Har du symptomer på psykisk mistrivsel?

 Så se her, hvordan du får tilbud om lettere behandling og støtte. 

Måske har du besvær med at koncentrere dig, har søvnproblemer eller er så trist og urolig, at det er svært at deltage i almindelige aktiviteter? Forbigående mistrivsel er en naturlig del af at være ung, men hvis mistrivslen fylder for meget i hverdagen, er det vigtigt at gøre noget ved det.

Der er mange tegn på mistrivsel, og det kan være svært at vide, om du har behov for støtte og behandling. Vi hjælper dig med at finde svaret, og sammen finder vi ud af, hvad der er godt for dig.

Herning Kommune tilbyder vejledning og behandling til unge mellem 15 og 18 år, der bor i kommunen.

Hvad gør du, hvis du oplever symptomer på mistrivsel?

Det er ofte en god ide først at drøfte det med din skole eller uddannelse. Hvis du går i folkeskolen, er du fx velkommen til at tage en snak med den sundhedsplejerske eller socialrådgiver, som du træffer på skolen.

Du kan også kontakte os skriftligt eller over telefonen (se nedenfor). Så finder vi sammen frem til, hvilken indsats der evt. passer til dig.

Tilbud om lettere behandling er ikke beregnet til dig, der har behov for at blive udredt eller behandlet i psykiatrien.

Målgruppe:

Børn og unge i alderen 12–17 år, som oplever psykisk mistrivsel præget af øgede bekymringer og tristhed. Det kan f.eks. vise sig ved, at du har mindre lyst til at deltage i sociale aktiviteter - i skolen eller fritiden - sammenlignet med før du fik symptomer.

Formål:

At vejlede dig i at forstå dine svære tanker og følelser bedre. Samt lære at håndtere tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde.

Forløb:

  • Individuelt samtaleforløb med en behandler – ét ugentligt møde over 9 uger.
  • Mellem samtalerne skal du arbejde med øvelse og refleksion.
  • Dine forældre skal deltage i første samtale, én midtvejssamtale og i den sidste samtale.

Målgruppe

Børn og unge mellem 12 og 17 år, som kæmper med selvskade eller oplever en trang til at skade sig selv. Tilbuddet er relevant, hvis du har skadet dig selv inden for de seneste tre måneder, for eksempel ved at skære, brænde, kradse eller slå dig selv.

Formål

Selvskade er ofte et tegn på, at du står med svære følelser eller tanker, som kan være vanskelige at håndtere. Gennem forløbet hjælper vi dig med at forstå, hvad der ligger bag selvskaden, og med at finde nye mere hensigtsmæssige måder at håndtere svære følelser på. Målet er at styrke din trivsel og reducere behovet for at bruge selvskade som en måde at klare det svære på.

Forløb

Forløbet består af 7 individuelle samtaler - med dig og en behandler, én gang om ugen. 
Mellem samtalerne arbejder du med små øvelser og refleksioner, som understøtter det, der arbejdes med i behandlingen.
Forældre er med til den første samtale, en samtale midt i forløbet og den afsluttende samtale. Samt de sidste 10 min af hver samtale.

Vigtigt:

Hvis du har selvmordstanker, der fylder meget, eller hvis du er bekymret for risikoen for selvmord, skal du søge hjælp med det samme.

  • Kontakt egen læge I hverdagene kl.8-16.00 eller lægevagten Tlf.: 70 11 31 31 – i hverdagene kl. 16.00-23.00 og i weekender/helligdage kl. 08.00–23.00.
  • Ved akut hjælp ring 112 ved akut fare.
  • Derudover kan du kontakte Livslinien for rådgivning og støtte. Besøg www.livslinien.dk for aktuelle kontaktmuligheder.

Målgruppe

Børn og unge fra 0. klasse til og med 17 år med gentagne tanker og handlinger, der har taget styringen og står i vejen for udvikling og trivsel.

Tilbuddet er relevant, hvis tanker og handlinger tager så meget tid og energi, at det påvirker din hverdag, skolegang eller familieliv – for eksempel ved overdreven rengøring/håndvask, tjekkeri, symmetri eller bestemte tanker, der føles svære at stoppe.

Formål

Gentagne tanker og handlinger er ofte et forsøg på at skabe tryghed eller slippe af med ubehag og angst. Gennem forløbet hjælper vi dig med at forstå, hvordan tvangstanker og tvangshandlinger hænger sammen og forstærker hinanden. Du får konkrete redskaber til gradvist at udfordre tvangen og trappe ned på ritualerne. Målet er at svække tvangens kontrol, reducere ubehaget og give dig mere frihed og trivsel i din hverdag.

Forløb

  • Varighed og omfang: Over en periode på cirka 3 måneder møder du og din familie jeres behandler til omkring 10 samtaler, der varer 1 til 1,5 time.
  • Deltagelse: Forældrene er med hver gang, men i dele af samtalerne er du alene med behandleren.
  • Mellem samtalerne: Der går omkring en uge mellem samtalerne, hvor du og din familie øver jer på det, der er blevet gennemgået.

Kontakt os

 

Yderligere information

Til den første samtale vil der blive mulighed for at uddybe, hvad du ønsker hjælp til.

Jeg giver hermed tilladelse til, at de indsendte oplysninger bliver opbevaret og behandlet af Herning Kommune.

Felter med (*) skal udfyldes

Har du spørgsmål?

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kim Hvid Bak
Koordinator

@: letbehandl@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?