Går du rundt med en idé til et arrangement, en ny fortælling i et lokalområde eller kender du til et natur- eller kulturhistorisk sted i Herning Kommune, som trænger til bedre formidling, så har du mulighed for at søge økonomisk støtte til at få noget til at ske.
Den Lille Oplevelsespulje er til afviklingen af åbne arrangementer og events, der har til formål at formidle den lokale natur eller kulturhistorie. Her kan der søges op til 5.000 kr. til materialer, forplejning, honorering af fagpersoner eller leje af udstyr.
Den Store Oplevelsespulje er for større projekter, hvor formålet stadig er formidling af naturen eller kulturhistorien, men hvor der er brug for en større økonomi og sparring med Herning Kommune.
Nedenfor kan du se to videoer, der måske kan give dig et lidt nærmere indblik i de forskellige muligheder.