Gode råd som kan styrke dit barns motorik
Lege og aktiviteter, som kan være med til styrker dit barns finmotorik
Øv hver dag ved at vælge 1-2 aktiviteter, som du laver sammen med dit barn:
- priktegning
- tegne i labyrinter
- sy i huller på pap med en stor nål (lav f.eks. et abstrakt mønster eller et hus, cykel eller lignende)
- tegn med farveblyanter, tusser, oliekridt, vandfarver, maling, kridt, osv. gerne på forskellige overflader (f.eks. papkasser, træstubbe, papir i forskellige former)
- klip hakker med børnesaks (højre-/venstrehåndet) i f.eks. modellervoks eller tykt pap
- klip efter streg, cirkel og firkant på papir
- klip i gamle blade/aviser/bog fra genbrugsbutik og lim på et stykke karton
- spil Kalaha (evt. med lidt færre kugler i hvert hul)
- hjælp til i køkkenet med at skrælle gulerødder, skære ud, smøre sin egen mad, folde servietter, tørre bord af og vride klud op
- skrue, hamre og save sammen med en voksen
- leg med Rubriks terning og magisk slange (Magic Snake).
Lege og boldaktiviteter, som kan være med til at styrke dit barns grovmotorik
Begynd med de øverste aktiviteter og arbejd jer nedad på listen.
Start med at øve med en stor bold (f.eks. håndbold), senere øves med en mindre bold (f.eks. tennisbold).
Aktiviteterne kan med fordel øves dagligt, ca. 10 min. både inde og ude:
- kaste og gribe bold (med en makker)
- studse bolden i gulvet til hinanden – lav evt. felt som skal rammes (kryds med malertape eller lignende)
- kaste til måls efter spand/kegle – den voksne returnerer bolden til barnet, som skal gribe den
- den voksne kan udfordre barnet til at gribe bolde som ikke kastes lige foran kroppen (forskellige vinkler)
- lave rim og remser mens bolden kastes frem og tilbage, tælle flest mulige kastede og grebne bolde, øve ord med bestemt begyndelsesbogstav og så videre
- barnet skal kaste bolden i gulvet foran sig og gribe igen
- barnet skal studse bolden i gulvet med hænderne gentagne gange uden at gribe
- barnet skal kaste bolden på væg og gribe (bolden skal ramme gulvet før den gribes).
Lege og aktiviteter, som kan være med til at styrker dit barns balance
Øv hver dag ved at vælge 1-2 aktiviteter, som du laver sammen med dit barn:
- gå på line, kantsten, træstubbe, trædesten, dåser eller i mellemrum på liggende stige
- gå på trapper
- dåsestylter
- hoppe på trampolin
- hinkerude, brug gerne en hinkesten, som skal samles op stående på et ben
- stå på et ben. Tæl hvor lang tid du kan stå. Tegn med kridt med den løftede fod
- placer bamse eller lille stykke legetøj op på den ene fod (skift mellem fødderne), og drop op i en beholder eller dåse. Aktiviteten kan gøres sværere ved at vælge en mindre beholder, eller placere bamsen eller legetøj med den anden fod
- stå på balancebræt, luftmadras eller sofapuder, fx når barnet ser TV
- stå op og gynge
- løbehjul, skateboard og rulleskøjter
- hanekamp, stående på et ben over for hinanden skal makkeren væltes ud af balancen
- kængurustylte.