Byggeri på landet
Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, som kommunen skal foretage
Kommunen undersøger, om der kræves en landzonetilladelse, når du sender din ansøgning om byggetilladelse ind.
Hvad er en Landzonetilladelse?
Hvis du skal bygge uden for byzone, gælder landzonebestemmelserne i planloven.
Hovedformålet med landzonebestemmelserne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at egentlig bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed herfor.
I henhold til planloven skal kommunen sikre, at der ikke sker ukontrolleret og spredt bebyggelse i det åbne land. Placering og størrelse af bygninger og anlæg m.v. er kontrolleret af bestemmelserne. Derfor vil der i mange byggesager være krav om en landzonetilladelse
Bestemmelserne omfatter bl.a.:
Afstand til eksisterende bebyggelse
- Afstand til den samlede bebyggelse skal som udgangspunkt ikke være større end 20 m
Udseende og placering
- Den nye bygning / anlæg bør orientere sig efter hvordan den eksisterende bebyggelse er orienteret. Til dette formål har Herning Kommune udarbejdet en arkitekturguide. Se linket under punktet ”Mere info”.
Størrelse og nødvendighed
- For at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse skal kommunen kunne vurdere, at bygningens anvendelse og størrelse er i overensstemmelse med den primære bebyggelse og dennes anvendelse
Evt. anden lovgivning
- Når man bygger på landet, kan man være omfattet af flere lovgivninger – herunder bl.a. byggeloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven. Dette kan medvirke, at der evt. skal dispenseres efter disse lovligninger
- Dette er noget som kommunen efterser og vurderer på, og kan medvirke til, at sagsbehandlingstiden forlænges.
Orientering af naboer og offentliggørelse
- Planlovens har bestemt, at de ansøgninger kommunen modtager, skal fremsendes til berørte naboer og den organisationer, der automatisk har aktindsigt, inden der træffes en afgørelse.
- Den endelige afgørelse skal offentliggøres på Herning Kommunes hjemmeside, hvor der er en klagefrist på 4 uger.
Sagsbehandlingstid
- Da de lovbestemte hørings- og klagefrister skal overholdes, vil sagsbehandlingstiden ligge på mindst ca. 10 uger.
Sådan modtager vi din ansøgning
Når du ansøger om byggetilladelse gennem www.bygogmiljoe.dk, vil Herning Kommune automatisk gennemgå ejendommen for at undersøge, om der kræves en behandling efter planlovens landzonebestemmelser til projektet. Du behøver derfor ikke at fremsende en separat ansøgning om landzonetilladelse
Der er mulighed for i www.bygogmiljoe.dk at afkrydse, at sagen er omfattet af planlovens landzonebestemmelser
Du kan også se mere om, hvordan du søger.
Landbrugsbyggeri
Landbrugsbyggeri omfatter opførelse af bygninger, gyllebeholdere, møddings-, silo- og ensilagepladser, kornsiloer, overdækninger med videre, der alle er erhvervsmæssigt nødvendige for ejendommens drift som landbrug.
Hvis der opføres bygninger til landbruget, er de generelt undtaget fra landzonebestemmelserne, hvis de opføres i forbindelse med eksisterende bebyggelse.
Byggeprojekter på landbruget kan desuden medføre, at der skal udarbejdes godkendelser eller lignende efter miljøloven. Alle byggesager på landbrugsejendomme med dyrehold der modtages, vil blive gennemgået af kommunens miljøafdeling, for at sikre at alle nødvendigt tilladelser med videre er givet.
Kommunen vil i hvert enkelt tilfælde sammenholde ansøgningen med de gældende bestemmelser i loven, og vurdere hvilke regler byggeriet er omfattet af.
Herunder ses nogle specielle forhold der skal tages højde for ved ansøgningen. Du kan også se mere om hvordan du søger.
Specielt ved gyllebeholdere, kornsiloer eller lignende præfabrikerede konstruktioner
Gyllebeholdere, kornsiloer, møddingspladser, ensilagesiloer med videre, der ikke er overdækkede, er ikke omfattet af krav om byggetilladelse. Du skal dog stadig sende beliggenhedsplan, gylle- og kloaktegninger, konstruktionstegning, produktblad og lignende ind, inden du påbegynder opførelsen.
Samtidigt skal du beskrive udseende, rumfang, højde og diameter.
Dette gælder for beholdere, der placeres inden for den samlede bebyggelse på ejendommen. Er der tale om en fritliggende beholder, skal den have tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser.
Tegninger, oplysninger med videre om dette vil blive indført i vores filarkiv og i BBR
Gyllebeholdere i det åbne land skal der søges landzonetilladelse til. Hvis gyllebeholderen opføres på et husdyrbrug, så skal der søges miljøtilladelse/anmeldelse via husdyrgodkendelse.dk
Hvis der opføres en ny kornsilo på et husdyrbrug, så skal den anmeldes via husdyrgodkendelse.dk inden opførelse.
Læs mere om etablering eller ændring af dyrehold her
Kloaktegning på landet
En kloaktegning skal vise alle afløb - både spildevand, regnvand, og gylle.
Se et eksempel på en kloaktegning
Snittegning (Bygninger, siloer, pladser m.v.)
Snittegning skal vise et snit gennem konstruktionen. Tegningen skal vise materialevalg, højdemål, hældninger, fald, brandudluftning i tagkonstruktion med videre.
Se et eksempel på snittegning for en bygning
Snittegninger af møddings-, silo- og ensilagepladser skal vise pladsernes fald mod afløb, både på bunde og randzoner.
Mere info
Herning Kommunes arkitekturguide (pdf)
Kontaktinfo
Byggeri og Ejendomsdata
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning
Tlf.: 96 28 80 15
Mail: byggesag@herning.dk
Telefontider
Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag og onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 8.30 - 12.00
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.