Strategi for klimatilpasning

Vi har fået - og får - i fremtiden flere ekstreme vejrsituationer. Klimaforandringerne betyder, at vi kan forvente kraftigere sommerregn, skybrud, markant mere regn om vinteren, stigende grundvand, havstigninger samt kraftigere storme.

Mere regn, og den deraf følgende mængde overfladevand, kan komme til at påvirke mange områder og borgere i Herning Kommune. Høj vandstand i vandløb og kloakker, samt stigende grundvandsstand, udgør en stigende udfordring. Disse udfordringer skal vi ruste os til.

Klimaudfordringerne skal vendes fra begrænsninger til muligheder for rekreative og naturmæssige tiltag med samfundsmæssig værdi.

I 2013 lavede vi den første klimatilpasningsstrategi, som var grundlaget for vores første klimatilpasningsplan. Tiden er inde til at lave en ny strategi på baggrund af den viden og erfaring, vi har fået siden. Den nye strategi for klimatilpasning, og de efterfølgende handleplaner, vil fremadrettet være udgangspunkt for fortsat at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige planlægning og byudvikling samt i natur og landområder i kommunen.

I Herning Kommune arbejder vi målrettet med klimatilpasning, så borgere og samfundsmæssige værdier sikres bedst muligt. Bedst muligt betyder også, at vi skal finde en balance mellem indsatsen og udbyttet. Det vil sige mellem udgifter og behovet for sikring.

I den reviderede 'Strategi for klimatilpasning' vil vi derfor sætte fokus på de muligheder og udfordringer klimaudfordringerne giver. Samtidig vil vi sætte en retning for, hvordan udfordringerne bliver vendt til nye muligheder og forebygge mod oversvømmelser.

Herning Kommunes vision er, at arbejde målrettet med klimatilpasning i kommunen, så borgere og samfundsmæssige værdier sikres bedst muligt.
Med opmærksomhed på hvor vandet løber, skal klimaudfordringerne udnyttes positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder.

Det er Byrådets mål at:

• udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder.
• se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer.
• beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab.
• sætte fokus på at håndtere regnvand og grundvand.
• forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger.

Kommuneplanens retningslinjer for indsats i forhold til klimatilpasning

1. Udarbejde handlingsplaner, der skal udpege, beskrive og prioritere indsatsen af klimatilpasning i Herning Kommune.
2. Mindske risikoen for oversvømmelse af risikoområder.
3. I planlægningen arbejde for, at der så vidt muligt ikke udlægges byudviklingsområder med øget risiko for oversvømmelse eller forhøjet grundvandsstand.

Kommuneplanens retningslinjer for arealudlæg til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser

1. Der er udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendestil opmagasinering af vand
2. Arealerne friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder.

Klimafakta

De seneste ti år har Danmark oplevet kraftig, højintens regn. De sidste fem somre har også budt på koblet regn, det vil sige, hvor det regner kraftigt med korte mellemrum.

Eksperter forudser, at klimaændringer vil give 10-20 % mere regn på årsbasis. I 2017 faldt der i Herning mere regn end normalt.

Regn

Herning får over 900 mm regn/år (kilde: Herning Vand A/S). I vinterhalvåret forventes generelt mere regn (3,1% til 18,0%). I sommerhalvåret forventes der regn med højere intensitet med flere og kraftigere skybrud. Desuden forventes mindre regn (middel-regn på -0,5% til -16.6%). Den årlig regn forventes at stige mellem 1,5% og 6,9 %

Temperatur

Der forventes højere gennemsnits temperatur. Man forventer, at temperaturen i dette århundrede vil stige mellem 1,2 og 3,7 grader celsius.
Grundvandsdannelse Nettoresultatet er øget grundvandsdannelse, som fører til højere grundvandsspejl ved uændret vandindvinding. Kilde: DMI.

Hvem har ansvar for vandet?

Herning Vand har ansvaret for det offentlige kloaknet og for at sørge for en
effektiv og velfungerende afledning af spildevand og regnvand i hverdagen.
Herning Vand skal overholde et serviceniveau omkring hvor ofte, der må være vand fra kloakken på terræn. I områder med særskilt regnvandskloak
gælder, at der (statistisk set) højst må være vand på terræn fra regnvandskloakken hvert 5. år.

For områder hvor der er fælleskloak gælder, at der (statistisk set) højst må
være vand fra kloakken på terræn hvert 10 år. Herning Kommune/grundejer har ansvaret for håndtering af skybrudsregn, indtil der igen er plads i kloakken.

Regnvand på landet og i vandløb

Ekstreme regnhændelser som langvarig regn, skybrud og hurtig snesmeltning medfører, at der ledes en masse vand til vandløbene. I sådanne situationer kan vandløbene løbe over deres bredder og oversvømme omgivelserne. I kloakerede områder kan kloakledningerne ligeledes blive overbelastede.

Regnvand i byen

Regnvand i byerne giver særlige udfordringer, fordi den forholdsvis høje andel af tætte belægninger i form af veje, pladser, bygninger og øvrige befæstede områder, mindsker muligheden for, at regnvand nedsiver eller naturligt ledes til vandløb. Med de forventede klimaændringer øges presset yderligere på kloaknettet med fare for oversvømmelser af bygninger, kældre, vejnettet og andre tekniske anlæg.

Grundvandet stiger

I visse dele af kommunen vil klimaforandringerne betyde, at der sker stigninger i det terrænnære grundvand. Hvis dette sker i områder, hvor der i forvejen er høj grundvandsstand, kan det give problemer for borgerne og med afvandingen af området.

I visse områder, hvor grundvandet står højt kan det være problematisk at udvikle nye byområder. I disse områder kan det være nødvendigt at finde løsninger der muliggør en bæredygtig og fremtidssikret byudvikling.

I nogle byområder, med relativ høj grundvandsstand, kan utætte kloakledninger utilsigtet virke som dræn for grundvandet. Funktionen som dræn kan stoppe, hvis ledningerne udskiftes og herved bliver tætte. At ledningerne ikke længere virker som dræn, kan herefter give problemer
med forhøjet grundvandsstand.

Hvordan indarbejdes klimatilpasning i kommunens fysiske planlægning?

Vil vi gennem klimatilpasset planlægning arbejde med, at der opnås størst mulig synergi mellem indsatser for klimatilpasning og andre interesser såsom natur, friluftsliv, miljø, byudvikling med videre. Hvor det er muligt, skal overfladevand tænkes ind i byplanlægningen som mulighed for rekreative arealer med vand i det grønne rum.

Vi skal, i henhold til ny planlov i den kommende kommuneplanperiode, udpege arealer, så kommuneplanen, i større omfang understøtter, forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse. Hvis kommunen vælger at planlægge i de udpegede områder, skal lokalplanen redegøre for, at der etableres afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse.

Vi vil gennem kommuneplanlægningen reservere arealer til håndtering af vand fra skybrud. Det gælder både reservering af grønne arealer i eksisterende byer, der kan få betydning for, at effektiv klimatilpasning af risikoområder kan ske så billigt som muligt, men også for reservering af oplagte arealer udenfor byen.

Vi vil i lokalplanlægningen håndtere regnvand lokalt, hvis det er muligt, og samtidig tage hensyn til, hvor vandet vil løbe hen ved skybrudsregn, så oversvømmelse af bygninger begrænses.

Fysisk planlægning

Fysisk planlægning bruges som en betegnelse for planlægning af arealanvendelser, fysiske strukturer og sammenhænge i byer og på
landet. Arealerne udlægges i kommuneplanen og herefter i lokalplaner.
Andre planer, som kommunen har, er spildevandsplanen, som blandt andet beskriver og udlægger arealer til håndtering af regnvand.

Hvorfor er det en god idé at adskille (separere) regnvand og spildevand?

Vi vil adskille regnvand og spildevand for at undgå belastning af vores kloaksystem og rensningsanlæg med unødigt store regnvandsmængder, samt begrænse, at byområder og vandløb oversvømmes og forurenes med en blanding af regnvand og spildevand.

I spildevandsplanen findes en plan for adskillelse af regnvand og spildevand (separering) i de forskellige byområder.

Vi vil, hvor det giver mening og synergi, indgå i fællesprojekter i forbindelse med kloakseparering og - renovering. Det vil ske med fokus på lokal håndtering af regnvand, byforskønnelse og forskønnelse af vejstrækninger.

Hvis der ikke gøres noget

Hvis regnvand og spildevand ikke adskilles, kan de øgede regnvandsmængder medføre, at der skal etableres meget store rør til transport af det sammenblandede vand, for at undgå oversvømmelse af byområder og vandløb med opspædet spildevand (blanding af regnvand og spildevand).

Adskillelsen betyder også, at man kan undgå unødig rensning af regnvand på renseanlæg. Når regnvand er adskilt fra spildevand, kan det efter rensning og neddrosling i et regnvandsbassin, ledes til vandløb tæt på området.

Hvordan ledes regnvandet hen hvor det gør mindst mulig skade?

Vi vil tage højde for vandets naturlige veje, når det regner rigtig meget. Derfor vil vi anvise arealer og retningslinjer for, hvor regnvandet kan ledes hen ved skybrud.

Vi vil udpege områder, hvor der kan være mulighed for at tilbageholde regnvand (vandparkering) i en periode, før der er plads i regnvandssystemet.

Vi vil bruge udvalgte vejstrækninger som skybrudsveje, der kan lede vandet væk til områder, som ikke tager skade.

Vi vil udpege områder i kommuneplanen, hvor det er muligt at forsinke/tilbageholde regnvandet for at aflaste vores å-systemer.

Vi vil undersøge løsninger med opbevaring af regnvand ved meget regn over en længere periode for eksempel i vinterhalvåret.

Vi vil undersøge mulighederne for at opstille mål for, hvor meget vand der må være på terræn. Det kan ske ved at holde omkostningerne ved en klimaindsats op mod værdien af det, der skal beskyttes.

Skybrud

Der er ingen klimatologisk definition af, hvor meget regn der skal falde på 24 timer, før det kan klassificeres som ekstremregn, men DMI opererer med 60 mm på et døgn. Den meteorologiske definition på skybrud er ifølge DMI, at der falder mere end 15 mm regn på 30 min.

Hvordan arbejder vi med LAR i Herning Kommune?

Vi vil, hvor områder er nedsivningsegnede, eller hvor det ellers er muligt, etablere åbne grøfter og bassinanlæg.

Vi vil arbejde med LAR som en del af planlægningen for et givent område.
Vi vil gøre LAR til et attraktivt element i byer, hvor det er muligt. Det vil vi blandt andet gøre ved at håndtere regnvandet på overfladen, så vandet er med til at give spændende byrum og rekreative løsninger.

Vi vil tage hensyn til, at nedsivning af regnvand kun sker i områder, hvor der ikke er risiko for at det ødelægger vores drikkevand. Drikkevandet skal holdes rent.

Vi vil med LAR etablere nedsivning og forsinkelse af regnvand lokalt og dermed begrænse risikoen for oversvømmelse af byen og af vores vandløb.

LAR

LAR står for Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand. Det betyder, at man
håndterer regnvandet i nærheden af, hvor det falder. Håndtering kan ske ved nedsivning, forsinkelse i bassinanlæg, opsamling eller lignende.

Hvordan tager vi hensyn til grundvandet i forbindelse med klimatilpasning?

Vil vil have fokus på, at klimatilpasning sker under hensyn til beskyttelse af såvel grundvand/drikkevand og dannelse af nyt grundvand.

Vi vil gennem kommuneplanlægning søge overblik over, hvor det vil være problematisk at udvikle nye byområder. På baggrund heraf, vil det, ved ny byudvikling blive vurderet, om der kan blive udfordringer/problemer med at udnytte området på grund af stigende grundvand eller hvor grundvandet allerede nu står højt.

Vi vil i områder med høj grundvandsstand finde løsninger, der muliggør en bæredygtig og fremtidssikret byudvikling.

Vi vil i særligt udvalgte byområder undersøge, hvordan det er muligt at arbejde med fælles drænløsninger for håndtering af det stigende grundvand.

Vi vil sørge for, at befæstelsesgraden tilpasses efter behovet for klimatilpasning sammenholdt med behovet for beskyttelse af grundvandet eller dannelse af nyt grundvand. Ca. 1/3 af regnen går til dannelse af nyt grundvand.

Drikkevandsmagasiner

Flere steder i Herning kommune er der drikkevandsmagasiner under byerne. Derfor er det vigtigt at der på særlige steder tages hensyn til hvordan regnvandet håndteres og hvad der nedsives.