Ofte stillede spørgsmål
Må man selv flytte skillerummet i affaldsbeholderen?
Nej, man må ikke selv flytte på skillerummet i affaldsbeholderen.
Skillerummet er monteret i beholderen, så den passer med skraldebilen. Hvis man flytter på skillerummet, vil det derfor ikke være muligt at få sin beholder tømt uden at der er risiko for at affaldet bliver fejlsorteret.
Hvis der ikke er plads i beholderen til affaldet, og det er grunden til at man ønsker at flyttet på skillerummet, så skal man i stedet kontakte os for at finde en løsning.
Ekstra restaffald, hvad gør jeg?
Hvis du har ekstra restaffald, kan du stille en sæk ved siden af beholderen til næste tømning. Det koster 35 kr. pr. sæk, som automatisk opkræves via ejendomsskatten.
Når du er tilmeldt SMS/mailservice, får du besked, når vi har medtaget en ekstra sæk.
Hvis du er lejer, skal det aftales med din udlejer, det er derefter udlejer der skal kontakte os for bestilling af ekstra sæk.
Kan jeg købe en grøn køkkenbeholder?
I forbindelse med opstart af den nye affaldsordning, fik alle husstande leveret en grøn køkkenbeholder til madaffald. Denne beholder er ikke en del af vores almindelige beholder program, og når vi ikke har flere af dem udleveres de ikke længere.
Vi vil sælge beholderen fra vores genbrugsbutik i Herning indtil vi ikke længere har flere på lager.
Hvis du har en beholder stående som du ikke selv ønsker at bruge, kan den afleveres på genbrugspladsen, så søger vi for at andre kan få glæde af dem.
Hvorfor kan der ikke vælges en beholder på 370L til mad og restaffald?
Der tilbydes ikke en 2-delt 370L beholder til mad og restaffald, da beholderen skal deles i 40/60 for at affaldet ikke kiler sig fast.
Det er vurderet, at det vil være en dårlig udnyttelse af beholderens kapacitet. De færreste vil have behov for 150 liter til madaffald på 14 dage, og der vil kun være 220 liter tilbage til restaffald.
I stedet tilbydes en ekstra 240 liter beholder kun til restaffald. Således vil en gammel 400L beholder erstattes af en 240 liter 2-delt beholder til mad og restaffald og en 240 liter beholder kun til restaffald.
Det betyder, at du vil have i alt ca. 100 liter til madaffald og 380 liter til restaffald.
Hvorfor er det vigtigt at låget på min affaldsbeholder kan lukkes?
Skraldemanden må ikke tømme din beholder, hvis den er overfyldt og låget ikke kan lukkes.
Det skyldes blandet andet, at de ikke kan tømme beholderen korrekt i skraldebilen, hvis låget ikke kan lukkes. Der kan også være fare for, at der falder affald ud på vejen.
Hvis du ekstra affald, som ikke kan være i beholderen, er der mulighed for at stille en ekstra sæk med restaffald. Den koster 35 kr. at få taget med.
Det er også muligt at købe en større beholder hvis det er jævnligt at du har ekstra affald.
Jeg mangler poser til madaffald, hvor får jeg dem?
- Herning Kommunes Genbrugspladser (Herning, Sunds, Aulum, Vildbjerg, Kibæk, Sdr. Felding, Ørnhøj og Sørvad).
- Genbrugsbutikken ved Herning Genbrugsplads.
- Herning Kommunes Borgerservice
- Herning Kommunes Biblioteker (Herning, Sunds, Aulum, Vildbjerg, Kibæk og Hammerum-Gjellerup).
- Herning Kommunes Aktivitetscentre/ -huse:
- Aktivitetscentre/ -huse i Øst (Koloritten og Holtbjerg i Herning samt Toftebo i Hammerum).
- Aktivitetscentre/ -huse i Nord (Ågården i Vildbjerg, Kastaniegården i Aulum, Sunds Aktiv Center, Bøgely i Haderup).
- Aktivitetscentre/ -huse i Syd (Engholm i Sdr. Felding, Lind Aktivitetscenter, Rosenlund Centret i Snejbjerg).
- Aktivitetscentre/ -huse i Vest (Fuglsangsø Aktivitetscenter og Aktiv Centret, Brorsonsvej i Herning).
Desuden kan borgere, der får hjemmehjælp eller får bragt mad ud fra "Dit lokale køkken" få poser bragt hjem.
For lejeboliger, hvor der fx er etableret fælles storskraldsrum, kan nye poser hentes hos viceværten eller i storskraldsrummet.
Hvis du ikke har mulighed for, at hente nogen af vores poser eller en anden pose størrelse passer bedre i dit affaldssystem, står det dig frit for at anvende den pose der passer dig bedst. Det eneste krav er, at posen IKKE må være bionedbrydelig og den skal være i et tyndt materiale.
Jeg har fået en hænger sat på min skraldespand, hvad betyder det?
Hvis skraldemanden under tømning af din beholder, opdager at der er afvigelser eller at der er forhold der kræver en øjeblikkelig ændring på stedet, vil han hænge en seddel på din skraldespand. Der vil samtidig blive sendt en besked på SMS eller mail såfremt du er tilmeldt vores beskedservice.
Er der noget du er i tvivl om, er du meget velkommen til at kontakte os for en uddybende forklaring.
Nedenfor, kan du se eksempler på beskeder fra skraldemanden.
Fejl ved Mad/ restaffald
Fejl ved MPK/ pap/papir
Farligt affald
Min beholder er ikke tømt ordentligt, hvorfor er den ikke det?
Når du fylder affald i din beholder, skal du være opmærksom på at det er dit ansvar at affaldet kan komme ud af beholderen når der tømmes.
Det betyder, at du skal være påpasselig med ikke at få presset affaldet for meget. Det er specielt en udfordring når der kommer til metal/plast og pap/ papir.
Ved metal/plast skal du være opmærksom på ikke at fylde affaldsposerne for meget op inden de smides i beholderen så posen kan sætte sig fast. Det er en meget let fraktion, og det er derfor svært at få affaldet ud. Samtidig er må beholderen ikke bruges til f.eks. plantesække, sække til træpiller ol. da beholderen ikke er dimensioneret til den type plast. Det skal i stedet afleveres direkte på genbrugspladsen.
I forhold til pap, skal du være opmærksom på at det kun er til småt pap. Har du større kasser, skal de afleveres på genbrugspladsen eller rives i stykker inden de smides ud.
Beholderne bliver banket 3 gange på bilen når der tømmes og der skal affaldet kunne falde ud. Skraldemanden må ikke rører ved affaldet, og vil derfor ikke kunne hjælpe det med at komme ud.
Hvis udfordringerne opstår som følge af for lidt plads i beholderen, så er det muligt at købe en større beholder eller at lave en anden opdeling. Kontakt os gerne for at få lavet en løsning der passer til dine behov.
Hvorfor er min p-kasse i ikke skiftet?
Når du skal have byttet din p-kasse er det vigtigt at den bliver sat ovenpå den beholder der skal tømmes.
Hvis den mod forventning ikke bliver skiftet, kan det skyldes at der ikke har været flere tomme kasser på skraldebilen. Du er derfor nødt til at forsøge igen ved næstkommende tømning.
Bliver den afvist 2 gange i træk, er du velkommen til at kontakte os, så finder vi en løsning.
Alternativt kan man altid selv medbringe p-kassen på en af genbrugspladserne og få den skiftet en ny, hvis man alligevel har et ærinde der ude.
Kontaktinfo
Genbrug og Affald
Skolegade 12A
7400 Herning
Tlf.: 96 28 80 80
Mail: affald@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.
Telefontider: