Forebyggende indsatser målrettet ældre
Her kan du læse mere om de besøg, som du kan få tilbudt i Herning Kommune.
Her kan du læse mere om de besøg, som du kan få tilbudt i Herning Kommune.
Se under punktet ”Tilbud om forebyggende samtale” om du er i målgruppen til at få en samtale, enten som et besøg eller en opringning, hvor der er fokus på at forebygge og dermed at forbedre din livskvalitet.
Tilbud om forebyggende samtale tilbydes:
Hvis du er 65 år og har
· mistet ægtefælle
· er ægtefælle til en pårørende, der flytter i plejebolig
Hvis du er 70 år og bor alene
Hvis du er 80 år og 82 år og ikke modtager visiteret hjælp i hjemmet.
Hvis du er 77 år og er fritaget for digital post.
Når du er i ovenstående målgruppe, vil du modtage et skriftligt tilbud om en samtale enten i din digitale postkasse eller pr. brev hvis du er fritaget for digital post.
Fra 1. maj 2026 vil alle, som fylder 77 år og er tilmeldt digital post modtage et spørgeskema, som vil give os et billede af, om et forebyggende besøg eller samtale er relevant for dig.
Uanset om du ønsker en opfølgning (besøg/samtale), er det af stor betydning, at du udfylder spørgeskemaet, for hvordan din hverdag fungerer og hvad der har betydning for dit helbred og trivsel. Dette for at kunne målrette den forbyggende indsats
I brevet du modtager vil der være vejledning til, hvor og hvordan du tilgår spørgeskemaet. Samtidig vil du kunne se, når spørgeskemaet er udfyldt, om det vil være relevant for dig med en forebyggende samtale.
Vi kommer derudover også gerne til lokale arrangementer i ældreklubber og pensionistforeninger.
Når du er i målgruppen, vil du modtage et skriftligt tilbud om et besøg enten i din digitale postkasse eller pr. brev. Kontakt os hvis du er interesseret.
Telefonen er åben alle hverdage, bedst mellem kl. 8.00 - 9.00
Formålet med den generelle forebyggende indsats er at understøtte en alderdom, hvor du er mest mulig selvhjulpen, sådan at du kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv samt bibeholde din evne til at klare dagligdagens gøremål både fysisk, psykisk og socialt.
Kommunen skal som led i den generelle forebyggende indsats iværksætte opsøgende indsatser over for ældre borgere. Den opsøgende forebyggende indsats skal målrettes ældre med et forebyggelsespotentiale. Det kan eksempelvis være, hvis du er i risiko for at være sårbar, som hvis du eksempelvis har mistet en samlever eller ægtefælle, har hyppige indlæggelser på sygehus eller hvis du har en demenssygdom.
Kommunerne kan endvidere iværksætte eller yde tilskud til generelle tilbud, der har et aktiverende og forbyggende sigte, og som ikke modtager støtte efter anden lovgivning. Kommunerne skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan benytte tilbuddene.
Helhedspleje skal gives med et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte, så ældre med behov for hjælp kan bibeholde og styrke deres evne til at varetage daglige gøremål, forebygge funktionsnedsættelse og undgå de fysiske, psykiske eller sociale udfordringer, der kan opstå i takt med alderen. Indsatsen skal understøtte en alderdom, hvor den enkelte ældre i videst muligt omfang kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv.
| Emne | Indhold |
|---|---|
| Lovgrundlag | Lov om Social Service § 79a. |
| Hvilke behov skal ydelsen dække? | At Herning Kommune tilbyder borgere i målgruppen en samtale, der kan forebygge sociale, psykiske eller fysiske problemer. |
| Hvad er formålet med ydelsen? |
At skabe tryghed og trivsel
|
| Modtagere af ydelsen |
Alle borgere i Herning, der tilhører en af følgende målgrupper, får tilbudt forebyggende hjemmebesøg: Lovpligtige tilbud for besøg
Forebyggende hjemmebesøg efter behov:
Borgere der er fyldt 65 år og herover, som har ægtefælle/ samboende, der er flyttet i plejebolig tilbydes besøg ca. 6-8 uger efter flytning. Undtaget Herning Kommune vil løbende definere og udvikle koncept for opsporing og tilbud til målgruppen, som vurderes i særlig risiko
|
| Hvad indgår i ydelsen |
Alle borgere får tilsendt et brev med dato for det forebyggende hjemmebesøg. Hjemmebesøg
|
| Indhold i det forebyggende hjemmebesøg |
Besøget skal indeholde en struktureret helhedsorienteret samtale, der giver mulighed for at borgeren kan fortælle om sin samlede livssituation, og tage emner op, som borgeren finder centrale. Forebyggelseskonsulenten skal være åben og fleksibel overfor, hvad indholdet for besøget skal være og være parat til at skifte fokus/retning, hvis borgeren igennem samtalen ønsker dette. Der kan fokuseres på en række udvalgte temaer, såsom kost, ensomhed, faldforebyggelse, tryghed og fysisk aktivitet m.v. Der er mulighed for at benytte tolk til samtalerne, hvis det er aftalt inden mødet. |
| Tilbud og indhold ved besøg i foreninger og klubber |
Deltagelse i arrangementer for 65+ - f.eks. ældreklubber og pensionistforeninger og fortæller om forebyggelse Indholdet ved besøg hos foreninger og klubber afstemmes med den enkelte forening. Hovedformålet er, at sætte fokus på sundhed, forebyggelse og trivsel. Hvis det skønnes relevant, inddrages andre faggrupper/aktører også i arrangementet. |
| Hvad indgår ikke i ydelsen? |
Forebyggelseskonsulenten har ikke bevillingskompetence. |
| Samtykke og tavshedspligt |
Forebyggelseskonsulenten har tavshedspligt. Såfremt der i forlængelse af besøget er behov for at iværksætte en nødvendig hjælpeforanstaltning, skal borgeren give sit samtykke til at forebyggelseskonsulenten kan formidle sine oplysninger. |
| Kompetencekrav | Forebyggende hjemmebesøg gennemføres af forebyggelseskonsulenter med en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og sundhedspædagogiske kompetencer. |
Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget 15. juni 2022
Gitte Engedal Graversen
Forebyggelses konsulent
Mobil: 22 13 38 28
Mail: takgg@herning.dk
Elin Barslund Madsen
Forebyggelseskonsulent
Mobil: 51 30 58 35
Mail: takeb@herning.dk
Mette Karina Holm Riis
Forebyggelses konsulent
Mobil: 20 84 73 83
Mail: takmr@herning.dk
Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.