Spildevand i det åbne land

I det åbne land kan der være langt mellem husene, og det kan derfor være uforholdsmæssigt dyrt at kloakere alle ejendomme. Spildevandet renses derfor ved den enkelte ejendom, i stedet for at spildevandet skal transporteres gennem meget lange rør til renseanlægget. Det er den enkelte grundejer, der har ansvaret for at rense spildevandet fra sin ejendom.

Du kan i nogle tilfælde forvente at få et påbud om bedre rensning af spildevandet. Det gælder huse som ligger i oplandet til følsomme vandløb. Det kan skyldes at målinger har vist, at vandløbet på grund af spildevand fra huse ikke opfylder kvalitetskrav og målsætning.

Luk alle
Åben alle

Hvornår stilles krav om nyt rensningsanlæg?

I Herning Kommunes Spildevandsplan kan du læse om status og planer for afledning af spildevand fra ejendomme der ligger uden for kloakerede oplande. Her finder du et kort, hvor du kan se i hvilke områder, der er krav om bedre rensning af spildevandet. Alle disse områder har fået forbedret deres rensning af spildevandet. I Herning Kommune er der ikke i øjeblikket planer om forbedret spildevandsrensning i flere områder.

Din nuværende renseløsning har også betydning for, om der vil blive stillet krav om forbedret rensning. Det fremgår af din BBR-meddelelse, hvilken renseløsning kommunen har registret på din ejendom.

Hvis dit hus ligger uden for oplandet til følsomme vandløb, kan der også blive stillet krav om ændring af spildevandsforholdene for eksempel ved ombygning.

Se Herning Kommunes Spildevandsplan 2015 – 2025

Se din BBR-meddelelse på OIS.dk

Tømningsordning

I Herning Kommune er der en kollektiv tømningsordning for bundfældningstanke (septiktanke). Denne ordning administreres af Herning Vand A/S. Du kan også vælge at bruge en anden entreprenør. Entreprenøren skal kunne godkendes af Herning Vand A/S.

Læs mere om tømningsordning på Herning Vands hjemmeside

Selvbetjening

Kontaktinfo

Lucia Aagaard
Miljø og Klima

Tlf.: 9628 8047
Mail: mikla@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Den Digitale Hotline

Brug for hjælp til digital selvbetjening? DDH logo

Ring 70200000 - dag, aften og weekend

Åbningstider: