Skærpet opmærksomhed ved identifikation af borgere
Hvad kan jeg hjælpe dig med?
Svarene er genereret af AI og er baseret på indhold fra vores hjemmeside.
Er du bygherre, entreprenør eller rådgiver og skal bygge, nedrive eller renovere, er der en række regler, du skal overholde for at skabe færrest mulige støj- og støvgener for de naboer, som bor omkring dit bygge- og anlægsområde.
Læs reglerne for byggepladser i Herning Kommune i denne forskrift, inden du etablerer din byggeplads og går i gang med arbejdet.
Her har vi samlet de vigtigste råd og regler om indretning og drift af byggepladser.
Hovedformålet med denne forskrift er at begrænse miljøgener fra midlertidige støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder i Herning Kommune.
Forskriften skal samtidig gøre det nemmere for bygherre, entreprenører og naboer til bygge- og anlægsarbejde at sætte sig ind i, hvilke regler og vilkår, der gælder for midlertidig bygge- og anlægsaktivitet i Herning Kommune.
Det er bygherre / entreprenørs ansvar, at sikre, at bestemmelserne i denne forskrift overholdes, herunder at arbejdet tilrettelægges og udføres efter forskriftens regelsæt.
Hvis et nedrivnings-, bygge- og anlægsarbejde kræver, at der afviges fra forskriften, skal der søges om dispensation.
§ 1. Denne forskrift er udarbejdet i henhold til § 20, stk. 2, i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen
Bekendtgørelsens anvendelsesområde for de midlertidige aktiviteter omfatter kun midlertidige aktiviteter, som har en mindre miljømæssig påvirkning og betydning. Midlertidige aktiviteter som fx større og længerevarende bygge- og anlægsarbejder kan potentielt have meget store miljømæssige påvirkninger særligt i form af støj. Disse aktiviteter, enten i deres helhed eller dele heraf, vil ikke kunne reguleres efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen eller efter kommunale forskrifter udstedt med hjemmel i bekendtgørelsen, men skal reguleres efter miljøbeskyttelsesloven mv.
Bestemmelserne i denne forskrift er ikke til hinder for, at Herning Kommune kan stille krav om yderligere forureningsbegrænsende foranstaltninger, jf. miljøaktivitetsbekendtgørelsens § 20, stk. 5, eller gennemføre selvhjælpshandlinger, jf. miljøbeskyttelsesloven. Denne forskrift fritager ikke bygherre / entreprenør fra at søge tilladelse, der er nødvendig efter anden lovgivning.
Stk. 2. Denne forskrift gælder for midlertidige aktiviteter i hele Herning Kommune.
Forskriften omhandler krav til støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejder, herunder krav om information til naboer og andre berørte parter om bygge- og anlægsarbejdet i Herning Kommune.
Stk. 2. Forskriften omhandler erhvervsmæssige bygge- og anlægsarbejder, herunder:
Stk. 3. Forskriften gælder også ved aktiviteter eller tilstande, der naturligt knytter sig til, følger af eller forekommer i forbindelse med aktiviteterne nævnt ovenfor, herunder:
Stk. 4. Herning Kommune afgør i tvivlstilfælde, om en aktivitet er omfattet af denne forskrift.
§ 3. Forskriften ophæver bygherres pligt til at anmelde midlertidige aktiviteter i Herning Kommune, når aktiviteterne holder sig indenfor forskriftens §§ 4-5.
Stk. 2. Hvis ikke §§ 4-5 ikke kan overholdes, skal der indsendes ansøgning om dispensation til Herning Kommune (se § 7).
§ 4. Støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejde må kun udføres:
Stk. 2. Særligt støjende bygge- og anlægsarbejde må dog kun udføres:
Stk. 3. Følgende aktiviteter betragtes som støjende bygge- og anlægsarbejder:
Stk. 4. Følgende aktiviteter betragtes som særligt støjende bygge- og anlægsarbejder:
Stk. 5. Herning Kommune afgør i tvivlstilfælde, hvorvidt en aktivitet er støjende eller særligt støjende.
§ 5. Ved arbejdets udførelse skal der altid vælges de bedst tilgængelige arbejdsmetoder og maskiner, der begrænser støj-, støv- og vibrationsgener mest muligt.
Herning Kommune kan stille særlige vilkår om, at der skal benyttes andre maskiner og arbejdsmetoder med henblik på at begrænse gener til omgivelserne.
Stk. 2. Ved støvende aktivitet skal den, der udfører arbejdet, altid sørge for at støvgenerne minimeres mest muligt.
Stk. 3. Ved sandblæsning af bygningsfacader skal arbejdsstedet tildækkes.
Når afstanden til nærmeste bolig, virksomhed eller institution er større end 200 meter kan inddækning af arbejdsstedet undlades.
Sandblæsning må kun foretages med tilstrækkelig vandtilsætning til sandstrålen, så der ikke opstår væsentlige støvgener.
Stk. 4. Kloak- og regnvandsbrønde i nærheden af arbejdsstedet skal afskærmes for at hindre, at der kommer sand, malingsrester og lignende i brøndene. I det omfang dette alligevel skulle ske, skal den der udfører arbejdet sørge for, at brøndene tømmes for egen regning.
Stk. 5 Hvis der er brugere/borgere i en bygning, hvor der foretages bygge- og anlægsarbejder, og hvis støv, støj eller vibrationer vil være til væsentlig gene for brugerne/borgerne, kan Herning Kommune stille krav om begrænsning i aktivitet og driftstiden.
§ 6. Før der udføres særligt støjende, støvende og vibrerende midlertidige aktiviteter, er bygherre / entreprenør, som udfører bygge- og anlægsarbejder, forpligtet til at informere naboer til byggepladsen og andre berørte parter om,
Naboer inden for 100 m skal som minimum informeres.
Informationen skal være skriftlig og være alle berørte parter i hænde senest 1 uge før arbejdet påbegyndes. Skriftlig information er fx omdeling af informationsbreve til alle husstande, virksomheder m.v., opsætning af opslag i opgange, sms-tjenester og lign.
Kopi af naboorienteringen skal opslås ved byggepladsen (fx. indgang/hegn/stillads).
Stk. 2 Hvis der sker ændringer i arbejdet i forhold til de aktiviteter, der tidligere er orienteret om, skal der gives en ny orientering.
§ 7. Herning Kommune kan træffe afgørelse om dispensation fra kravene i denne forskrift.
Der skal søges om dispensation for støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejde, når disse ønskes udført udenfor de i § 4 nævnte perioder eller ikke kan overholde kravene i § 5.
Stk. 2. Ansøgning om dispensation skal ske til Herning Kommune senest 4 uger før aktiviteten agtes påbegyndt.
Ansøgningen skal ledsages af en særlig begrundelse og skal som minimum indeholde:
Derudover skal ansøgning om dispensation indeholde oplysninger om ansvarlig(e) kontaktperson(er), som i hele bygge- og anlægsperioden kan kontaktes i normal arbejdstid og udenfor normal arbejdstid.
§ 8. Herning Kommune kan stoppe bygge- og anlægsaktiviteter, som ikke overholder forskriftens bestemmelser, eller afgørelser truffet i henhold til forskriften.
Stk. 2 Herning Kommune kan, uanset overholdelse af nærværende forskrift eller andre særlige vilkår, efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 1-4, stille yderligere krav om forureningsbegrænsende foranstaltninger, herunder meddele påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger, hvis det skønnes, at der er uacceptable gener fra arbejdet.
Stk. 3 Afgørelser efter denne forskrift træffes af Herning Kommune, som er tilsynsmyndighed. Herning Kommune kan føre tilsyn med, at forskriften overholdes, jf. § 65, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4 Afgørelser truffet efter forskriften kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 21, stk. 2 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Stk. 5 Uanset bestemmelsen ovenfor kan afgørelser påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende kommunalt ejede eller kommunalt drevne anlæg, herunder anlæg, hvor kommunalbestyrelsen har væsentlig indflydelse på tilrettelæggelsen af driften, jævnfør § 23 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. § 23 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen.
Stk. 6. Denne forskrift kan ikke påklages til anden administrativ myndighed jf. § 20, stk. 4 i miljøaktivitetsbekendtgørelsen. Byrådet skal godkende ændringer af forskriften.
Stk.7 Afgørelser truffet efter denne forskrift kan prøves ved domstolene jf. § 101 i miljøbeskyttelsesloven. Søgsmålet skal være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 9. Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, kan dén straffes med bøde, som:
§ 10. Forskriften træder i kraft den 17. december 2024.
Stk. 2.Alle bygge- og anlægsaktiviteter, der anmeldes efter den 17. december 2024, er omfattet af denne forskrift.
Stk. 3. Forskriften er annonceret på Herning Kommunes hjemmeside (www.herning.dk).
Vedtaget af Byrådet den 17. december 2024.
Herning Kommune kan træffe afgørelse om dispensation fra kravene i denne forskrift, når støjende, støvende og vibrerende bygge- og anlægsarbejde ønskes udført udenfor de i § 4 nævnte perioder eller ikke kan overholde kravene i § 5.
Ansøgning om dispensation skal ske til Herning Kommune senest 4 uger før aktiviteten.
Miljø og Klima
Torvet 5
7400 Herning
Mail: virksomheder@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.