Start i dagpleje eller vuggestue

Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du som forældre kan hjælpe dit barn godt på vej, når det skal starte i dagpleje eller vuggestue.

Om kort tid skal jeres barn starte i dagtilbud. Det er for nogle børn et stort skridt, og for andre børn er overgangen knap så svær.

For at skabe sammenhæng mellem det kendte til det nye, håber vi, at denne lille vejledning kan hjælpe jeres barn - og måske også jer forældre.

Om kort tid skal jeres barn starte i dagtilbud. Det er for nogle børn et stort skridt. For at skabe sammenhæng mellem det kendte til det nye, håber vi, at denne lille folder kan hjælpe dig og dit barn med at få en god opstart.

For at lette overgangen fra hjem til dagtilbud kan du, som forældre sammen med barnet øve: 

  • At drikke af en kop til måltidet 
  • Holde på en ske 
  • Samle små ting op med fingrene (pincetgreb) 
  • Hjælpe barnet til selv at falde i søvn i barnevognen 
  • Gode morgenrutiner – det hjælper barnet ved aflevering 
  • Være afvænnet fra brystet i timerne hvor barnet er i dagtilbud 
  • Når barnet er startet i dagtilbud, skal barnets stamkort i AULA udfyldes. 

Du kan downloade Sundhedsstyrelsens bøger ”sunde børn” og ”mad til små”. Begge bøger er gratis. 

Der vil altid være en tæt dialog mellem dagplejeren/dagtilbuddet og dig som forældre. Personalet vil tage udgangspunkt i dit barns rutiner og forsøge at skabe sammenhæng mellem det kendte og det nye.

Der vil blive arbejdet målrettet med at skabe en god relation mellem barn og dagplejer/pædagog. Aktiviteterne vil både tage udgangspunkt i det enkelte barn samt dagplejen/dagtilbuddets hverdag og rutiner.

I dagtilbud arbejder vi ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner. Det betyder, at vi hver dag understøtter børnenes trivsel, læring, udvikling, dannelse og fællesskaber gennem leg, aktiviteter og daglige rutiner.

Derudover bruger vi ’Hjernen og Hjertet’ og ’Sprogtrappen’ som pædagogisk arbejdsredskab.

Du kan læse mere på Rambølls hjemmeside: Hjernen og Hjertet og Sprogtrappen Sprogtrappen. 

Hjernen og Hjertet.

Sprogtrappen.

Når dit barn starter i dagtilbud, er der forskellige ting, du skal medbringe: 

Dagpleje:

  • Skiftetøj som barnet kan passe 
  • Bleer 
  • Barnevogn med pude, dyne og godkendt sele 
  • Udetøj efter årstiden samt tøj til at sove i 
  • Hagesmæk 
  • Ekstra sut/klud

Vuggestue

  • Skiftetøj som barnet kan passe 
  • Udetøj efter årstiden samt tøj til at sove i 
  • Ekstra sut/klud 
  • Bleer – hvis vuggestuen ønsker det 
  • Lagen og betræk til barnevogn – hvis vuggestuen ønsker det

Gæstedagpleje

Hvis din dagplejer er syg eller holder ferie, tilbydes I gæsteplads. 

Ved sygdom:

Det er vigtigt, at dagplejekontoret kan træffe dig via telefon fra omkring kl. 6 om morgenen for at gå i dialog angående gæsteplads. 

Ved planlagt frihed:

Her vil din dagplejer tage en snak med jer forældre, om I har behov for gæsteplads. Herning Kommune er ét pasningsdistrikt, men vi tilstræber, at gæstepladser placeres i barnets nærområde. 

Dagplejekonsulenter

Hver dagplejer er tilknyttet en pædagogisk konsulent, som blandt andet rådgiver og støtter dagplejeren i det pædagogiske arbejde. Konsulenten besøger dagplejehjemmet og fører tilsyn med både sikkerhed og den pædagogiske praksis. 

Det er altid velkommen til at kontakte dagplejekonsulenten, hvis du har spørgsmål om dit barns trivsel eller udvikling. Konsulenten kan også deltage i forældresamtaler og samarbejde med andre fagpersoner, når der er behov for det.

Dagplejekontoret

Hver dag fra kl. 06.00 til kl.07.30 og kl. 12.00 til kl. 12.30 har du mulighed for at ringe til dagplejekontoret.

Du træffer dagplejekontoret på 96 28 60 46 eller 96 28 60 57. Hvis der er optaget, må du meget gerne prøve igen lidt senere. 

Den enkelte institution

Du kan finde kontaktinformation til den enkelte institution:

Kort over dagtilbud.

Har du spørgsmål?

Marianne Rahbek
Chef for Børn og Læring Dagtilbud

Mobil: 41 57 18 81
@: marianne.rahbek@herning.dk

Dan Pedersen
Leder af Dagplejen

Mobil: 20 90 58 82
@: dpldp@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv via Virk.dk (Virksomhed)

Digital tilgængelighed

PDF-filerne er desværre ikke digitalt tilgængelige for mennesker med visse typer handicap.

Kontakt os, hvis du har problemer med filerne

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?