Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Hvis dit barn går i dagpleje, vuggestue eller børnehave, og du mener, der er brug for hjælp fra PPR, bør du tale med personalet, som i samråd med dig og institutionens ledelse kan kontakte PPR.

Hvis dit barn går i skole, bør du kontakte klasselæreren, som i samråd med dig og skolens ledelse kan kontakte PPR.

Det er skoler og dagtilbud, der står for at indkalde PPR til et møde.

Det er også muligt at kontakte PPR-medarbejderne direkte. På vores kort finder du kontaktoplysninger på PPR-medarbejdere, der er knyttet til den skole eller det dagtilbud, dit barn går på.

Bare zoom ind på kortet og klik på dit barns skole/institution.

Se vores kort over skoler og institutioner i Herning Kommune.

Det afhænger altid af en konkret vurdering, om vi kan hjælpe dig og dit barn. Men typisk kan det være udfordringer som:

• Børnefællesskabet i klassen eller på stuen er udfordret.
• Sociale vanskeligheder; for eksempel at barnet har svært ved at forstå andres signaler og grænser.
• Følelsesmæssige vanskeligheder; for eksempel at barnet ofte er ked af det eller er bange.
• Hvis dit barn har svært ved at lære.
• Vanskeligheder ved at koncentrere sig.
• Vanskeligheder med udtale eller stammen.
• Vanskeligheder ved at lære ord og udvikle sprog.
• Hørenedsættelse.

Kan mit barn få terapi ved PPR?

Nej, psykologerne ansat i PPR har ikke terapeutiske samtaler med børn.

Der findes dog andre muligheder. Headspace Herning, UngMod, Åben Anonym rådgivning og Selvhjælp Herning har alle forskellige tilbud, som kan være relevante.

• Headspace Herning
• UngMod
• Åben Anonym rådgivning
• Selvhjælp Herning

Kan PPR undersøge om mit barn har en diagnose?

Nej, PPR kan ikke stille en diagnose.

Vores opgave er ikke at udrede/henvise børn til psykiatrien men at samarbejde med jer forældre, skoler og dagtilbud om at få dit barn i trivsel.

Det gør vi primært ved at give skole, dagtilbud og forældre rådgivning og vejledning, eller ved at lave en pædagogisk psykologiske vurdering, der kan være grundlaget for det videre pædagogiske arbejde.

Vi samarbejder både med jeres egen læge og børne- og ungdomspsykiatrien.

Er du bekymret for om dit barn har en diagnose, er der flere veje, du kan gå. Du kan se mere om mulighederne under fold-ud-elementet "hvem samarbejder PPR med".

Mit barn vil ikke i skole, hvad gør jeg?

Først og fremmest skal du kontakte skolen og bede om et møde. Det er vigtigt, at skolen og de voksne, som er sammen med dit barn til hverdag, inddrages så hurtigt som muligt.

Skolen kan indkalde PPR eller hjælpe med kontakten til en socialrådgiver, hvis der brug for det.

Løser ovenstående samarbejde ikke fraværet, og har du samarbejdet med både skolen, den pædagogiske vejleder, psykologen og socialrådgiveren, kan psykologen henvise til et ”back 2 school”-forløb.

Det er et intenst behandlingsforløb over tre måneder med i alt ti sessioner og fire møder. Formålet er at hjælpe dit barn tilbage i skolen.

Mit barn trækker sig og er bange. Kan I hjælpe?

Ja, PPR tilbyder løbende Cool Parents forløb.

Cool Parents fokuserer på at give dig som forældre redskaber til hverdagen, så du kan hjælpe dit barn ud af ængsteligheden.

Det er vigtigt, at du, som er tættest på barnet i hverdagen, får de rette redskaber til de situationer, der opstår. Ønsker du at høre mere, kan du enten kontakte sundhedsplejersken eller psykologen i din skole/dagtilbud.

Mit barn har det svært i skole/dagtilbud. Hvad gør jeg?

Først og fremmest skal du kontakte skole eller dagtilbud. Lærerne og pædagogerne er sammen med dit barn hver dag. Et samarbejde med dem er første skridt.

Alle kommunale skoler og kommunale dagtilbud har tilknyttet en pædagogisk vejleder. Den pædagogiske vejleder giver lærerne og pædagogerne vejledning, sparring og hjælp med det mål at få dit barn til at trives i børnefællesskaberne. Det er ledelsen på skole/dagtilbud, der kan sætte et samarbejde i gang omkring klassen/gruppen.

PPR har et tæt samarbejde med socialrådgivere og sundhedsplejerske i arbejdet med at understøtte skoler og dagtilbud.

I PPR arbejder der pædagogiske vejledere, specialpædagogiske konsulenter, småbørnsvejleder, psykologer og tale-høre lærere.

PPR har dertil et samarbejde med de praktiserende læger og børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at vi kan kommunikere direkte med barnets egen læge og samarbejdet om at skabe bedre trivsel.

For at få et overblik, kan du se på nedenstående. Der er forskellige muligheder, med forskellige kompetencer, hvis dit barn er i mistrivsel.

Henvisningsveje

Vi vil nedenfor vise og forklare, hvordan du kan få hjælp, hvis du oplever, at dit barn har det svært. Nogle gange er det enten derhjemme eller i skolen/daginstitutionen, at du oplever, at barnet ikke har det godt. Andre gange trives barnet dårligt både hjemme og i skolen/daginstitutionen.

A: Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives hjemme, men dit barn har det godt i skole/dagtilbud

Du kan tage kontakt til Børn og Forebyggelse. De kan komme med råd i forbindelse med blandt andet det bekymrede barn, søvnproblemer, skilsmisse, opdragelse, ungdomsproblemer, spiseforstyrrelser, sygdom eller dødsfald i nærmeste familie. Har du behov for et rådgivningsforløb eller anonym rådgivning, bedes du kontakte Børn og Forebyggelse på tlf. 96 28 63 05.

B: Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives hverken hjemme eller i skole/dagtilbud

Det er vigtigt, at du kontakter dit barns lærer eller pædagog for at få hjælp. Den hjælp vil i første omgang være, at dit barns lærer eller pædagog følger dit barn tæt og taler med dig om, hvordan dit barn kan støttes i barnets vanlige omgivelser.

Skolen eller daginstitutionen kan indkalde dig som forælder og dit barns lærer(er) og/eller pædagog(er) til en snak om, hvordan I hjælper dit barn bedst. Det sker oftest på et møde, hvor medarbejdere fra PPR og sundhedsplejen også kan være med. På mødet vil der oftest blive lavet en plan for, hvordan du som forælder sammen med skolen eller daginstitutionen kan støtte dit barn. Det er sjældent nødvendigt, at dit barn skal ses på hospitalets børne- og ungdomspsykiatriske afdeling (BUA).

Hvis du er i tvivl om, dit barn fejler noget kropsligt, skal du kontakte din læge.

C: Hvis du er bekymret, fordi dit barn ikke trives i skole/dagtilbud, men har det godt hjemme

Her gælder det samme som ovenfor, under punkt B. Det er derfor vigtigt, at du kontakter dit barns lærer eller pædagog og fortæller om, hvordan dit barn har det.

Hvis mit barn ikke taler

Hvis dit barn er i dagpleje eller vuggestue, bør du tale med personalet om din bekymring. De kan hjælpe med at kontakte en talelærer. Vær opmærksom på, om dit barn reagerer på lyd. Hvis det ikke gør, så få undersøgt hørelsen.

Hvis mit barn ikke taler rent

Et barn har alle talelyde på plads, når det er ca. 4 år. Hvis dit barn går i børnehave, kan du og institutionens personale indkalde en talelærer til et møde, hvor vi drøfter jeres bekymring.

Hvis mit barn stammer

Går dit barn i dagpleje, vuggestue eller børnehave, bør du tale med personalet. Går dit barn i skole, bør du kontakte klasselærer. Sammen med dig kontakter personalet talelærer for et møde. På mødet drøfter vi din bekymring, deler viden om stammen og aftaler, hvad der nu skal ske.

Hvis mit barn altid lyder hæst

Hvis dit barn har stemmeproblemer, skal du først søge halslæge. Når du har papirer fra halslægen, kan du i samarbejde med børnehaven eller skolen indkalde talelæreren til at deltage i et møde i institutionen eller skolen.

Hvis mit barn har læbeganespalte

Dit barn bliver livslangt fulgt på Ganespalteafdelingen på sygehuset. Hvis der er brug for en talelærer til dit barn, bliver kommunen kontaktet af Ganespalteafdelingen og vi vil indgå et samarbejde om det videre forløb.

Hvis mit barn har dårlig hørelse

Høreklinikken på sygehuset sender automatisk hørepapirer til kommunen, hvis du giver tilladelse til det. Når hørelæreren har modtaget notatet, vil du blive kontaktet, og vi vil aftale det videre forløb.

Sprogvurdering og -stimulering

Når vi laver en vurdering af et barns sprog og lægger en plan for, hvordan der skal sættes ind, er det altid for at hjælpe barnet.

Børn, der har svært ved at tale og ikke kan forklare, hvad de har brug for, kan hurtigt få det svært. Det er for eksempel svært at få legekammerater, hvis man ikke forstår, hvad hinanden siger.

Det er også derfor, at det ikke er frivilligt, om du som forælder vil give lov til, at barnets sprog bliver vurderet. Det er noget, du har pligt til, lige som du har pligt til at deltage i det arbejde, der skal gøres, for at hjælpe barnet med at få et bedre sprog.

Er du bekymret for dit barns trivsel eller sproglige udvikling? Så må du gerne selv bede om, at dit barn bliver sprogvurderet. Det gør du i dit barns dagtilbud.

Hvis du ikke lader dit barn sprogvurdere, bliver du trukket i børneydelsen.

Læs mere om sprogvurdering hos Undervisningsministeriet.

Sproglig støtte til to-sprogede

Hvis dit barn er to-sproget, støtter vi det med en målrettet sprogindsats i daginstitutionen, hvis vi vurderer, at der er behov for det.

Børn udenfor dagtilbud

Går dit barn ikke i en daginstitution, bliver du kontaktet med henblik på at lave en aftale om vurdering af behovet for sprogstøtte.

Herning Kommune har som mål, at så mange børn og unge som muligt går i almindelige dagtilbud og skoler tæt på deres nærmiljø. Det giver den bedste sammenhæng for barnet og dets familie.

Derfor arbejder vi i Herning Kommune med inklusion, hvilket betyder, at barnet er accepteret og får et udbytte af at være i enten dagtilbuddet, skolen eller SFO´en.

Det er kun børn med svære funktionsnedsættelser, der skal i en specialgruppe i dagtilbud eller i en specialklasse.

Hvordan kommer mit barn i en specialklasse?

Dit barn skal visiteres til en specialklasse.

Visitation betyder, at vi kigger på, om det barn har brug for så meget støtte, at vi kan tilbyde et specialtilbud. Uanset om dit barn kommer i et specialtilbud eller ej, er det altid ledelsens ansvar på skolen eller i dagtilbuddet, at dit barn får støtte.

Hvordan ser visitationsprocessen ud?

Step 1: Skole og forældre samarbejder om at vurdere barnets behov for støtte i skolen

Det er skolen, der sammen med dig som forælder vurderer, om barnet har behov for støtte og omfanget af støtten. Omfanget af støtten afgør, om dit barn bliver indstillet til en visitation.

PPR skal inddrages, hvis det bliver vurderet, at dit barn har behov for mere end ni timers støtte om ugen.

Step 2: Pædagogisk psykologisk vurdering

Inden der bliver taget stilling til en visitation, vil en fagperson fra PPR lave en såkaldt pædagogisk psykologisk vurdering af barnet i samråd med dig som forælder og barnet.

Her bliver der kigget på barnets udfordringer, ressourcer og behov med det mål at skabe klarhed over, hvad der skal til for, at barnet bliver i stand til at mestre skolens/dagtilbuddets hverdag.

Vurderingen rummer nogle anbefalinger, som PPR hjælper dig som forældre og skole/dagtilbud med at følge.

Step 3: Specialpædagogisk handleplan  

Nu skal der laves en handleplan. PPR hjælper dig som forældre og skolen/dagtilbuddet med at skabe udvikling og trivsel. Vi arbejder sammen hen mod, at barnet trives og er inkluderet i skole/dagtilbud.

Step 4: Indstilling til visitation

Hvis skolens eller dagtilbuddets ledelse sammen med dig som forælder vurderer, at der er behov et specialtilbud, skal I lave en indstilling.

Her bliver du som forælder spurgt om din vurdering af barnets udvikling og trivsel. Denne proces kaldes partshøring.

Step 5: Visitationsudvalg træffer en afgørelse

På baggrund af indstillingen og den pædagogiske psykologiske vurdering afgør Visitationsudvalget for specialundervisning, om eleven får tilbudt et specialtilbud. De træffer også en afgørelse om, hvilket konkret tilbud eleven visiteres til. Dette kalder vi en visitationsafgørelse.

Efter visitation får du som forælder og skole/dagtilbud besked. Du må gerne kontakte visitationsudvalget, hvis du har spørgsmål til afgørelsen.

Bliver det besluttet, at barnet skal starte på et specialtilbud, vil den nye skole/dagtilbud indkalde til et overleveringsmøde for at sikre barnet en så god overgang som muligt.

Revisitation

De elever, der er visiteret til et specialtilbud, skal minimum en gang årligt revisiteres til fortsat specialundervisning for det kommende skoleår.

Det gør vi for at tage stilling til, om barnets behov for støtte har ændret sig.

I forbindelse med processen, bliver du som forælder spurgt om din vurdering.