Scene7

Scene7 finder du på Nørregade 7B, 7400 Herning.

På Scene7 kan du opleve en bred vifte af kulturelle begivenheder som forestillinger, koncerter, foredrag og andre events. Du kan også selv booke scenen og lave lige netop det kulturarrangement, som du brænder for.

Scene7 er en kommunal bygning og må ikke bruges til private og kommercielle arrangementer.

Luk alle
Åben alle

Booking af Scene7

Det er gratis at bruge Scene7 til kulturelle og offentlige begivenheder og arrangementer.

Når du booker Scene7, får du adgang til (publikums-)salen, scenen, en bar (uden drikkevarer), teknisk udstyr (se teknisk kravliste), et backstagelokale og toiletfaciliteter. Der er også Wi-Fi på stedet. Hvis du ødelægger noget, eller der mangler noget efter brug, er du erstatningspligtig. 

For at reservere stedet skal du kontakte Stig Christensen på mail: info@scene7.dk. Du er også velkommen til i stedet at ringe til ham. Du kan træffe ham på telefon: 41 18 00 71.

Begivenheder og arrangementer skal slutte senest klokken 24.00, hvor baren skal være lukket.

Vær opmærksom på, at der kan være støj fra øvelokalerne, som er i samme bygning.

Rygning er ikke tilladt, hverken indenfor på Scene7 eller udenfor i Kulturgården.

 




Bar

Som arrangør er du ansvarlig for at medbringe dine egne drikkevarer til salg i baren. Der er et køleskab til rådighed. Der er ikke dankortterminal på stedet, så du skal sørge for at have en MobilePay Box og/eller kontanter til modtagelse af betaling.

Hvis du skal sælge alkohol, skal du sørge for, at du har en lejlighedsbevilling inden arrangementet. Lejlighedsbevillingen søger du ved at kontakte Midt- og Vestjyllands Politi.

Søg en lejlighedsbevilling hos Politiet

Du skal selv sørge for eventuel bar- og entrépersonale, ligesom det også er dit ansvar, at der er en person, som kan afvikle lyd og lys. Hvis du har brug for hjælp til at finde en person til at lave lyd eller lys, kan du kontakte Stig Christensen på mail: info@scene7.dk eller på telefon: 41 18 00 71.

Ansvar

Når du reserverer Scene7, har du som udgangspunkt adgang til stedet fra klokken 12.00 på dagen for begivenheden til klokken 12.00 dagen efter. Du skal aflevere Scene7 opryddet og rengjort.

Oprydning indendørs indebærer opsamling af affald, stille stole og borde med videre, som du fandt det, fejning af gulv og smide affald i skraldespandene eller molokkerne ud mod Nørregade (på den anden side af Huset No7).  Toiletterne skal du gøre rent, og affald skal du tage med ud. Nøglerne til skraldespandene finder du på en krog ved siden af nøgleboksen foran kontoret.

Udendørsoprydning indebærer at samle eventuelt smidt affald, flasker og lignende op. Smid affaldet i skraldespandene på Nørregade.

Hvis der sker skader på lokaler, inventar eller det tekniske udstyr under din begivenhed, er du ansvarlig for at erstatte det. Hvis lokalet ikke er tilstrækkeligt rengjort og ryddet, vil der blive sendt en regning til dig for rengøring af stedet. Hvis du opdager noget, der er beskadiget eller ikke fungerer før begivenheden, skal du tage et billede og sende en mail til Stig Christensen på mail: info@scene7.dk. 

Brand og sikkerhed

Før begivenheden skal du gøre dig bekendt med vores brand- og evakueringsinstrukser. Vi kan også kan sende dem til dig som en fil.

  1. Vurdér situationen – skab et overblik:
    Sluk branden hvis muligt eller stands ulykken. Brandslukker er ved lager- og teknikrummet. Luk døren til branden.

  2. Foretag varsling af personer i brandtruet afsnit:
    Tryk på en af de røde knapper, som du finder ved fordøren, brandslangen og backstagedøren.

  3. Stands optræden og musik:
    Afbryd al lys, lyd, røg og lignende.

  4. Ring 1-1-2:
    Oplys adressen Nørregade 7B, 7400 Herning. Fortæl hvad der er sket, om der er tilskadekomne og antallet, beskriv branden- eller ulykkens omfang og oplys det telefonnummeret, du ringer fra.

  5. Evakuér gæster fra lokalet:
    Åben begge døre ved scenen. Anvis dem ud i Kulturgården. Husk at tjekke toiletterne.

  6. Modtag brandvæsen eller redningspersonale:
    Udpeg eventuelle tilskadekomne, adgangsveje og fortæl om ulykkens omfang.

Vær særlig opmærksom på ikke at stille ting foran brandvejene.

Lokalet er godkendt til 180 personer. Hvis det er et arrangement med siddende publikummer, kan der være 120 personer, hvis det er opstilling med borde og stole kan der være 80 personer.

Teknisk rider

Kapacitet

150 mennesker

Lydudstyr

FOH Mixer:
Allen & Heath SQ6
Stageboks GX48/16
2 Cat-linjer

PA & Monitors

Front PA drives af d&b D12 forstærkere. Monitors drives af Yamaha P7000s forstærkere.

PA

6 styk d&b T10 i line-array
2 styk d&b T10 i innerfield
4 styk d&b Q-sub

Monitors

5 styk Seeburg Acoustic Line 5

Teknisk ansvarlig

Emil Hartman
Mail: emil@fermaten.dk
Telefon: 31 35 31 59

Lysudstyr

Lyspult:
PC og touchskærm med Avolites Titan
1 styk 5P DMX linje fra FOH til dæmperskab
2 styk LSC 12 ch. 2kw dæmpere med krydsfelt

Fast lys:
Front fresneller
4 styk Par 64
6 styk moving lamper

Scene

7 styk 230v med jord i hver scene side (Både Schuko og DK)
3 styk 230v med jord i scenegulv ved front
2 styk 230v med jord i hver scene side ved front
1 styk CEE i hver scene side
1 styk 32A CEE kraftstik i venstre side
1 styk 63A CEE kraftstik i venstre side

Scenestørrelse

Højde: 0,6 meter
Brede: 5,6 meter
Dybde: 4,5 meter

Højde fra scenegulv til truss: 3,35 meter

Bemærk: Scenen har 4 styk sofitter af sort molton i hver side.

Alle mål varierer en smule.

Bandrum

Der er bandrum bag scenen, med direkte adgang til scenen. Der er ikke private toiletter til
dette rum.

Kontaktinfo

Stig Christensen

Nørregade 7B
7400 Herning
Tlf.: 41 18 00 71
Mail: info@scene7.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.