Trine Vesterby Bust
Jeg er dagplejer i Sunds og Ilskov.
Jeg er dagplejer i Sunds og Ilskov.
I mit arbejde som dagplejer ser jeg det som min vigtigste opgave at give børnene omsorg og nærvær i trygge og hjemlige rammer. At have øje for det enkelte barns behov samtidig med, at vi alle også er en del af et fællesskab.
I vores hverdag lægger jeg stor vægt på forskellige og lærerige aktiviteter, ude som inde, og arbejder bl.a. med dialogisk læsning, læreplaner og temaemner. Jeg er specielt optaget af sang, musik og bevægelse. Det er fantastisk at se børnenes glæde, engagement og tryghed, når de igennem disse genkendelige aktiviteter løbende udvikler sig og føler mere og mere selvværd.
Vi tager også på cykelture med egen ladcykel, gåture, biblioteksture m.m. og deltager desuden i netværksgrupper og fællesarrangementer. Hver dag planlægges ud fra børnenes behov, så alle får en dejlig og meningsfyldt dag.
Jeg værdsætter et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde med åbenhed og ærlighed.
I mit hjem kan i møde min mand Frank og vores 3 børn (skolebørn). Hjemmet er røgfrit og allergivenligt.

Sølunden 10
7451 Sunds
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.