommune udført et stort naturgenopretningsprojekt på de tidligere produktionsarealer ved Staulund Dambrug.
Arealerne var tidligere fattige på natur, med dybt nedgravede kanalagtige vandløb, hvori stemmeværk besværliggjorde fisks og andre vandløbsdyrs vandring. Det skabte dårlige strømforhold i vandløbene.
Fokus har været på både at fjerne spærringer og genskabe gode fysiske forhold og naturlig hydrologi i og omkring vandløbene Feldborg Bæk og Staulund Å.
Samtidig skulle ådalen langs Feldborg Bæk genskabes, med en artsrig og vild natur med stor biodiversitet. Projektet har været en del af Herning Kommunes projekt "Vild Med Natur" og indgår som et bidrag i konkurrencen om at blive "Danmarks Vildeste Kommune".
I forbindelse med ejerskifte på de tidligere dambrugsarealer, blev der i 2020, i privat regi, udført et større arbejde med udjævning af arealerne og oprydning, samt etablering af to søer på den østlige side af Staulund Å.
Herning Kommune påbegyndte efterfølgende projektering af et større naturgenopretningsprojekt på Feldborg-delen af dambruget samt i og ved Staulund Å
På de vestlige arealer ved Feldborg Bæk blev der genskabt en ådal med naturlige terrænforhold og hydrologi, et genslynget bækforløb, helt oppe i terræn, med stor fysisk variation og en række gyde- og opvækstarealer for ørred og lampretter specielt.
På de tørre arealer langs bækken blev etableret insektvolde, udlagt dødt træ, sten og stenbunker, samt etableret "sølehuller" for områdets bestand af krondyr.
Ved etableringsarbejdet blev bevoksninger af invasive plantearter (bjørneklo, spirea, rød hestehov og glansbladet hæg) gravet væk fra arealerne, for at blive erstattet med hjemmehørende planter og svampe.
Forholdene i og ved Staulund Å blev optimeret gennem fjernelse af et gammelt, spærrende stemmeværk i vandløbet, hævning af vandløbsbunden med etablering af ti gydebanker for ørred og lampretter, afgravning af ustabile brinker for at mindske sandtilførsel, samt udlægning af store sten i vandløbet til skjul og levesteder for åens dyreliv.
Projektet er udført i et konstruktivt og inddragende samarbejde med lodsejerne, herunder Naturstyrelsen, som også har bidraget økonomisk til projektet.
Det forventes at vandløbene vil opnå god-høj økologisk tilstand for alle kvalitetsparametre: Fisk, smådyr og vandplanter, samt at hele området vil blive et biodiversitets-mekka med stor artsrigdom af både planter, svampe og dyr.
Se præsentationen som blev præsenteret på Naturmødet i juni 2021.
Genopretning af Karstoft Å ved Skarrildhus
I perioden fra efteråret 2018 til efteråret 2019 har Herning Kommune genoprettet vandets frie løb i Karstoft Å ved Skarrild. Det betyder at fisk og smådyr nu kan bevæge sig frit i vandløbet, som før var stemmet op af en spærring ved Skarrildhus. Formålet er at skabe fri passage i vandløbet, så der igen kan komme sunde fiskebestande og et rigt dyreliv i åen ovenfor Skarrildhus.
Karstoft Å ved Skarrild
Karstoft Å er et mellemstort vandløb som ligger syd for Skarrild, og som løber til Skjern Å. Der har i mange år har været en spærring i vandløbet ved Skarrildhus. Siden 1800-tallet har man på stedet udnyttet vandets energi, ved opstemning af vandløbet, til blandt andet tekstil- og papirproduktion.
Spærringen har dog ikke produceret energi i mange årtier, og har blot lagt hen som en fortælling fra svundne tider. Opstemningen af vandet i området har betydet at fisk og smådyr ikke har kunnet bevæge sig frit i vandløbet, samtidigt med at der har været en betydelig forringelse af de fysiske forhold i vandløbet.
Dermed har mulighederne for at have en varieret og sund natur i vandløbet været stærkt begrænset.
Nu er vandløbet atter frit og spærringen i vandløbet er fjernet. Det betyder at der nu er fri passage i vandløbet, og samtidigt er der genskabt gode fysiske forhold i vandløbet. Vandløbet løber frit, der er småsten, grus og større sten og naturligt varieret bund.
Der er lavet gydebanker for større fisk som laks og ørred, og der er igen kommet lavvandede områder og skjulesteder for mindre fisk og smådyr.
Hvilken effekt har genopretningen?
Projektet forventes at give målopfyldelse i Karstoft Å opstrøms Skarrildhus. Samtidigt vil projektet være en betydelig indsats for at sikre en genetableringen af den oprindelige Skjern Å laks, som har gydt i Karstoft Å siden sidste istid.
Da de naturlige leve- og ynglesteder for dyrelivet er blevet genskabt, betyder det, at der nu kan genetablere sig en god tilstand af både smådyr og fisk.
Projektet er finansieret af
Genopretning af Røjkær Bæk
I vinteren 2017-2018 har Herning Kommune genoprettet de fysiske forhold i to udvalgte vandløb. De fysiske forhold er blandt andet vandløbets form og dybde, hvilke planter der vokser, og hvor varieret bunden er.
Hvorfor genopretter man de fysiske forhold?
For at fisk og smådyr kan trives i et vandløb, skal de fysiske forhold være gode. Større fisk søger for eksempel hen, hvor der er lavvandet og lægger deres æg mellem småsten på bunden, på såkaldte gydebanker. Smådyr og mindre fisk har også brug for lavvandede områder og skjulesteder bag større sten og planter. Men i mange vandløb mangler disse naturlige, fysiske forhold, som er dyrenes leve- og ynglesteder. Derfor genskaber vi dem.
Røjkær Bæk
Et af de udvalgte vandløb er Røjkær Bæk. Det lille, private vandløb ligger lige nord for Sørvad, i den nordvestlige del af Herning Kommune. Det er et tilløb til Vegen Å og er cirka 3 km langt.
Nu er der udlagt småsten, grus og større sten for at genskabe den naturligt varierede bund. Der er lavet gydebanker for større fisk som laks og ørred, og der er igen kommet lavvandede områder og skjulesteder for mindre fisk og smådyr.
Hvilken effekt har genopretningen?
De naturlige leve- og ynglesteder for dyrelivet er blevet genskabt. Dette betyder, at der nu kan genetablere sig en god tilstand af både smådyr og fisk. Herning Kommune forventer, at der vil ske målopfyldelse i Røjkær Bæk, og at der bækken vil opnå en "god økologisk tilstand" indenfor nærmeste fremtid.
Finansieret af:
Genopretning af Ramskov Bæk
For at indfri målene i de statslige vandområdeplaner har Herning Kommune genoprettet de fysiske forhold i to udvalgte vandløb, i vinteren 2017-2018.
Et af de udvalgte vandløb er Ramskov Bæk. Ligesom Røjkær Bæk ligger denne i den nordvestlige del af Herning Kommune, nord for byen Sørvad, og er et tilløb til Vegen Å. Vandløbet er cirka 1,7 km langt. Inden indsatsen var der få fisk i vandløbet, men nu er forholdene atter til stede, for at fiskene kan stortrives.
Levesteder er genoprettet
De naturlige levesteder for mange forskellige smådyr og fisk er genoprettet. Der er udlagt småsten, grus og større sten i vandløbet, og derved er den naturligt varierede bund genskabt. Der er etableret nye gydebanker, som er ynglepladser for større fisk som ørred og laks.
Rørstyrt blokerede fiskenes indgang til Ramskov Bæk
Derudover er der i Ramskov Bæk blevet fjernet et rørstyrt. Et rørstyrt er, når der er et "vandfald" ved udløbet af et rørlagt vandløb. Det var placeret lige før tilløbet til Vegen Å og blokerede indgangen til bækken. Nu er der atter fri passage for fisk og smådyr.
Hvilken effekt har genopretningen?
Blot få måneder efter genopretningen er der fundet ynglende bæklampret i Ramskov Bæk. Herning Kommune forventer, at der fortsat vil etablere sig en god tilstand af fisk og smådyr i Ramskov Bæk, og at der vil ske målopfyldelse af en "god økologisk tilstand" i vandløbet.
Finansieret af staten og EU:
Okkerrapport, undersøgelser af okkeranlæg
Vi har gennem de sidste 15 år lavet omkring 50 okker rensningsanlæg i de mest okkerbelastede vandløb for at mindske påvirkningerne ved at tilbageholde mest muligt okker.
Vi har i 2014 lavet en effektundersøgelse.
Genopretning af Lundbæk
For at indfri målene i de statslige vandområdeplaner, har Herning Kommune genoprettet de fysiske forhold og passagemuligheder i Lundbæk, i vinteren 2018-2019.
Lundbæk ligger i toppen af Vegen Å systemet sydvest for Sørvad. Indsatsområdet i vandløbet er 2.9 km. Før indsatsen var der for få fisk i området i forhold til vandløbets potentiale. Efter fjernelse af mindre spærringer og udlægning af gydegrus og skjulesten er forholdene optimale til at fisk, fauna og vandplanter kan trives.
Levesteder er genoprettet
De naturlige levesteder for mange forskellige smådyr og fisk er genoprettet. Der er udlagt småsten, grus og større sten i vandløbet, og derved er den naturligt varierede bund genskabt. Der er etableret nye gydebanker, som er ynglepladser for større fisk som ørred og laks.
Mindre spærringer blokerede fiskenes indgang til Lundbæk
Der er på hele strækningen fjernet mindre spærringer i Lundbæk. Primært på den nederste strækning har disse haft en betydning for antallet af fisk i vandløbet. Derudover er mindre styrt ved rørføringer udlignet. Dette betyder at der nu atter er fri passage for fisk og smådyr.
Hvilken effekt har genopretningen?
Blot få måneder efter genopretningen er der observeret 19 gydegravninger i de nye gydebanker. Gravningerne er fortrinsvis udført af mindre ørreder. Men op til 5 gravninger er større og vurderes at være lavet af større havørred. Herning Kommune forventer, at der fortsat vil etablere sig en god tilstand af fisk og smådyr i Ramskov Bæk, og at der vil ske målopfyldelse af en "god økologisk tilstand" i vandløbet.
Finansieret af staten og EU:
Genopretning af Sunds Nørreå ved Nybro Mølle
I vinteren 2018-2019 har Herning Kommune genoprettet vandets frie løb i Sunds Nørreå. Det betyder at fisk og smådyr nu kan bevæge sig frit vandløbet, som før var stemmet op af en spærring ved Nybro Mølle.
Sunds Nørreå ved Nybro Mølle
Sunds Nørreå er et mellemstort vandløb som ligger øst for Aulum nord for Herning. Vandløbet løber til Storå ved Nybro, hvor der i mange år har været en spærring i vandløbet ved den gamle mølle i Nybro. I tilknytning til spærringen har der ligeledes været dambrugsdrift, som ligeledes har haft vandindtag til dambruget.
Benyttelsen af vandet i området har betydet at fisk og smådyr ikke har kunnet bevæge sig frit i vandløbet, samtidigt med at selve spærringen har betydet en forringelse af de fysiske forhold i vandløbet. Dermed har mulighederne for at have en varieret og sund natur i vandløbet været stærkt begrænset.
Nu er vandløbet lagt uden og spærringen, og dambrugsarealer er blevet omlagt til naturarealer. Det betyder at der nu er fri passage i vandløbet, og samtidigt er det genskabt gode fysiske forhold i vandløbet. Vandløbet løber frit, der småsten, grus og større sten og naturligt varieret bund. Der er lavet gydebanker for større fisk som laks og ørred, og der er igen kommet lavvandede områder og skjulesteder for mindre fisk og smådyr.
Hvilken effekt har genopretningen?
De naturlige leve- og ynglesteder for dyrelivet er blevet genskabt. Dette betyder, at der nu kan genetablere sig en god tilstand af både smådyr og fisk. Herning Kommune forventer, at der vil ske målopfyldelse i Sunds Nørreå, og at der åen vil opnå en "god økologisk tilstand" indenfor de kommende år. Dog mangler der stadigt fuld passage ved Vandkraftsøen i Holstebro, førend laksen og havørreden vil have fri adgang til vandløbet.
Finansieret af staten og EU:
Fiskestryg i Karup Å, Sdr. Resen
Ved en fiskeundersøgelse udført i august 2019, blev der registreret en meget stor bestand af ørredyngel på en nyligt etableret gydestryg i hovedløbet af Karup Å ved Sdr. Resen.
Der blev beregnet en bestand på i alt 634 stk. ørredyngel på en 23 meter lang strækning af Karup Å, hvilket svarer til knap 28 ørredyngel pr. meter vandløb.
Etablering af gydestryg
I september 2018 blev der etableret et stort gydestryg i Karup Å ved "Det Røde Sommerhus" nær Sdr. Resen. Projektet blev muliggjort gennem et samarbejde mellem lystfiskere fra Karup Å, lodsejere samt Viborg og Herning Kommuner og finansieret af det tværkommunale egnsudviklingsprojekt Riverfisher.
Gydestryget blev etableret på en strækning som inden projektet var fysisk forarmet med massiv vækst af høj sødgræs langs begge brinker, sandbund og udpræget mangel på variation og lavvandede opvækstområder for ørredyngel. Vandløbsbredden blev udvidet fra cirka 7 meter til cirka 18 meter på projektstrækningen, og der blev udlagt gydegrus og sten på bunden.
Herved blev der skabt et godt, naturligt fald og varierede strømhastigheder hen over gydebanken. Desuden blev der etableret en stensikret strømrende i den ene side af stryget, som sikrer en god vandafstrømning ved store vandføringer og muliggøre sejlads. Frivillige lystfiskere satte efter etableringen prikken over i'et ved manuelt at udplante "gode" vandplanter som vandranunkel og vandstjerne på gydebanken, samt ved at udlægge skjulsten til fisk og smådyr.
Forundersøgelse
I august 2018, umiddelbart inden gydestryget blev etableret, udførte Danmarks Center for Vildlaks med hjælp fra bl.a. sportsfiskerne, en undersøgelse af fiskebestanden på projektlokaliteten for Viborg og Herning Kommuner.
Resultatet var som forventet ikke prangende, og der var langt fra målopfyldelse for fiskebestanden i henhold til målsætningen om god økologisk tilstand i vandområdeplanerne. Der blev fanget 3 ørreder på 45 meter vandløb, hvilket svarer til dårlig økologisk tilstand.
Effektundersøgelse
Et år efter etableringen, i august 2019, blev der udført en ny undersøgelse af fiskebestanden på projektstrækningen.
Undersøgelsen blev udført ved at elfiske efter udtyndingsmetoden. Resultatet viste, at der på de 23 meter vandløb var en bestand på i alt 634 stk. ørredyngel, 17 ældre ørreder og én havørred, hvilket svarer til knap 28 ørreder (heraf 27,6 stk. ørredyngel) pr. meter vandløb.
Høj økologisk tilstand for fiskebestanden opnås ved 250 stk. ørredyngel pr. 100 meter vandløb. På gydestryget i Karup Å var der 2.756 ørredyngel pr. 100 meter vandløb, hvilket er over 10 gange så mange, som hvad der kræves for at leve op til den højeste målsætning for fiskebestande, høj økologisk tilstand.
Af andre fiskearter blev der fanget bæklampretter, strømskaller, trepiggede hundestejler og ål.
Foreløbig vurdering af projektet
Resultatet af det nye gydestryg er en stor succes for ørredbestanden i Karup Å, og helhedsindtrykket af åen på strækningen er en tilsvarende opløftende oplevelse. Gydestryget fremstod flot med store grødeøer af vandranunkel- og vandstjerne, og mange andre vandplanter ved brinkerne. Havørredernes gydegravninger fra vinteren var stadig synlige. Vanddybder og -hastigheder var varierede i en mosaik af strømrender med krusninger på vandoverfladen, og planter og sten har skabt levesteder til fisk i alle størrelser samt habitater til en mangfoldighed af smådyr.
Alt i alt fremstod projektet som en stor succes, og et foreløbigt bevis på at man kan genskabe de brede og lavvandede gyde- og opvækstområder for havørreder i de store vandløb, hvor faldforholdene er egnede til det. Det bliver spændende at følge udviklingen af gydestryget og ikke mindste ørredbestanden hen over de næste par år.
Vandløbsprojekt Sønderbæk
Som et led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger for at opnå en god naturtilstand i vandløbene.
I Sønderbæk har Herning Kommune i august 2021 gennemført et projekt på strækningen mellem Videbækvej og udløbet i Rødding Å.
Der er genslynget en kort strækning, udlagt gydebanker, skjulesten og træ for at skabe bedre forhold for fisk, Og der er lavet lokale rydninger på brinken for at få mere lys til planterne i vandløbet.
Projektet er finansieret af:
Vandløbsprojekt Haderup/Staulund Å
Som et led i opfølgningen af de statslige vandområdeplaner skal der gennemføres fysiske forbedringer på udvalgte vandløbsstrækninger for at opnå en god naturtilstand i vandløbene.
I Haderup/Staulund Å er der tidligere lavet et projektforslag med udlægning af gydebanker og skjulesten. Herning Kommune søgte i efteråret 2021 om tilskud til at gennemføre projektet. Tilskuddet blev meddelt i december 2021 og projektet er blevet gennemført i foråret 2022. I projektet er der udlagt 10 gydebanker og skjulesten på strækket omkring udløbet fra Gindeskov Bæk og der er lavet nogle små brinksikringer for at beskytte mod erosion omkring broer og ved et større udløb.
Forundersøgelsen blev finansieret af Miljø og Fødevareministeriet (25 %) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (75 %) og anlægsarbejdet blev finansieret nationale midler via National Vandløbsordning.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til vandognatur@herning.dk.
Kontaktinfo
Skjern Å systemet
Kim Nees Iversen
Tlf.: 96 28 81 45
Mathias Melchior
tlf.: 30 66 83 24
Storå systemet
Søren Brandt
Tlf.: 30 94 37 92
Karup Å systemet
Kim Nees Iversen
Tlf.: 96 28 81 45
Natur og Grønne Områder
Rådhuset 5, indgang C, 2. sal
7400 Herning
Mail: vandognatur@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.