Bevæg dig for livet - samarbejde
Herning Kommune, DGI og DIF har sammen indgået en 5-årig visionsaftale gældende fra 2020-2025.
Aftalens formål er at få flere borgere i bevægelse, og visionen er støttet af Trygfonden og Nordea fonden.
Visionsaftalen tager afsæt i 5 temaer:
- Det skal være lettere at blive del af et aktivt fællesskab.
- Overgange mellem livsfaser og livssituationer.
- Engagerende fællesskaber og foreningsliv for alle.
- Bevægelsesglæde, kropsbevidsthed og motorik gennem hele livet.
- Rum og rammer.
Sådan gør kommunen
Kommunen har fået opgaven at sætte handlinger bag temaerne.
Det betyder kort fortalt, at vi skal have fat i de mest oplagte lokale aktører til at byde ind i de konkrete indsatser. Kommunen lægger med andre ord op til et samarbejde med det lokale erhvervsliv, foreningsliv og idrætstilbud.
I projektet er der desuden stor fokus på, at der skal arbejdes på tværs af forvaltninger i kommunen. Derfor er der nedsat både en administrativ og en politisk styregruppe, og større beslutninger vil blive behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget.
Økonomi
Bevæg dig for livet har cirka 250.000 kroner årligt til indsatser. Midlerne fordeles efter følgende principper:
- Pulje til nytænkende initiativer med fokus på nye aktiviteter for inaktive målgrupper.
- Vidensdeling og videnstilegnelse.
- Uddannelse af aktører med formålet at aktivere nye målgrupper. Herunder foreningsudvikling.
Kontakt vores projektleder
Til at samle alle tråde i projektet, har Herning Kommune udpeget en projektleder.
Projektlederens rolle bliver at føre mennesker sammen, som kan være med til at skabe indsatser, der kan få flere borgere i Herning Kommune til at bevæge sig.
Der vil blandt andet blive lavet arbejdsgrupper, som kan give forskellige vinkler på den indsats, som sættes i gang.
Et eksempel kunne være at, medarbejdere fra en forvaltning i samarbejde med en forening og DGI/DIF eller andre eksterne interessenter sætter noget i gang.
Projektlederens rolle bliver her at facilitere at de mødes, følge op på gruppens arbejde og motivere samt til slut at evaluere indsatsen sammen med gruppen.
Hvis du/din forening vil høre mere eller har en god idé til en indsats, er du meget velkommen til at kontakte projektlederen.
Kontaktinfo
Mette Skærbæk Petersen
Projektleder
Mobil: 22 22 43 72
Mail: mette.skaerbaek@herning.dk
Rådhuset
Torvet 5
7400 Herning
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.