Brandklasser

Beskrivelsen (dokumentationen) skal indeholde en kort beskrivelse af, hvad du har tænkt dig at bygge eller bygge om, så vi ved hvilket projekt, vi skal behandle. Husk på, at vi ikke kender dit projekt, lige så godt som du gør.

Dokumentationen skal udover beskrivelsen af byggeriet også indeholde en beskrivelse af, hvor din bygning er placeret på grunden, hvordan du har sikret bygningen ved en brand, og hvordan du har sikret, at folk kan komme ud af den.

Det er vigtigt, at vi i dokumentationen også kan se, hvordan du har indplaceret byggeriet i en brandklasse - det vil sige via anvendelseskategori, risikoklasse og dokumentationsmetode. Det er beskrevet lidt nærmere i på denne side.

Har du ikke et godt kendskab til brandmæssige forhold, vil det i mange tilfælde være nødvendigt at kontakte en rådgiver, som kan hjælpe med dokumentationen.

Luk alle
Åben alle

Hvad er brandklasse?

Når man skal indplacere et byggeri i en brandklasse, så kigger man på tre ting:

  • hvordan bygningen bruges (anvendelseskategori)
  • hvor stor risiko der er ved en brand (risikoklasse)
  • hvordan brandsikkerheden dokumenteres (præ-accepteret eller analyse)

Jo højere risiko, des højere brandklasse.

Ud fra brandklassen fastsættes omfanget af dokumentation for byggeriet. Brandklassen fortæller også noget om niveauet for rådgiverens uddannelse og kompetencer, f.eks. hvis der skal bruges en certificeret rådgiver.

Hvordan indplaceres et byggeri i brandklasse?

At indplacere et byggeri i en brandklasse kan være en kompliceret ting og i mange tilfælde kan det være nødvendigt at kontakte en rådgiver, som kan hjælpe med det.

Bygningsreglementet indeholder bestemmelser for, hvordan man indplacerer et byggeri i brandklasse.

Indplacering i anvendelseskategori

Byggeriet skal først placeres i en anvendelseskategori. Anvendelseskategorien bestemmes ud fra følgende:

  • om bygningen er indrettet med sovepladser
  • om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje
  • om personerne i bygningen selv har mulighed for at bringe sig i sikkerhed
  • det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til

Indplaceringen kan ske ud fra BR18, §85 og bilag 1.

Indplacering i brandklasse

Anvendelseskategori

1

2

3

4

5

6

Bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser

Nej

Nej

Nej

Ja

Ja

Ja/Nej

Personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Personers mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed

Ja

Ja

Ja

Ja

Ja

Nej

Maksimalt antal personer, som rummet er indrettet til

Ingen begrænsning

Højst 50

Ingen begrænsning

Ingen begrænsning

Ingen begrænsning

Ingen begrænsning

Du kan finde flere oplysninger om indplacering i anvendelseskategori i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.

Indplacering i risikoklasse

Byggeriets risikoklasse er en vurdering af byggeriets risikoforhold og kompleksitet.

For at fastsætte risikoklassen skal du kende

  • Bygningens anvendelseskategori.
  • Byggeriets kompleksitet, herunder brandbelastning, bygnings højde og antal personer.
  • Risikoforhold ved evakuering og redning i forhold til bygningens kompleksitet.

Risikoklasserne baseres på, hvor komplekst det er for personer at komme ud af en bygning. Den baseres også på brandbelastningen, hvor det er relevant, fordi en særlig stor brandbelastning kan give anledning til et meget langvarigt brandforløb.

Fastlæggelsen af risikoklassen skal ske ud fra BR18, §86 og bilag 1.

Risikoklasse

Risikoklasse

Anvendelseskategori

Bygningens udformning, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje samt brandbelastning

1

1

Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

og

Brandbelastningen i bygningsafsnittet må ikke overstige 1.600 MJ/m2 gulvareal

1

4

Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

eller

Fritliggende og sammenbyggede enfamilieshuse og sommerhuse med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn

2

1

Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn

eller

Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m2 gulvareal

2

4

Bygninger med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og højst 1 etage under terræn

2

2,5,6

Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

2

3

Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn

og

Antallet af personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje må højst være 1000

3

1 og 5

Bygninger med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45 m over terræn og højst 1 etage under terræn

3

2 og 5

Bygninger med gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn og højst 1 etage under terræn

3

3

Bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, højst 1 etage under terræn, og højst 150 personer i bygningsafsnittet

eller

Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, og højst 1000 personer i bygningsafsnittet

3

6

Bygninger med højst 2 etager over terræn og højst 1 etage under terræn

4

1 til 6

Bygninger, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 - 3

Læs mere om indplacering i risikoklasser i Bygningsreglementets kapitel 5.

Valg af dokumentationsform

Brandsikkerheden for byggeriet skal dokumenteres. Det kan gøres ved at vælge en løsning, som på forhånd er godkendt - det kaldes 'De præ-accepterede løsninger'

Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 indeholder en række bilag, som hver beskriver brandsikkerheden for en bygningstype. Hvis man bygger ud fra disse løsninger, har man på forhånd sikret sig at løsningerne giver en god sikkerhed i bygningen.

Det kan også være at den bygning, som man ønsker at lave, ikke helt passer ind i de præ-accepterede løsninger. Det betyder, at der skal laves en analyse af brandsikkerheden.

Det kan gøres ved at sammenligne med de præ-accepterede løsninger og beskrive, hvordan brandsikkerheden opretholdes, selvom der afviges fra de forhåndsgodkendte løsninger - det kaldes en komparativ analyse.

Brandsikkerheden kan også dokumenteres ved hjælp af beregninger, simuleringer eller ved at lave brandprøvning.

Indplacering i brandklasse

Når du har styr på både risikoklassen og måden du vil dokumentere dit byggeri, kan du indplacere byggeriet i en brandklasse.

Indplaceringen i en brandklasse sker ud fra Bygningsreglementets kapitel 27.

De overordnede retningslinjer for omplacering i brandklasse

Risikoklasse

Præ-accepterede løsninger

Komparativ analyse

Brandteknisk dimensionering

Brandklasse

1

x

 

 

1 (Brandklasse 1 er begrænset til byggeri, der har et etageareal på højst 600 m². Der må ligeledes kun anvendes simple brandtekniske installationer, fx røgalarmanlæg simpelt håndslukningsudstyr som håndildslukkere og lignende.)

2

x

 

 

2

3

x

 

 

2

1-3

x

x

x (Den brandtekniske dokumentation må alene omfatte brandteknisk dimensionering, som anført i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.)

3

1-4

x

x

x

4 (Benyttes brandprøvning, der ikke vedrører brandteknisk klassifikation af byggevarer, ved dokumentationen af brandforholdene, indplaceres byggeriet i brandklasse

Eksempler på indplacering i brandklasse

Her er nogle typiske eksempler på indplacering i en brandklasse - bemærk, dog at eksemplerne er vejledende og at der altid skal laves en konkret vurdering af indplaceringen. Vurderingen skal fremgå af dokumentationen for brandforhold, som skal sendes ind til kommunen sammen med ansøgningen.

Brandklasse 1 (BK1) - eksempler:

  • Sekundær bebyggelse (f.eks. udhuse, garager, carporte, overdækkede terrasser), hvor arealet samlet på ejendommen er over 50 m²
  • Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse med højst to etager over terræn, højst én etage under terræn og et samlet etageareal på højst 600 m²
  • Fritliggende bygninger i én etage, som er under 150 m² til højst 50 personer. Bygningen skal være beregnet til dagophold og personerne skal selv kunne komme i sikkerhed. Derudover skal alle opholdsrum have dør direkte til terræn i det fri
  • Industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet ikke overstiger 1.600 MJ/m², svarende til industri- og lagerklasse 1-3, hvor industri- og lagerklassen er bestemt, som det fremgår af de relevante præ-accepterede løsninger for industri- og lagerbygninger
  • Avls- og driftsbygninger i anvendelseskategori 1
  • Kontorbygninger i anvendelseskategori 1
  • Andre formål omfattet af anvendelseskategori 1 og 4

Bemærk: I brandklasse 1 kan man ikke fravige de præ-accepterede løsninger.

Det betyder, at hvis du ikke kan overholde alle bestemmelserne, så vil dit byggeri skulle placeres i en højere brandklasse.

Brandklasse 2 (BK2) - eksempler:

  • Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse med mere end to etager over terræn eller et samlet etageareal, der er større end 600 m²
  • Industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger i 1 etage i anvendelseskategori 1, der højst er 45 m over terræn og, som højst har én etage under terræn, og hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet ikke overstiger 1.600 MJ/m² (svarende til industri- og lagerklasse 1 - 3)
  • Industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1 med højst én etage over terræn og én etage under terræn, og hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet er større end 1.600 MJ/m² (svarende til industri- og lagerklasse 4 og 5)
  • Kontorbygninger i anvendelseskategori 1 med gulv i øverste etage, der højst er 45 m over terræn, og der højst er én etage under terræn.
  • Kontorbygninger i anvendelseskategori 1, hvor gulvet i øverste etage højst er 22 m over terræn, og der højst er én etage under terræn.
    Der kan til byggeriet være tilknyttet bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 såsom mødelokaler, kantine mm., hvis fælles flugtveje, der betjener bygningsafsnit i anvendelseskategori 3, ikke er indrettet til mere end 150 personer.
  • Skoler, skolefritidsordninger og tilsvarende byggeri i anvendelseskategori 2, hvor gulvet i øverste etage højst er 22 m over terræn, og der højst er én etage under terræn.
    Der kan til byggeriet være tilknyttet bygningsafsnit i anvendelseskategori 3, fx større undervisningsrum indrettet til mere end 50 personer, hvis fælles flugtveje for alle bygningsafsnit, der betjener bygningsafsnit i anvendelseskategori 3, ikke er indrettet til mere end 150 personer.
  • Forsamlingslokaler, butikker mm. i anvendelseskategori 3 med højst to etager over terræn og én etage under terræn, hvis bygningsafsnit med fælles flugtveje ikke er indrettet til mere end 1.000 personer.
  • Etageboligbyggeri i anvendelseskategori 4, hvor gulvet i øverste etage højst er 45 m over terræn, og der højst er én etage under terræn.
  • Hoteller og kollegier i anvendelseskategori 5, hvor gulvet i øverste etage højst er 22 m over terræn, og der højst er én etage under terræn.
  • Vuggestuer og børnehaver, hvor bygningsafsnittet er i anvendelseskategori 6, og bygningen har højst to etager over terræn og én etage under terræn.
  • Plejeboliger og boliger for personer med funktionsnedsættelser som eksempelvis fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, der gør, at personerne ikke selv kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri, hvor bygningsafsnittet er i anvendelseskategori 6, og bygningen har højst to etager over terræn og én etage under terræn.
  • Hospitaler og plejeinstitutioner i anvendelseskategori 6 med højst to etager over terræn og én etage under terræn.
  • Garageanlæg i anvendelseskategori 3 hvor gulvet i øverste etage højst er 22 m over terræn, og der højst er én etage under terræn, hvis fælles flugtveje, der betjener bygningsafsnit i anvendelseskategori 3, ikke er indrettet til mere end 150 personer.
  • Garageanlæg i anvendelseskategori 3 med højst to etager over terræn og én etage under terræn, hvis bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med fælles flugtveje ikke er indrettet til mere end 1.000 personer.

I brandklasse 2 kan der ske mindre afvigelser fra de præ-accepterede løsninger.

Det kræver dog at der er lavet en konkret vurdering af afvigelsen og konsekvenserne af den. Vurderingen skal indsendes sammen med ansøgningen og skal indgå i den samlede vurdering af brandklassen for byggeriet.

Det er vigtigt at understrege, at afvigelsen ikke må påvirke sikkerhedsniveauet i bygningen.

Du kan læse mere om muligheden for mindre afvigelser i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, afsnit 1.6.3.

Brandklasse 3 (BK3) - eksempler:

Brandklasse 3 omfatter de samme byggerier som brandklasse 2. Her kan du dog lave større afvigelser fra de præ-accepterede løsninger ud fra en komparativ analyse eller brandteknisk dimensionering.

Afvigelserne må ikke påvirke sikkerhedsniveauet i bygningen og skal altid dokumenteres ved en analyse eller en beregning.

Byggeri i brandklasse 3 kan derfor være utraditionelt eller komplekst byggeri, f.eks.

  • Bygninger, hvor flugtvejene er længere end angivet for de præ-accepterede løsninger i bilag 1 - 10 i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, og der kan være installeret andre brandtekniske installationer.
    Dette kan være baseret på en komparativ analyse, hvor det fx eftervises, at personer mindst har samme tid til at forlade den bygning, hvor der er længere flugtveje i forhold til et tilsvarende byggeri udført som angivet i de præ-accepterede løsninger.
    Der kan også være tale om, at flugtvejene er dimensioneret på baggrund af en brandteknisk dimensionering, der viser, at personer ikke udsættes for kritiske forhold under evakuering og redning.
    Endeligt kan der være tale om en vurdering af, at løsningen er tilstrækkelig, hvis afvigelsen i forhold til de præ-accepterede løsninger er lille, jf. beskrivelsen af afvigelser i vejledningen.
  • Bygninger, hvor de brandmæssige adskillelser har en anden brandmodstandsevne end angivet i vejledningen.
  • Bygninger, der indeholder et atrium, hvor flugtvejene udformes på baggrund af en brandteknisk dimensionering.
  • To bygninger, hvor den indbyrdes afstand bestemmes på baggrund af en brandteknisk dimensionering, der viser, at der ikke sker brandspredning mellem bygningerne.
  • En brandmæssig enhed, hvor brandpåvirkningen af de bærende konstruktioner bestemmes som en parametrisk brandpåvirkning, som angivet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-2: Generelle laster - Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker - Del 1-2: Generelle laster - Brandlaster.

Bruges der andre metoder til dokumentation af brandforhold end de præ-accepterede løsninger, komparative analyser og brandteknisk dimensionering, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, vil byggeriet skulle indplaceres i brandklasse 4, uanset om byggeriet er indplaceret i risikoklasse 1 - 3.

Brandklasse 4 (BK4) - eksempler:

  • Byggeri i anvendelseskategori 1 og 4, hvor gulvet i øverste etage er mere end 45 m over terræn.
  • Industri- og lagerbygninger med mere end én etage over terræn, og hvor brandbelastningen er større end 1.600 MJ/m².
  • Byggeri i anvendelseskategori 2, 3 og 5, hvor gulvet i øverste etage er mere end 22 m over terræn.
  • Byggeri i anvendelseskategori 3, hvor flugtvejene fra bygningsafsnittet er indrettet til mere end 1.000 personer. Flere bygningsafsnit med fælles flugtveje anses som værende ét bygningsafsnit.
  • Byggeri i anvendelseskategori 6 med mere end to etager over terræn.
  • Byggeri med mere end én etage under terræn.
  • Byggeri, hvor der er foretaget brandteknisk dimensionering, og der er anvendt andre beregningsforudsætninger eller acceptkriterier end angivet i denne vejledning. Det kan fx være andre designbrande, reaktions- og beslutningstider, ganghastigheder mv.
  • Byggeri, hvor der anvendes kvantitative risikoanalyser og dertil hørende acceptkriterier.
  • Byggeri, hvor der anvendes flugtveje, der er udformet på baggrund af evakueringsforsøg.

Undtagelser for indplacering i brandklasse

Fritliggende garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger er undtaget fra indplacering i brandklasse. Dette gælder dog kun hvis det samlede areal af disse bygninger på hele grunden er under 50 m2.

Hvis det samlede areal overstiger 50 m² indplaceres byggeriet typisk i brandklasse 1. Dette gælder uanset den enkelte bygnings størrelse og bygningernes placering i forhold til hinanden. Det kan derfor betyde at et drivhus på 5 m² skal indplaceres i brandklasse.

Udestuer og andre lukkede bygninger med ophold følger reglerne for enfamiliehuse og skal derfor altid indplaceres i brandklasse - uanset størrelse.

Hvis du laver en ombygning indenfor eksisterende rammer, hvor du ikke ændrer på de brandmæssige forhold i bygningen, kan dit byggeri også være undtaget fra indplacering i brandklasse.

Hvis et byggeri på grund af sin udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en brandklasse, skal der stadig laves en vurdering af risikoen ved en brand. Hvis det vurderes at der er en væsentlig risiko, kan det være nødvendigt at inddrage en certificeret brandrådgiver ved behandling af sagen.

Læs mere undtagelse i bygningsreglementet §493.

Certificeret brandrådgiver

Når der søges om byggetilladelse skal der som udgangspunkt tilknyttes en certificeret rådgiver til projektet. Rådgiveren skal dokumentere at bygningsreglementets bestemmelser om brand overholdes.

Brandklasse 1

Hvis et byggeri er placeret i brandklasse 1, er der dog ikke krav om at der skal være tilknyttet en certificeret rådgiver til sagen. Her skal ansøger selv stå inde for - og dokumentere - at reglerne i bygningsreglementet overholdes.

Det kan derfor også i brandklasse 1 være en god ide at kontakte en rådgiver - rådgiveren behøver bare ikke være certificeret.

Brandklasse 2

Hvis byggeriet er placeret i brandklasse 2, skal der tilknyttes en certificeret rådgiver til klasse 2. Her er det derfor ikke nok at man selv laver en beskrivelse af projektet og brandsikkerheden samt en brandplan.

Materialet skal som minimum godkendes af en certificeret brandrådgiver. Du kan også vælge at lade brandrådgiveren udarbejde materialet.  

Ved ansøgningen skal det angives hvem der er certificeret rådgiver og hvilket arbejde han/hun skal udføre.

Brandklasse 3 og 4

Er byggeriet placeret i brandklasse 3 eller 4, skal der tilknyttes en certificeret rådgiver til klasse 3-4. I brandklasse 4 skal der desuden tilknyttes en certificeret rådgiver til tredjepartskontrol.

Overgangsordning

Indtil 31.12.2019 er det muligt at vælge kommunalsagsbehandling for brand. Hvis det vælges, skal der ikke tilknyttes en certificeret rådgiver, men der skal stadig fremsendes dokumentation for de brandmæssige forhold til behandling.

Læs mere om de administrative bestemmelser i bygningsreglementets kapitel 1.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Hvilket materiale der skal indsendes i forbindelse med ansøgningen, afhænger af, hvilken brandklasse byggeriet er placeret i.

Du skal huske på, at vi ikke kender dit projekt. Det er derfor vigtigt, at du giver os alle de oplysninger, som kan have betydning for byggeriets indplacering i brandklasse.

Du kan læse mere om dokumentation af brandforhold i bygningsreglementets kapitel 29.

Brandklasse 1

I forbindelse med ansøgningen skal være taget stilling til, hvordan bygningens brandmæssige forhold i hovedtræk skal udføres. Og det skal beskrives sammen med ansøgningen.

Den brandtekniske dokumentation skal derfor indeholde:

  • Dokumentation for om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt (ITT-erklæring)
  • Dokumentation for indplacering i brandklasse.
    Dokumentationen skal minimum indeholde følgende:
    • en kort beskrivelse af, hvad du har tænkt dig at bygge eller bygge om
    • indplacering i brandklasse samt grundlag herfor (anvendelseskategori, risikoklasse samt henvisning til relevante præ-accepterede løsninger)
    • beskrivelse af bygningens placering på grunden (afstand til skel og andre bygninger)
    • beskrivelse af, hvordan folk kan komme ud af bygningen (flugtveje og redningsåbninger)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret de bærende konstruktioner ved en brand (brandmodstandsevne)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret mod brandspredning (opdeling i brandceller/brandsektioner eller ved afstand)
    • beskrivelse af, hvilke brandtekniske installationer du anvender (f.eks. røgalarmanlæg)
    • beskrivelse af, hvordan redningsberedskabet kan komme hen til din bygning (kørevej og eller ganglængde)

      Dokumentationen kan med fordel suppleres af en brandplan med ovenstående indtegnet. Det giver et godt overblik over de brandmæssige forhold i bygningen.
  • Brandteknisk kontrolplan med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning
  • Brandteknisk kontrolrapport med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning
    Kontrolplan og -rapport kan undlades ved mindre byggeri, f.eks. sekundær bebyggelse som garage, carport og lignende, Hvis du er i tvivl, så kontakt byggesagskontoret for en afklaring, inden du sender din ansøgning.

Du kan se et eksempel på en overordnet beskrivelse her - men husk, at det er et eksempel. Din dokumentation skal være tilpasset dit byggeri og beskrive de ting, som er relevant for det.

Brandklasse 2

Også her skal der i forbindelse med ansøgningen være taget stilling til, hvordan bygningens brandmæssige forhold i hovedtræk skal udføres. Da byggeriet er placeret i brandklasse 2, skal der også tilknyttes en certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 2 til projektet eller der skal vælges kommunal sagsbehandling (indtil 31.12.2019)

  • Starterklæring for den certificerede brandrådgiver (udelades ved kommunal sagsbehandling)
  • Dokumentation for om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt (ITT-erklæring)
  • Dokumentation for indplacering i brandklasse.
    Dokumentationen skal minimum indeholde følgende:
    • en kort beskrivelse af, hvad du har tænkt dig at bygge eller bygge om
    • indplacering i brandklasse samt grundlag herfor (anvendelseskategori, risikoklasse samt henvisning til relevante præ-accepterede løsninger eller redegørelse for komparativ analyse/brandteknisk dimensionering)
    • beskrivelse af bygningens placering på grunden (afstand til skel og andre bygninger)
    • beskrivelse af, hvordan folk kan komme ud af bygningen (flugtveje og redningsåbninger)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret de bærende konstruktioner ved en brand (brandmodstandsevne)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret mod brandspredning (opdeling i brandceller/brandsektioner eller ved afstand)
    • beskrivelse af, hvilke brandtekniske installationer du anvender (f.eks. røgalarmanlæg)
    • beskrivelse af, hvordan redningsberedskabet kan komme hen til din bygning (kørevej og eller ganglængde)

      Dokumentationen kan med fordel suppleres af en brandplan med ovenstående indtegnet. Det giver et godt overblik over de brandmæssige forhold i bygningen.
  • Brandteknisk kontrolplan med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning
  • Brandteknisk kontrolrapport med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning

Du kan læse mere om dokumentation i Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 29 - Dokumentation af brandforhold.

Brandklasse 3

Ved byggeri i brandklasse 3, skal projektet have tilknyttet en certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 3-4 eller der skal vælges kommunal sagsbehandling (indtil 31.12.2019)

  • Starterklæring for den certificerede brandrådgiver (udelades ved kommunal sagsbehandling)
  • Dokumentation for om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt (ITT-erklæring)
  • Dokumentation for indplacering i brandklasse.
    Dokumentationen skal minimum indeholde følgende:
    • en kort beskrivelse af, hvad du har tænkt dig at bygge eller bygge om
    • indplacering i brandklasse samt grundlag herfor (anvendelseskategori, risikoklasse samt henvisning til relevante præ-accepterede løsninger eller redegørelse for komparativ analyse/brandteknisk dimensionering)
    • beskrivelse af bygningens placering på grunden (afstand til skel og andre bygninger)
    • beskrivelse af, hvordan folk kan komme ud af bygningen (flugtveje og redningsåbninger)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret de bærende konstruktioner ved en brand (brandmodstandsevne)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret mod brandspredning (opdeling i brandceller/brandsektioner eller ved afstand)
    • beskrivelse af, hvilke brandtekniske installationer du anvender (f.eks. røgalarmanlæg)
    • beskrivelse af, hvordan redningsberedskabet kan komme hen til din bygning (kørevej og eller ganglængde)

      Dokumentationen kan med fordel suppleres af en brandplan med ovenstående indtegnet. Det giver et godt overblik over de brandmæssige forhold i bygningen.
  • Brandteknisk kontrolplan med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning
  • Brandteknisk kontrolrapport med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning

Da byggeri i denne brandklasse er mere kompliceret/komplekst stilles der større krav til dokumentation af brandforholdene. Det vil sige, at alle afvigelser fra de præ-accepterede løsninger skal begrundes og det skal belyses af brandsikkerheden stadig er opretholdt. Afvigelserne skal dokumenteres ved hjælp af komparativ analyse eller dimensionering.

Du kan læse mere i Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 29 - Dokumentation af brandforhold.

Brandklasse 4

Ved byggeri i brandklasse 4, skal projektet have tilknyttet en certificeret brandrådgiver til mindst brandklasse 3-4 samt en brandrådgiver, som er certificeret til tredjepartskontrol. Indtil 31.12.2019 kan der alternativt vælges kommunal sagsbehandling.

  • Starterklæring for den certificerede brandrådgiver (udelades ved kommunal sagsbehandling)
  • Starterklæring for den certificerede brandrådgiver til tredjepartskontrol (udelades ved kommunal sagsbehandling)
  • Dokumentation for om byggeriet er indsatstaktisk traditionelt (ITT-erklæring)
  • Dokumentation for indplacering i brandklasse.

    Dokumentationen skal minimum indeholde følgende:
    • en kort beskrivelse af, hvad du har tænkt dig at bygge eller bygge om
    • indplacering i brandklasse samt grundlag herfor (anvendelseskategori, risikoklasse samt henvisning til relevante præ-accepterede løsninger eller redegørelse for komparativ analyse/brandteknisk dimensionering)
    • beskrivelse af bygningens placering på grunden (afstand til skel og andre bygninger)
    • beskrivelse af, hvordan folk kan komme ud af bygningen (flugtveje og redningsåbninger)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret de bærende konstruktioner ved en brand (brandmodstandsevne)
    • beskrivelse af, hvordan du har sikret mod brandspredning (opdeling i brandceller/brandsektioner eller ved afstand)
    • beskrivelse af, hvilke brandtekniske installationer du anvender (f.eks. røgalarmanlæg)
    • beskrivelse af, hvordan redningsberedskabet kan komme hen til din bygning (kørevej og eller ganglængde)

      Dokumentationen kan med fordel suppleres af en brandplan med ovenstående indtegnet. Det giver et godt overblik over de brandmæssige forhold i bygningen.
  • Brandteknisk kontrolplan med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning
  • Brandteknisk kontrolrapport med en detaljeringsgrad svarende til projektet stade ved ansøgning

Da byggeri i denne brandklasse er mere kompliceret/komplekst stilles der større krav til dokumentation af brandforholdene. Det vil sige, at alle afvigelser fra de præ-accepterede løsninger skal begrundes og det skal belyses af brandsikkerheden stadig er opretholdt. Afvigelserne skal dokumenteres ved hjælp af komparativ analyse, dimensionering eller andre metoder til beskrivelse af sikkerheden, f.eks. brandprøvning.

Du kan læse mere i Bygningsreglementets Vejledning til kapitel 29 - Dokumentation af brandforhold.

Undtaget for brandklasse

Hvis du mener, at byggeriet er undtaget for indplacering i brandklasse, skal du beskrive hvorfor det er undtaget.

Det kunne f.eks. være hvis du laver en ombygning i en eksisterende bygning uden at ændre på de brandmæssige forhold. Så vil byggeriet ofte være undtaget for indplacering.

Det er vigtigt, at du kommer med en begrundelse for undtagelsen, så vi kan se, at du har taget stilling. Det giver os også mulighed for at tage stilling til, om vi er enige i, at projektet er undtaget.

Indsatstaktisk traditionelt byggeri (ITT-erklæring)

Bygningsreglementets §10, siger at en ansøgning om byggetilladelse skal indeholde oplysninger om og dokumentation for, at byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.

Dokumentationen skal vise, at byggeriet følger Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, kapitel 5, Redningsberedskabets indsatsmulighed.

Dokumentationen kan f.eks. udgøres af en kombination af beskrivelser og tegninger, hvor der kan henvises til allerede evt. udførte brandplaner og eller situationsplan.

Dokumentationen skal beskrive:

  • Adgangs- og tilkørselsveje samt brandredningsarealer, herunder afstandskrav mellem befæstet areal, døre, trapper, stigrør, centraludstyr og krav til brandredningsarealer for redning ved brug af redningsåbninger, tilkørselsveje, vendepladser, svingarealer, spærringer og porte etc.
  • Adgang til bygningen, herunder adgang til tagflader samt placering af nøgleboks og blitz.
  • Indsats i bygningen, herunder primære adgangsveje og indtrængningsveje via trapper samt redning og afsøgning.
  • Adgang til og betjening af brandtekniske installationer.
  • Markering/skiltning.
  • Røgudluftning af redningsberedskabets primære indsatsveje.
  • Røgudluftning af bygningen, herunder termisk og mekanisk røgudluftning.

Specielt for industri- og lagerbygninger: Hvis dit byggeri er omfattet af ILK5 og er større end 600 m² skal det beskrives, hvordan det påvirker indsatsen ved en brand.

Ikke alle punkter er relevante ved alt byggeri, men det vil altid være relevant at beskrive adgangsvejene til bygningen samt afstanden mellem det befæstede areal og adgangsdøre til bygningen.

Du kan se et eksempel på en ITT-erklæring i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 - Dokumentation af brandforhold, appendiks II.

Afhængigt af byggeriets stadie kan dele af dokumentationen bestå i en erklæring af, at byggeriet i sin helhed, når det er færdigt, vil opfylde alle forhold beskrevet i vejledningen. Forhold, som allerede er afklaret skal beskrives, f.eks. adgangsveje.

Ikke indsatstaktisk traditionelt byggeri

Hvis byggeriet ikke er indsatstaktisk traditionelt, vil dokumentationen kunne udformes, så den beskriver på hvilke punkter, der afviges, og hvordan der evt. kompenseres for disse afvigelser.

Er byggeriet ikke indsatstaktisk traditionelt, skal byggeriets indsatstaktiske løsninger godkendes af kommunen, inden der kan meddeles byggetilladelse. Dette kan både være tilfældet ved nybyggeri og ved væsentlige ændringer i eksisterende byggeri, som ikke er indrettet efter de gældende principper.

I disse tilfælde opfordrer vi især til forhåndsdialog om projektet.

Kontaktinfo

Byggeri og Ejendomsdata
Rådhuset, Torvet 5
7400 Herning

Tlf.: 96 28 80 15
Mail: byggesag@herning.dk 

Telefontider
Mandag 8.30 - 16.00
Tirsdag og onsdag 8.30 - 15.00
Torsdag 10.00 - 17.00
Fredag 8.30 - 12.00

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.