Førtidspension
I 2003 blev loven om førtidspension ændret. Derfor er det vigtigt, at du ved, om du er tilkendt førtidspension før eller efter 2003.
Ønsker du at tale med en medarbejder fra Ydelseskontoret ved personligt fremmøde i Borgerservice, kræver det, at du har bestilt tid, da vi har obligatorisk tidsbestilling.
Vær opmærksom på, at Udbetaling Danmark udbetaler din pensionen uanset, hvornår den er tilkendt.
Førtidspension tilkendt før 2003 (gamle regler)
Førtidspensionister, der har fået tilkendt pension før 2003 (gamle regler), søger tilskud og ydelser på stort set samme måde som en folkepensionist. Du kan på samme måde som en folkepensionist søge tilskud til en række ydelser.
Læs mere om økonomisk hjælp som førtidspensionist tilkendt før 2003 (regler for folkepensionister)
Førtidspension tilkendt efter 2003 (nye regler)
Andre regler gælder for førtidspensionister, som har fået tilkendt pension efter 2003, da det her er de nye regler, der gælder. Du har mulighed for på samme vis som andre borgere at søge økonomisk hjælp. Du kan søge det, der hedder en enkeltydelse. Det kan være indskud eller en 'nu og her' udgift.
Varmehjælp (varmepakke)
Hvis du er førtidspensionist tilkendt før 2003, kan du prøve at søge varmetillæg hos Udbetaling Danmark og eventuelt personligt tillæg ved Herning Kommune. Du skal først og fremmest udnytte det almindelige varmetillæg, så start med at søge ved Udbetaling Danmark.
Hvis du er førtidspensionist tilkendt efter 2003, kan du prøve at søge en enkeltydelse.
Du kan læse mere om førtidspension og søge ved at vælge, om du er pensionist tilkendt før eller efter 2003.