Registrering af el-varme i BBR

Re­du­ce­ret el­af­gift

Kommunen underskriver ikke blanketter fra energiselskaber vedrørende reduktion af elafgift. Læs mere nedenfor om baggrunden, og hvad du kan gøre i stedet for. Kommunen opdaterer selvfølgelig dine energi-oplysninger for din ejendom i BBR.

Før du kan søge om reduceret elafgift hos dit elselskab, skal din bolig være registreret i BBR (Bygnings- og BoligRegisteret) med varmeinstallation elvarme eller varmepumpe og opvarmningsmiddel elektricitet.

Den registrering kan ske, når din bolig er opvarmet med el som primær varmekilde. Det kan for eksempel være el-radiatorer, varmepumpe eller jordvarmeanlæg. Hvis du bor i et område med tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller har anden opvarmningsform og derudover har installeret for eksempel en luft-til-luft varmepumpe er el ikke din primære varmekilde.

Du kan til enhver tid se din egen BBR på Bygnings- og BoligRegistrets hjemmeside.

Hvis din bolig tidligere har været opvarmet med oliefyr, skal du sørge for at afmelde alle olietanke, der er i drift ifølge BBR-registeret hos Herning Kommunes Miljøafdeling.

Du kan afmelde din olietank på www.bygogmiljoe.dk.

Rettelser til BBR

Det er bygningsejerens ansvar, at oplysninger i BBR er korrekte, og du har som ejer pligt til at give kommunen de relevante oplysninger.

Hvis du har fået ny varmeinstallation og har glemt at få det ændret i BBR, eller der ser ud til at være en fejl i BBR vedrørende din varmeinstallation, skal du rette det via Ret BBR-oplysninger under selvbetjening eller ved at sende en mail til bbr@herning.dk.

Der registreres ikke nogen dato i BBR for, hvornår din varmeinstallation blev ændret. Er det for eksempel mere end tre år siden kan det ikke ses i BBR.

Ansøgning om reduceret elafgift

Kommunen har ikke noget at gøre med din ansøgning om reduceret elafgift. Det er alene et forhold mellem elselskabet og dig.

Mange elselskaber beder desværre fejlagtigt deres kunder om at gå til deres kommune for at få udfyldt en blanket i forbindelse med ansøgningen. Det er imidlertid ikke kommunens opgave at bekræfte oplysninger fra BBR på en blanket. Det er heller ikke kommunens opgave at bekræfte datoer for ændring af varmeinstallation i mails over for ejer eller elselskab.

Kommunen skal heller ikke registrere datoer for ændring af varmeinstallation som en notatlinje i BBR. BBR-registeret indeholder udelukkende informationer, som er påkrævet jævnfør BBR-loven. BBR-oplysninger er offentligt tilgængelige data. Elselskaberne har ikke lovhjemmel til at pålægge kommunen opgaver.

Dokumentation af elvarme

Vurderingsstyrelsen har udviklet en dedikeret løsning til dokumentation af elvarme i BBR.

Konkret er det en funktionalitet på bbr.dk, der gør det muligt for boligejere, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, at hente dokumentation for dette.

Dokumentet (PDF) kan anvendes i forhold til en dokumentation for, hvornår registreringen af elektricitet som opvarmningsmiddel er foretaget. Det er udelukkende boliger, der har elektricitet som opvarmningsmiddel, som kan få vist denne dokumentation. Hvis man har et andet opvarmningsmiddel, for eksempel naturgas, vil der ikke være nogen dokumentation.

Funktionaliteten er reelt en knap, der er tilgængelig via www.bbr.dk [vælg ”Se BBR-oplysninger” og fremsøg en ejendom].

Knappen vises i forbindelse med den enkelte enhed. Trykker man på knappen, dannes en PDF-fil, der giver den dokumentation fra BBR, der er behov for i den videre dialog med elselskaberne.

Funktionaliteten kan tilgås af alle, der går ind på www.bbr.dk og kan således bruges af både ejere og deres energiselskab. Der kræves ikke MIT-ID eller anden legitimering for at benytte løsningen.

Dokumentationen viser, hvornår registreringen er sket i BBR, idet registreringer ældre end 5 år kun vises med teksten ’Registreret for mere end 5 år siden’ for ikke at komme ud i problemer med huller i datahistorikken længere tilbage i tiden.

Løsningen er godkendt af Skattestyrelsen, der har ressort-ansvaret for elafgiftsloven.

Kontaktinfo

Ejendomsdata
Torvet 5
7400 Herning

Gitte Søgaard
Tlf.: 96 28 80 24

Signe Thorsted
Tlf.: 96 28 81 02

Rikke Gunther
Tlf.: 96 28 80 59

Mail: BBR@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Den Digitale Hotline

Brug for hjælp til digital selvbetjening? DDH logo

Ring 70200000 - dag, aften og weekend

Åbningstider: