Den frivillige bæredygtighedsklasse

Ved ansøgning om byggetilladelse og ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en hhv. indledende og endelig livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment), som vurderer bygningens samlede klimapåvirkning.

De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, omfatter i hovedtræk:

• Fremskaffelse af råmaterialer
• Fremstilling af byggematerialer
• Byggeproces – opførelse og transport
• Brug – energi- og ressourceforbrug til drift og udskiftning af byggematerialer
• Endt levetid – nedrivning, affaldsbehandling og byggematerialer
• Eventuel genbrug og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer.

Alt afhængig af, hvordan bygningen udformes, og hvilke materialer der anvendes, kan der således være stor forskel på bygningers klimapåvirkning. Dette synliggøres ved hjælp af en livcyklusvurdering.

Kravet indføres for at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformningen, materialevalg og drift. Det giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som minimerer udledningen af drivhusgasser og andre miljøpåvirkninger fra byggeriet.

Transport, energi og vandforbrug på byggepladsen samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres. Transport, energi og byggeaffald opgøres og benyttes i den endelige LCA-beregning ved færdigmelding af byggeriet. Vandforbruget på byggepladsen afrapporteres separat.

Kravet indføres for at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen. De primære ressourceanvendelser på byggepladsen er:

• Transport af byggematerialer og jord til og fra byggepladsen
• Transport på byggepladsen
• Energiforbruget til bl.a. opførelse og udtørring af byggeriet
• Vandforbruget
• Mængden af byggeaffald

Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge beregninger af totaløkonomi (LCC - Life Cycle Costing) for mindst tre væsentlige valg, hvor to eller flere alternativer sammenlignes for hvert af de tre valg. Ved væsentlige valg forstås valg i projekterings- og udførelsesfasen, der har betydning for totaløkonomien. De totaløkonomisk væsentlige valg, der foretages af bygherre, kan fx være bærende system i bygningen, vinduer og facadebeklædning.

Kravet indføres for at muliggøre en optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed.

Inden ibrugtagning af en bygning skal der foreligge en drifts- og vedligeholdelsesplan for indeklimaet. Drifts- og vedligeholdelsesplan skal forholde sig til indeklimaet ud fra rummene og brugernes behov, sekundært hertil skal et lavt energiforbrug sikres.

Kravet indføres for at sikre, at det planlagte indeklima fastholdes i hele bygningens levetid. Dette bør over tid give et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

En drift- og vedligeholdelsesplan omfatter beskrivelse af:

• Opvarmning af rummene om vinteren
• Ventilation og udluftning om vinteren
• Ventilation og udluftning om sommeren
• Brug af solafskærmning på alle årstider
• Køling af rummene på alle årstider
• Brug af belysning
• Brug af emhætte (kun boliger)

Ved færdigmelding af en bygning skal der foreligge en komplet samling sikkerhedsdatablade for alle de materialer, hvor der er krav om sikkerhedsdatablad i kemikalie og arbejdsmiljølovgivningen med flere.

Sikkerhedsdatablade indsamles digitalt og indeholder en entydig reference til, hvor i bygningen materialerne er anvendt.

Kravet indføres for at opnå et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere muligheden for genbrug eller anvendelse af materialerne. Der dannes ydermere et bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne. På sigt kan det derfor bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet.

Inden ibrugtagning af en bygning må formaldehydindholdet i indeluften højst være 100 µg/m³, og TVOC (Total Volatile Organic Compounds) i indeluften må højest være 1.500 µg/m³. Kravet skal dokumenteres ved måling.

Målingerne gennemføres i et antal rum, som afhænger af bygningstype og -størrelse. Dette r særligt formaldehyd og andre lignende flygtige organiske forbindelser (), herunder opløsningsmidler i byggematerialer, som kan påvirke brugernes sundhed og deres oplevelse af bygningen negativt.

Kravet indføres for at dokumentere bygningens luftkvalitet i indeklimaet og for at sikre, at bygningen ved indflytning har en god luftkvalitet til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

Ordforklaring - Total Volatile Organic Compounds:

Formaldehyd er den hyppigst forekommende flygtige organiske forbindelse, som byggevarer udleder. VOC´er er en samlebetegnelse for alle flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds). TVOC er den samlede mængde af de flygtige organiske forbindelser (Total Volatile Organic Compounds).

I arbejdsrum og beboelsesrum (soveværelser og børneværelser undtaget), skal dagslyskravet i bygningsreglementet dokumenteres ved brug af en timebaseret metode for simulering af dagslysniveauet.

Kravet indføres for at sikre gode dagslysforhold og et bedre beslutningsgrundlag for indretning og vinduesvalg. Gode dagslysforhold vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

I boligers opholdsrum må støjniveauet LAeq (LAeq er det A-vægtede, ækvivalente lydtrykniveau) fra ventilationssystemer højst være 25 dB.

Kravet indføres for at opnå et lavere støjniveau fra ventilationsanlæg i boliger. Mange beboere er generet af støj i boligen, og særligt om natten kan det være en gene, hvis støjen overstiger 25 dB. Et lavere støjniveau vil understøtte et bedre indeklima og øget sundhed og trivsel blandt brugerne.

At lydtrykniveauet er A-vægtet og ækvivalent betyder, at der ved lydmålingen bliver taget højde for den måde, hvorpå det menneskelige øre opfatter lyd, og at målingen er foretaget over et tidsinterval.

For boliger må efterklangstiden T i opholdsrum med gulvareal på mindst 20 m² højst være 0,6 s.

Dårlig akustik kan opleves som et problem i nye boliger. De opføres i højere grad med store åbne planløsninger og hårde indvendige overflader, der tilsammen kan skabe lang efterklangstid og dårlig taleforståelse.

Kravet indføres for at sikre en bedre akustik og et generelt lavere støjniveau i boligen, da mange beboere er generet af støj i deres bolig. En kort efterklangstid vil medføre en bedre akustik og et lavere støjniveau og vil således bidrage til et bedre indeklima, sundhed og trivsel blandt brugerne.